Virksomheder søger lærlinge på DM i Skills
15.1.2020 06:30:00 CET | DI - Dansk Industri | Pressemeddelelse

DM i Skills har over en årrække vokset sig større og større, og mange DI-virksomheder er repræsenteret med deres lærlinge og elever og nogle også med egne aktiviteter. DI har en naturlig plads i arrangementet og deltager i år med mottoet: ”Gør en forskel – tag en erhvervsuddannelse!”
DM i Skills er en fest. Men det er samtidig dyb alvor for mange af de over 100 DI-virksomheder, som i år er repræsenteret i Bella Centret, når konkurrencen fra torsdag afholdes for 9. gang. DI og virksomhederne kæmper for at få de unges opmærksomhed og tiltrække flere lærlinge til de erhvervsuddannelser, hvor virksomhederne mangler faglærte. For mens nogle erhvervsskoleelever har svært ved at få en praktikplads inden for bestemte brancher, så er der efterspørgsel efter elever i andre brancher, f.eks. inden for industriproduktion.
- Der er i den offentlige debat meget opmærksomhed på, at virksomhederne opretter for få lærepladser til erhvervsskoleelever. Helt berettiget. Men det er ikke det fulde billede. Der er også brancher, som har vanskeligt ved at finde elever f.eks. inden for fagene industritekniker og maskinsnedker. Derfor er det også uddannelser, som kan opleves på DM i Skills, siger Lone Folmer Berthelsen, erhvervsuddannelseschef i DI.
DI håber, at mange unge - uanset om de står og skal vælge uddannelse efter folkeskolen eller har været omkring gymnasiet og endnu ikke har valgt uddannelse - og deres forældre vil besøge DM i Skills. Ikke blot for at følge den spændende konkurrence, hvor 300 erhvervsuddannelseselever dyster i de mange erhvervsuddannelsesfag, men også for at opleve det spændende håndværk, som virksomhederne fremviser. Håndværket, som de faglærte præsterer i virksomhederne, viser til fulde, hvilke spændende job, der ligger for enden af en erhvervsuddannelse.
- Danmark behøver flere faglærte. Det er en af betingelserne for, at virksomhederne kan sikre arbejdspladser i Danmark og gribe den grønne dagsorden. Derfor er det vigtigt at vise de besøgende, at erhvervsuddannelserne indeholder et væld af uddannelser med spændende job i den anden ende. Og i øvrigt med mange muligheder for at videreuddanne sig – en erhvervsuddannelse åbner virkelig mange døre, siger Lone Folmer Berthelsen.
På DI’s egen stand vil man kunne deltage i en stafet, som vil føre de unge rundt til en række af de uddannelser, som DI arbejder aktivt med at udvikle.
DI’s stand og aktiviteter er åbne på DM i Skills alle dage i hele åbningstiden, torsdag den 16. til lørdag den 18. januar, og hvor der er gratis adgang. Kom og få en snak om fag, praktikmuligheder, jobmuligheder og videreuddannelsesmuligheder. Forældre meget velkomne.
Følg os på:
Kontakter
For cases eller flere oplysninger:
Lars Bøgeskov, presserådgiver i DI, tlf. 2236 3138
For interview:
Lone Folmer Berthelsen, uddannelseschef i DI, tlf. 4032 0943
Billeder
Information om DI - Dansk Industri
Vi arbejder for et åbent og velstående samfund i vækst og balance. Med det udgangspunkt skal Danmark være verdens mest attraktive land for virksomheder at arbejde i og ud fra. Når virksomheder i Danmark vinder, vinder hele Danmark.
DI hjælper hver dag virksomheder i Danmark med at vinde. Vi hjælper på udenlandske markeder, ved politiske forbedringer og med service og kompetencer, der øger konkurrenceevnen i hver enkelt medlemsvirksomhed.
Følg pressemeddelelser fra DI - Dansk Industri
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra DI - Dansk Industri
DI: Regeringen styrker samarbejdet med erhvervslivet om krisestyring25.9.2026 15:24:52 CEST | Pressemeddelelse
Minister for samfundssikkerhed og beredskab Lisbeth Bech-Nielsen står bag et nyt og meget stærkt initiativ om opbygningen af et dansk totalberedskab i tæt samarbejde med erhvervslivet. Initiativet får stor ros fra landets største erhvervsorganisation, Dansk Industri (DI), som bliver en del af samarbejdet.
DI: Alvorlig vurdering af truslerne mod Danmark24.9.2026 15:30:03 CEST | Pressemeddelelse
Politiet Efterretningstjeneste (PET) har i dag skærpet deres vurdering af truslerne mod dansk erhvervsliv fra Rusland. DI tager vurderinger meget alvorligt, og er i tæt dialog med både myndigheder og medlemmer om situationen.
DI: Destruktive cyberangreb er ikke længere teori24.9.2026 12:27:49 CEST | Pressemeddelelse
– Når Styrelsen for Samfundssikkerhed i dag hæver truslen fra destruktive cyberangreb til høj, er det et klart signal om, at risikoen ikke længere er teoretisk. Vi skal desværre alle være forberedte på, at det kan blive til virkelighed, siger branchedirektør i Dansk Industri (DI) Andreas Holbak Espersen.
DI: Meget alvorlig vurdering af truslen om angreb på Europa24.9.2026 11:41:38 CEST | Pressemeddelelse
- Det er en meget alvorlig vurdering af truslerne fra Rusland mod Europa og Danmark, der er kommet fra Forsvarets Efterretningstjeneste i dag, og vi er enige i, at det er noget, vi som borgere og virksomheder, skal forholde os til og forberede os på, siger adm. direktør Lars Sandahl Sørensen, Dansk Industri (DI).
DI: Grønlands-aftale kan skabe ro, sikkerhed og ny vækst i Arktis22.9.2026 17:42:50 CEST | Pressemeddelelse
Aftalen mellem Grønland, Danmark og USA kan blive begyndelsen på et mere stabilt samarbejde om sikkerhed og udvikling i Arktis. Dansk Industri håber, at aftalen skaber ro om Grønlands fremtid og styrker både det transatlantiske forhold og muligheder for det grønlandske folk for flere arbejdspladser og vækst.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum

