Deloitte

Virksomhedsejerne er gladest for at være tilbage på jobbet

Del

67 pct. nyder, at det er hverdag igen

Sten Peters
Sten Peters

København, 23. august 2016

Vækkerure, myldretid og travlt på jobbet. Sommerferien er efterhånden uigenkaldeligt slut for de mere end 2,7 mio. danskere, der hver dag står op og går på arbejde. Nogle synes, det er træls at vende tilbage, mens andre synes, det er rart at komme i gang. Allermest begejstrede er de selvstændige og virksomhedsejerne. Det viser nye tal fra Deloitte.

- Selv om det uden tvivl er dejligt at holde ferie, er det faktisk overraskende mange, der ser frem til at vende tilbage til jobbet. Blandt de selvstændige er det 58 pct., der ligefrem glæder sig til at komme i gang. Det samme siger hele 67 pct. af virksomhedsejerne, der har ansatte, siger partner i Deloitte Sten Peters.

Tallene er væsentligt højere end for de ansatte, hvor det blot er fire ud af 10, der nyder at være tilbage på jobbet. Det overrasker ikke Sten Peters:

- Vi har tidligere lavet undersøgelser, der viser en markant større tilfredshed blandt selvstændige og virksomhedsejere. Ikke bare er de gladere for at gå på arbejde. De forventer også at blive i deres job i længere tid. En stor del af dem har fundet den helt rette hylde.

Også blandt ledere er der stor tilfredshed at spore. Her er det 50 pct., der glæder sig til at møde på arbejde efter en veloverstået ferie.

- Mange ledere har jo notorisk travlt på jobbet, så de burde om nogen nyde at trække stikket ud. Omvendt er det også lederne, der typisk føler det største ansvar for arbejdspladsen, idet de netop har en betroet stilling. For nogle kan det nærmest være angstprovokerende at slippe kontrollen. Man vil være sikker på, at tingene kører, som de skal, siger Sten Peters.

Dermed ser det altså ikke ud til, at hverken ledere, selvstændige eller virksomhedsejerne er tynget af manglende arbejdsglæde eller arbejdstider, der ikke går i spænd med et sundt familieliv. Positivt, mener Sten Peters:

- Det er jo kun glædeligt, at så mange ser ud til at have fundet en balance, hvor de både ser frem til at rejse væk fra jobbet og også ser frem til at komme tilbage igen. Det vidner om, at vi har et velfungerende virksomheds- og iværksættermiljø i Danmark, hvor hovedparten trives og har det godt.

Fakta:

Andelen af danskerne, der i slutningen af sommerferien glæder sig til at komme tilbage på jobbet

- Ansatte i private virksomheder: 40 pct.

- Ansatte i det offentlige: 41 pct.

- Ledere: 50 pct.

- Selvstændige, der driver enkeltmandsvirksomhed: 58 pct.

- Virksomhedsejere med ansatte under sig: 67 pct.

Tallene er baseret 899 interview med repræsentativt udvalgte danskere i arbejde. Undersøgelserne er gennemført af Epinion for Deloitte.

Nøgleord

Kontakter

Sten Peters
+45 40 41 77 35
stpeters@deloitte.dk

Billeder

Sten Peters
Sten Peters
Download

Information om Deloitte

Deloitte
Deloitte
Weidekampsgade 6
2300 København S

http://www2.deloitte.com/dk/da.html

Sten Peters er partner i Deloitte og ekspert i små, mellemstore og ejerdrevne virksomheder.

Mød hele Deloittes panel af eksperter på twitter.com/pressepanelet samt på pressepanelet.dk

Følg pressemeddelelser fra Deloitte

Skrive dig op her og du vil løbende modtage pressemeddelelser på mail. Indtast din mail, klik på abonner og følg instruktionerne i den udsendte mail.

Flere pressemeddelelser fra Deloitte

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter, og finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum