DI - Dansk Byggeri

Virksomheder reklamerer ulovligt med Byg Garanti

Del
Når en byggevirksomhed bliver medlem af Dansk Byggeri, bliver kunderne automatisk dækket ind af garantiordningen Byg Garanti. Men flere byggevirksomheder, der ikke er medlemmer af Dansk Byggeri, falder for fristelsen til at snyde – og bruge Byg Garanti-logoet på deres hjemmesider og firmabiler.

I hele landet reklamerer håndværksvirksomheder helt lovligt med Byg Garantis logo i annoncer, brevpapir og på firmabilerne. På den måde ved forbrugerne, at virksomhedens arbejde er dækket af garantiordningen i tilfælde af fejl og mangler ved et byggeri.  

Og den tryghed er vigtig for kunderne. En analyse foretaget af analysebureauet YouGov for Dansk Byggeri sidste år viser, at fire ud af fem forbrugere foretrækker en håndværker med Byg Garanti.

Hvis man hyrer en håndværker, kan det dog være nødvendigt at dobbelttjekke, om en virksomhed faktisk er medlem af Dansk Byggeri og dækket af Byg Garantiordningen. Alene her i august har Dansk Byggeri indtil videre anmeldt seks virksomheder, der har reklameret ulovligt med Byg Garanti.

- Det er falsk markedsføring og kan skabe mistillid til hele branchen. Derfor anmelder vi det til politiet, når vi opdager sådan en sag. Ofte ender det ud i bøder på 20.000 til 50.000 kroner til virksomheden, siger ­­­direktør i Dansk Byggeri Peter Stenholm.

Han opfordrer forbrugerne til at gå ind på hjemmesiden byggaranti.dk, hvor man kan se, hvilke virksomheder, der er omfattet af Byg Garanti. Det er også muligt at ringe til Byg Garanti på tlf. 72 16 00 00 og få oplyst om en virksomhed er dækket af ordningen.

Fakta om Byg Garanti
Byg Garanti er et økonomisk sikkerhedsnet under private forbrugere, i tilfælde af fejl og mangler ved det arbejde, som er aftalt med en byggevirksomhed, der er medlem af Dansk Byggeri. Kun virksomheder, der er medlem af Dansk Byggeri, er dækket af Byg Garanti. Medlemmer af Dansk Byggeri kan få arbejdet dækket af Byg Garanti i op til 3 år efter, at byggeriet er færdigt for synlige mangler og op til 10 år for skjulte mangler – helt op til 150.000 kr. inkl. moms pr. byggesag. Byg Garanti dækker ikke arbejde, som udgør en del af et nybyggeri med en samlet entreprisesum på over 1.000.000 kr. inkl. moms.

Kontakter

Direktør Peter Stenholm, Dansk Byggeri, pss@danskbyggeri.dk, 41 17 47 36


Chefkonsulent Mette Skovgaard, Dansk Byggeri, msp@danskbyggeri.dk, 30 27 37 01

Links

Information om DI - Dansk Byggeri

DI - Dansk Byggeri
H.C. Andersens Boulevard 18
1553 København V

3377 3377https://www.danskindustri.dk/brancher/di-byggeri/

Følg pressemeddelelser fra DI - Dansk Byggeri

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra DI - Dansk Byggeri

HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye