DI Sydvestjylland

Virksomheder: Varde er fortsat blandt de bedste erhvervskommuner i Danmark

Del
Varde er blandt landets bedste erhvervskommuner, men erhvervsvilkårene har været bedre. Det svarer de lokale virksomheder i DI’s årlige undersøgelse af den service og de forhold, som kommunen byder dem.

På ranglisten over de mest erhvervsvenlige kommuner i Danmark ligger Varde på en 20. plads i DI’s undersøgelse. Kommunen går dermed 11 pladser tilbage siden sidste år. Undersøgelsen baserer sig på svar fra de lokale virksomheder, der har vurderet, at det forsat er godt at drive virksomhed i Varde.

- Politikere og embedsmænd i Varde vil sandsynligvis være ærgerlige over resultatet. Men kommunen fortjener alligevel ros for at have taget fat om nogle af de vanskelige spørgsmål som eksempelvis skolestrukturen, der har taget meget tid og energi at diskutere. Som formand for den lokale DI-forening kan jeg ikke andet end at være stolt af, at kommunerne i vores område er så opmærksomme på at gøre det let at drive virksomhed. Det gælder også Varde Kommune, siger formand for DI Sydvestjylland Jesper Toft Mathiasen.  

Skal kommunen gøre det endnu nemmere at drive virksomhed i Varde, skal de se på sagsbehandlingen, viser undersøgelsen. Her er virksomhederne blevet mindre tilfredse med kommunens service, når det gælder behandling af miljø- og byggesager og sager om sygedagpenge. Og det trækker kommunens samlede erhvervsvenlighed ned.

Virksomhederne værdsætter især kommunes evne til at kommunikere klart og tydeligt, og i det hele taget roser virksomhederne kommunen for en konstruktiv dialog.

- Især er jeg meget tilfreds med den gode dialog, som virksomhederne har med både politikere og embedsmænd. Der er en god tradition for at kunne tale om tingene i Varde Kommune. Det er der bl.a. lejlighed til ved morgenmøderne, som kommunen holder fire-fem gange om året for de lokale virksomheder, siger Jesper Toft Mathiasen.

Virksomhederne vurderer også, at det er blevet nemmere at få de medarbejdere, de har brug for. Det er bemærkelsesværdigt, fordi ledigheden er meget lav i kommunen sammenlignet med resten af landet.

Ser man mod nabokommunerne, er Billund med en fjerdeplads den bedste erhvervskommune i Sydvestjylland. Vejen fastholder en placering i top-ti med en flot niende-plads, og Esbjerg tager et skridt frem på ranglisten til en 21. plads.

FACTS OM LE 2017:

 - DI’s undersøgelse Lokalt Erhvervsklima 2017 er Danmarks største undersøgelse af kommunernes erhvervsklima. Det er ottende år i træk, at DI laver undersøgelsen.

- 7.600 virksomheder inden for Dansk Industris brancher, bl.a. produktion, transport, fødevarer, engroshandel og service har svaret på undersøgelsen i 2017. De har blandt andet vurderet kommunernes overordnede erhvervsvenlighed og helt specifikke erhvervsvilkår som f.eks. skattetryk, kommunal sagsbehandling, adgang til arbejdskraft, infrastruktur og kommunernes image mv.

- Virksomhedsledernes bedømmelser vejer 2/3 af undersøgelsens resultat, mens den sidste tredjedel afgøres af statistiske faktorer som skat, grundskyldspromille, privat beskæftigelse, antal nystartede virksomheder og erhvervsfrekvens mv.

- 96 ud af landets 98 kommuner er blevet bedømt. To mindre kommuner, Læsø og Fanø, deltager ikke.

Følg Dansk Industri på:

    

Kontakter

For yderligere oplysninger kontakt chefkonsulent i DI, Johan H. Pedersen, jhp@di.dk tlf.: 4084 3207 eller pressekoordinator Jeanette Løv Rasmussen, jlra@di.dk tlf.: 2347 7178.

Billeder

Links

Information om DI Sydvestjylland

DI Sydvestjylland
DI Sydvestjylland



For yderligere information om DI Sydvestjylland:

Chefkonsulent Johan H. Pedersen
Mail: jhp@di.dk
Tlf. 3377 3781
Mobil: 4084 3207

Sekretær Karen Blum
Mail: kab@di.dk
Tlf. 3377 3677

Følg pressemeddelelser fra DI Sydvestjylland

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra DI Sydvestjylland

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye