Virksomhedsledere øjner vækstpotentiale i klimaforandringerne

Kun få virksomhedsledere ser klimaforandringerne som en trussel mod virksomheden, mens mere end hver tredje øjner de gyldne forretningsmuligheder, der ligger i dem. Det er især ledere af virksomheder med over 200 medarbejdere, der er har taget de positive briller på i forhold til klimaforandringerne. Her er det ni ud af 10, der svarer, at de ser en form for forretnings- og vækstmulighed for virksomheden. Analysen viser dermed, at arbejdet med FN’s Verdensmål ikke blot sikrer en mere bæredygtig klode, men at det kan skabe vækst og værdi ude i de danske virksomheder.
»Normalt forbinder vi ordet ’klimaforandringer’ med noget ubetinget negativt. Og det er det mestendels også, fordi klimaforandringerne påvirker hele klodens økosystem og liv. Men vores analyse viser, at klimaforandringer kan have nogle positive sideeffekter som, at det kan gavne de danske virksomheder, der arbejder med FN’s Verdensmål. Det betyder, at det at arbejde for en grøn og bæredygtig klode kan gå hånd i hånd med forretningsmuligheder, og at IDAs virksomhedsledere ikke ser vækst og bæredygtighed som modsætninger men som gode, grønne alliancepartnere,« siger Thomas Damkjær Petersen, der er formand for Ingeniørforeningen, IDA.
At påtage sig et grøntog socialt ansvar for FN’s Verdensmål er ikke alene en forretningsmæssig fordel i virksomhedsledernes optik. Analysen viser også, at de virksomheder, der for alvor har taget verdensmålene til sig, i højere grad øger budgetterne til opkvalificering, forskning og udvikling og dermed har nemmere ved at rekruttere og fastholde medarbejdere. For mens knap halvdelen af alle virksomheder oplever udfordringer med at rekruttere og fastholde højtuddannet arbejdskraft, er det kun én ud af tre af de verdensmålsfokuserede virksomheder, der har de udfordringer.
»Virksomheder skriger på STEM-kompetencer, og at det nu viser sig, at de virksomheder, som arbejder intensivt med FN’s Verdensmål har nemmere ved at rekruttere og fastholde medarbejdere. Det ser jeg som endnu et bevis på, at grønne virksomheder er vejen frem. Danmark står rigtig stærkt, når danske arbejdspladser er med til at understøtte verdensmålene - ikke blot i Danmark, men over hele kloden,« siger Thomas Damkjær Petersen, der er formand for Ingeniørforeningen, IDA.
Selv om de danske virksomheder, der løfter FN’s Verdensmål, er i fuld sving med selv at implementere dem i deres arbejde, så friholder det ikke politikerne for ansvar, mener Thomas Damkjær Petersen.
»Politikerne skal spille med og turde stille ambitiøse mål og krav for en bæredygtig omstilling af Danmark. Samtidig skal de sikre, at der er de nødvendige midler til den forskning og udvikling, som skal gøre gode ideer til bæredygtige produkter – det er ikke alene til gavn for eksporten og væksten, men også for klimaet og vejen mod en grøn og sund klode,« siger han.
Onsdag den 13. marts sætter IDA sammen med Concito fokus på grøn vækst ved konferencen ’Danmark som grøn vindernation’. Konferencen får besøg af Lars Løkke Rasmussen (V) og Mette Frederiksen (S) m.fl.
Se hele programmet her: https://concito.dk/nyheder/konference-om-danmark-gron-vindernation-0
Nøgleord
Kontakter
Presserådgiver Tina Splidsboel - tlf. 60 666 700
Billeder
Information om Ingeniørforeningen, IDA
Følg pressemeddelelser fra Ingeniørforeningen, IDA
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Ingeniørforeningen, IDA
Hver femte arbejder et sted uden stressplan2.7.2025 07:45:02 CEST | Pressemeddelelse
Hvad skal du gøre, hvis du bliver ramt af stress? Det svæver i luften på mange arbejdspladser. Mange erhvervsaktive danskere aner ikke, hvor de skal gå hen, hvis stressen rammer, viser nye tal fra IDA.
Hver anden tager jobbet med på ferie1.7.2025 07:28:11 CEST | Pressemeddelelse
Over halvdelen af danskerne tjekker arbejdsmail og tager opkald i sommerferien – og for mange er det ikke frivilligt. Hver fjerde oplever, at arbejdsgiveren forventer, de står til rådighed. Det viser nye tal fra IDA.
Gratis internet på ferien kan blive dyrt29.6.2025 08:12:00 CEST | Pressemeddelelse
Kun under hver femte dansker holder sig fra åbne wifi, når de er på ferie, hvilket ellers er det smarteste, advarer it-sikkerhedsekspert.
EU spærrer selv vejen for teknologisk fremdrift i Europa16.6.2025 10:11:36 CEST | Pressemeddelelse
Manglende investeringer efterlader EU i et teknologisk slæbespor
Danskerne er afhængige af sociale medier9.6.2025 08:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Over halvdelen af den danske befolkning benytter mindst tre sociale medier, men mange har sagt farvel til X og TikTok i løbet af de seneste to år, viser undersøgelse.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum