Dansk Byggeri

Virksomheder på Lolland-Falster skal betale 234 kroner for kommunernes administration af genbrugspladsen

Del

Når en virksomhed ligger i Guldborgsund og Lolland kommuner, skal den af med et årligt gebyr på 234 kroner uanset, om den benytter genbrugspladserne i de to kommuner. Administrationsgebyret er lavt i forhold til de fleste andre kommuner.

Regningen for kommunens administration af erhvervsaffald er 234 kroner i 2018 på Lolland-Falster. Dermed ligger kommunerne 94 kroner under landsgennemsnittet på 326 kroner. Og gebyret ligger nogenlunde stabilt. I forhold til året før er det steget med fire kroner i begge kommuner.

- Det ligger på et fornuftigt niveau i de to kommuner. Man kunne godt argumentere for helt at afskaffe gebyret, for det er jo et forholdsvis lille beløb, der skal bruges administration på at opkræve. Men når alle virksomheder uanset størrelse og art skal betale, så bidrager det nok noget til kommunekassen, siger regionsformand Steen Koch Rasmussen, Dansk Byggeri Lolland-Falster.

Store forskelle
Det er postnummeret, det bestemmer prisen for kommunens administration af genbrugspladserne. I ti af landets kommuner koster det ikke noget for virksomhederne, mens det i 45 kommuner koster mellem 250 og 449 kroner.

- Dansk Byggeri mener, at gebyret skal væk. Affaldshåndtering er en kommunalopgave og bør finansieres over skatten. Der er virksomheder, som slet ikke bruger genbrugspladserne, og de skal også betale. Desuden er gebyrerne så små, at de ofte bliver spist op af omkostningerne til opkrævning og kontrol af betaling og eventuelle rykkere, siger Torben Liborius, erhvervspolitisk chef i Dansk Byggeri.

Det er op til den enkelte kommune hvert år at bestemme, hvor meget det skal koste virksomhederne at kunne benytte genbrugspladserne.

Vedhæftede filer

Links

Information om Dansk Byggeri

Dansk Byggeri
Dansk Byggeri
Nørre Voldgade 106
1358 København K

72 16 00 00https://www.danskbyggeri.dk/

Dansk Byggeri er erhvervs- og arbejdsgiverorganisation inden for byggeri, anlæg og byggeindustri. Med omkring 5.700 medlemmer spænder organisationen bredt geografisk og fagligt, og dækker alle led i byggeprocessen.

Dansk Byggeris hovedopgaver er at opnå erhvervspolitisk indflydelse, deltage i den offentlige debat, yde rådgivning og sikre overenskomster, så medlemmerne kan udvikle deres virksomheder bedst muligt til gavn for beskæftigelsen og konkurrenceevnen.

Følg pressemeddelelser fra Dansk Byggeri

Skriv dig op her og modtag pressemeddelelser på mail. Indtast din mail, klik på abonner og følg instruktionerne i den udsendte mail.

Flere pressemeddelelser fra Dansk Byggeri

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter, og finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum