Aalborg Universitet

Virksomheder på udkig efter nye medarbejdere på AAU

Del
Den årlige konference for kandidatstuderende inden for energiområdet på Aalborg Universitet samlede omkring 90 studerende - og en række arbejdsgivere, der gerne vil markedsføre sig for de kommende energiingeniører
Lotte T. Sørensen fra Alfa Laval taler med de studerende om deres projekt. Foto: AAU
Lotte T. Sørensen fra Alfa Laval taler med de studerende om deres projekt. Foto: AAU

- Det er både en god øvelse i at præsentere det arbejde, vi laver - og samtidig er det spændende at se, hvad de studerende i Aalborg laver.

Rune Kjerrumgaard Jensen, der er 9. semester studerende på kandidatuddannelsen i energi, proces- og forbrændingsteknologi på Aalborg Universitet Esbjerg, har - sammen med sin gruppe - taget turen til Aalborg for at præsentere gruppens projekt, ”Water Hammer Modelling” på universitets årlige konference for energistuderende. Til sommer er han og resten af gruppen færdiguddannede energiteknik-ingeniører, og uanset om de vil gå forskervejen, eller om de skal ud og søge job, er det vigtigt, at de kan præsentere deres arbejde.

Energikonferencen er en mulighed for de studerende at præsentere det, de har arbejdet med det seneste halve år. Dels har de afleveret en videnskabelig artikel, og dels skal et medlem fra hver gruppe holde et kvarters foredrag, hvor den studerende præsenterer gruppens arbejde. Endelig har grupperne fremstillet posters, der beskriver deres projekter - og alt, hvad de præsenterer i dagens løb, vil blive bedømt, og der bliver fundet en ”dagens bedste” blandt henholdsvis foredragene, de videnskabelige artikler og posters. Så på den måde er det også en konkurrence mellem de energistuderende fra de to uddannelsessteder.

- Vi vil gerne synliggøre vores arbejdsplads

På tilhørerpladserne i de to auditorier, hvor de energistuderende præsenterer deres arbejder, sidder flere repræsentanter for arbejdsgivere inden for energiområdet. En af dem er leder for New Product Development and Control Systems hos Alfa Laval Aalborg, Lotte T. Sørensen, der også har holdt oplæg på konferencen.

- Vi har et hold studerende, der har lavet et projekt i samarbejde med Alfa Laval, og som har præsenteret deres projekt. Men det er ikke den eneste grund til, at jeg har valgt at følge det meste af konferencen i dag, forklarer Lotte T. Sørensen, der selv blev uddannet på Aalborg Universitet i 1999. Hun uddyber:

- Jeg vil rigtigt gerne følge med i, hvad de studerende - og universitetet - arbejder med. Men lige så vigtigt er det at få synliggjort Alfa Laval som en fremtidig arbejdsplads for dem. Det er ingen hemmelighed, at nogle af de studerende, vi taler med i løbet af i dag, er færdiguddannet om bare et halvt år.

- Aalborg Universitet er fødekilde for os, og på Alfa Laval er vi ikke bange for at tage nyuddannede ingeniører uden erfaring ind. De nyuddannede energiteknik-ingeniører har en stor faglig viden og kan tilføre nye værktøjer - og det har vores erfarne kolleger også glæde af, påpeger Lotte T. Sørensen.

- Et stort skridt

En af de tidligere studerende, der har nydt godt af, at Alfa Laval ikke er bange for at ansætte nyuddannede, er Lea Bandholtz Jørgensen, der blev færdig som termodynamisk ingeniør i sommer. Hun har fået job i den udviklingsafdeling, Lotte T. Sørensen er leder for - og kan nu fortælle de studerende lidt om, hvordan overgangen fra studerende til medarbejder opleves. Hun indrømmer, at det lige i starten var lidt af en omvæltning.

- Kollegerne på arbejdspladsen forventer jo, at du fra starten kan træde ind som en ligeværdig medarbejder, der ved lige så meget om området som dem, så særligt de første dage kan være ret overvældende; der er en masse interne fagkoder, der skal læres - og man skal lære at finde rundt. Jeg kan stadig fare vild på min arbejdsplads, griner Lea Banholz Jørgensen.

Mange flere posters i år

En af de studerende, der snart skal ud og søge job, er Radhika Sarda, der er færdiguddannet til sommer. Hun ser konferencen som en oplagt mulighed for at øve sig i at præsentere sig selv og sin viden.

- Aalborg Universitet giver os flere muligheder for at træne præsentation, så jeg var ikke nervøs, da jeg skulle præsentere mit projekt, forklarer Radhika Sarda, der allerede nu gør sig overvejelser om, hun skal søge job i Danmark eller tage hjem til Indien og få en karriere.

- Selv om Danmark er et lille land, er der mange spændende virksomheder inden for energiteknik - så lige nu lader jeg alle muligheder stå åbne, fortæller hun.

Der har i år været flere deltagere i konferencen og dermed også flere posters.

- Jeg tror, vi i år har modtaget næsten dobbelt så mange posters som sidste år, så dommerne skal igennem 21 posters, fortæller ph.d. Jakob Hærvig, der er tovholder på energiteknik-konferencen. Han er glad for, at de mange studerende har engageret sig i at præsentere deres arbejder på konferencen.

Fakta

  • De studerende præsentationer blev bedømt af en dommerkomité, og de bedste præsentationer var: Bedste mundtlig præsentation: ”MIMO Control of Friction Test Bench” - Andreas Larsen, Nikolaj Grønkær, Lasse Nørby Nielsen, Lina Lilleengen og Frederik Ødum Nielsen
  • Bedste videnskabelige artikel: “Visualization and Characterization of Two-Phase Flow in PEM Water Electrolysis Cell: An Experimental Study” - Mathias Kjær Christensen og Niels Gaardboe Rasmussen
  • Bedste poster: “On-line MTPA Tracking Controller for IPMSM and SynRM drive system” - M. Mihalkov

Nøgleord

Kontakter

Jakob Hærvig, tovholder for konferencen, AAU, tlf. 2070 3684, e-mail: jah@et.aau.dk
Sanne Holm Nielsen, pressekontakt, AAU, tlf. 9935 3517, e-mail: shn@adm.aau.dk

Billeder

Lotte T. Sørensen fra Alfa Laval taler med de studerende om deres projekt. Foto: AAU
Lotte T. Sørensen fra Alfa Laval taler med de studerende om deres projekt. Foto: AAU
Download
Lotte T. Sørensen fra Alfa Laval er på udkig efter nye talentfulde medarbejdere. Foto: AAU
Lotte T. Sørensen fra Alfa Laval er på udkig efter nye talentfulde medarbejdere. Foto: AAU
Download
projektgruppen bag ”Water Hammer Modelling"-projektet. Foto: AAU
projektgruppen bag ”Water Hammer Modelling"-projektet. Foto: AAU
Download

Information om Aalborg Universitet

Aalborg Universitet
Aalborg Universitet
Fredrik Bajers Vej 5, Postboks 159
9100 Aalborg

9940 9940http://www.aau.dk/

Følg pressemeddelelser fra Aalborg Universitet

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Aalborg Universitet

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye