Virksomheder i Skanderborg Kommune bidrager hvert år med 4,8 mia. kr. til dansk velfærd
8.12.2021 06:30:00 CET | DI - Dansk Industri | Pressemeddelelse

Dansk Industri har netop udregnet i kroner og ører, hvor meget virksomhederne og deres medarbejdere i hver kommune i 2020 bidrog til dansk velfærd. Bidraget har DI udregnet som skatter af virksomhedernes lønudbetalinger, overskud og investeringer mv.
- I alle Danmarks kommuner bidrager virksomhederne betragteligt til vores fælles velfærd. Det viser tallene tydeligt. Erhvervslivet leverer grundlaget for Danmarks høje offentlige service. Og samtidig er den infrastruktur, sygepleje, dagpasning, politi, ældrepleje m.m. - som det offentlige leverer til - til gengæld helt afgørende for virksomhederne. Det er den gode cirkel, vi har i Danmark, og som er så vigtig for vores succes, siger underdirektør i DI Morten Granzau Nielsen.
Danske virksomheder i hele Danmark bidrog med knap 560 mia. kr. til dansk velfærd. For det beløb har man kunnet finansiere hele sundhedsvæsenet i et år hårdt præget af corona, al uddannelse i Danmark, ældreplejen inkl. udgifterne til folkepension og samtlige politiets udgifter. Det svarede til hver anden krone, som det offentlige bruger.
- Tallene for virksomhedernes bidrag til velfærden understreger, hvor vigtigt det er, at virksomhederne får gode forhold. Jo bedre kommunal erhvervsvenlighed, jo mere vækst i virksomhederne og jo flere penge til velfærd. Derfor er det utrolig vigtigt, at politikerne - både på landsplan og i kommunerne - tænker i gode forhold til virksomhederne; pengene går til vores alles velfærd, siger Morten Granzau Nielsen.
Med den fremgang, vi ser i dansk økonomi lige nu, så forventer DI, at velfærdsbidraget fra virksomhederne vil stige i de kommende år. Mangel på medarbejdere kan dog bremse væksten alvorligt.
Danmark har cirka 200.000 skattepligtige virksomheder. Analysen har DI udarbejdet på grundlag af oplysninger fra Danmarks Statistik.
Se interaktivt danmarkskort med tal for alle Danmarks kommuner her: Kommunal erhvervspolitik - DI (danskindustri.dk)
Følg os på:
Kontakter
Yderligere oplysninger fås hos presserådgiver Lars Bøgeskov på larb@di.dk eller tlf. 2236 3138
Billeder
Information om DI - Dansk Industri
Vi arbejder for et åbent og velstående samfund i vækst og balance. Med det udgangspunkt skal Danmark være verdens mest attraktive land for virksomheder at arbejde i og ud fra. Når virksomheder i Danmark vinder, vinder hele Danmark.
DI hjælper hver dag virksomheder i Danmark med at vinde. Vi hjælper på udenlandske markeder, ved politiske forbedringer og med service og kompetencer, der øger konkurrenceevnen i hver enkelt medlemsvirksomhed.
Følg pressemeddelelser fra DI - Dansk Industri
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra DI - Dansk Industri
DI: Aftaler lukkes på stribe til dansk-vietnamesisk business forum20.10.2026 15:00:00 CEST | Pressemeddelelse
15 samarbejdsaftaler mellem vietnamesiske og danske virksomheder er i dag blevet skrevet under til business forum i forbindelse med det vietnamesiske statsbesøg i Danmark.
DI og State of Green: Biodiversitetskrisen rammer også erhvervslivet: Danske virksomheder tager løsninger med til COP1720.10.2026 09:57:21 CEST | Pressemeddelelse
Tabet af biodiversitet er en udfordring for virksomheder, der er afhængige af naturens ressourcer. Derfor deltager flere danske virksomheder og Dansk Industri i FN's biodiversitetstopmøde, COP17, der begyndte i går og løber frem til slutningen af oktober.
DI: Vigtigt strategisk løft af partnerskabet mellem Danmark og Vietnam19.10.2026 18:08:47 CEST | Pressemeddelelse
Det nye omfattende strategisk partnerskab med Vietnam er en vigtig milepæl, som kan bidrage til at fjerne barrierer og skabe nye muligheder for danske virksomheder i en af Asiens hurtigst voksende økonomier, lyder det fra Dansk Industri.
DI samler minister, PET-chef og erhvervsliv om Danmarks sikkerhed19.10.2026 06:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Hvordan sikrer vi, at Danmark kan holde hjulene og samfundet i gang, når en alvorlig krise pludselig rammer? Krigen i Europa, geopolitisk uro og hybride trusler stiller helt nye krav til samfundssikkerheden og beredskabet. Det betyder også, at virksomheder spiller en stadig vigtigere rolle for Danmarks samlede modstandskraft. Derfor holder Dansk Industri for første gang DI's Årsdag for Virksomheds- og Samfundssikkerhed og samler en stor kreds af politikere, topledere fra det myndighederne og fra private virksomheder og eksperter.
DI: Tre ud af fire danskere frygter ikke, at AI tager deres job14.10.2026 06:38:52 CEST | Pressemeddelelse
En ny befolkningsundersøgelse fra Dansk Industri (DI) og Epinion viser, at trods en ofte dyster debat om kunstig intelligens forventer et klart flertal af danskerne ikke, at AI vil erstatte deres job. Samtidig oplever mange allerede, at teknologien gør dem hurtigere og bedre til deres arbejde.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum

