Virksomheder i Egedal glade for samarbejde med kommunen
16.11.2020 08:12:00 CET | Egedal Kommune | Pressemeddelelse
I Egedals kommunes Beskæftigelsesplan for 2020/21, er der opstillet et mål om, at virksomhederne skal sikres den nødvendige og kvalificerede arbejdskraft.
For at afdække virksomhedernes tilfredshed og behov med den virksomhedsservice, som leveres i Centret for Arbejdsmarked og Ydelse, har kommunen i perioden marts til oktober 2020 gennemført en spørgeskemaundersøgelse.
- Undersøgelsen er vigtig, fordi vi hele tiden skal tage temperaturen på det lokale erhvervsliv, for at se om kommunen lever op til de behov virksomhederne efterspørger. Og et af de mest ærlige redskaber til at måle det, er hvor tilfredse virksomhederne er med om vi skaffer den rigtige arbejdskraft, siger Charlotte Haagendrup, formand for Kultur- og Erhvervsudvalget.
Undersøgelsen er gennemført i forbindelse med virksomhedskonsulenternes besøg på
virksomheder beliggende i Egedal Kommune. 46 virksomheder har udfyldt spørgeskemaet.
De konkrete emner, der blev undersøgt er:
- Tilfredsheden med samarbejdet med virksomhedskonsulenterne i Center for Arbejdsmarked og Ydelse.
- Center for Arbejdsmarked og Ydelses evne til at imødekomme virksomhedernes behov for arbejdskraft og til at matche de rigtige kandidater til jobbet.
Tilbagemeldingerne fra virksomhederne viser, at de er meget tilfredse med den indsats virksomhedskonsulenterne leverer.
93 procent af virksomhederne, svarer at de har et godt eller meget godt samarbejde med virksomhedskonsulenterne.
83 procent af virksomhederne, svarer at Center for Arbejdsmarked og Ydelses evne til at hjælpe med diverse it-værktøjer, enten er god eller meget god.
68 procent af virksomhederne svarer at Center for Arbejdsmarked og Ydelses evne til, at imødekomme virksomhedernes behov for arbejdskraft og til at matche de rigtige kandidater er meget god eller god.
43 procent mener at Center for Arbejdsmarked og Ydelse er meget god eller god til at matche kandidater efter virksomheds behov. I denne forbindelse har nogle virksomheder tilføjet, at det er svært at få den kvalificerede arbejdskraft de efterspørger.
Afslutningsvis svarer 72 procent af de adspurgte virksomheder, at de i fremtiden vil benytte Center for Arbejdsmarked og Ydelse til rekruttering.
Udvalgsformand: Vi vil hele tiden være bedre.
Resultaterne af tilfredshedsundersøgelsen giver anledning til at kommunen fortsat vil prioritere den service for virksomhederne.
- Jeg synes det ser godt ud, og at vi tilbyder den service som virksomhederne efterspørger. Men vi vil gerne være endnu bedre. Vi har et mål om at ligge helt i toppen i Danmark, når det handler om erhvervsvenlighed. Det er vi kommet langt med og er allerede nr. 3, men vi skal hele tiden skal være på forkant i forhold til hvad virksomhederne skal bruge. Selv om virksomhederne er tilfredse, viser undersøgelsen også, at vi skal være bedre til at sikre det rette match mellem de ledige og virksomhederne, siger Charlotte Haagendrup.
Virksomhedskonsulenterne deltager fremover i besøg ved nyetablerede virksomheder i Egedal kommune med henblik på at få viden om virksomhedernes behov. Ligeledes vil de ledige få bevilget kurser og uddannelser, der er målrettet mod de konkrete virksomheders behov for arbejdskraft.
Kontakt kommunens pressetelefon på: 72596203
Information om Egedal Kommune
Egedal er en kommune i bevægelse med plads til begejstring. Vi ligger der, hvor storbyen holder op og landet begynder. Med 4 S-togs-stationer i kommunen er du midt i naturen og tæt på hovedstaden, der kun ligger en halv time herfra. Vi vil yde god service for Egedals borgere. Alle skal have en god og velfungerende hverdag, hvor vi, med udgangspunkt i fællesskaber, udvikler de styrker og kvaliteter, der allerede kendetegner Egedal. Læs mere om os på EgedalKommune.dk
Følg pressemeddelelser fra Egedal Kommune
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Egedal Kommune
Sundheds- og omsorgspladser bliver i Egedal4.3.2026 08:11:58 CET | Pressemeddelelse
20 sundheds- og omsorgspladser bliver i sundhedscenteret i Egedal, også efter 1. januar 2027. Det forventes sundhedsrådet i Københavns Omegn Nord at indstille på deres møde onsdag den 4. marts 2026.
Søren Trier Høisgaard konstitueres som kommunaldirektør i Egedal Kommune21.1.2026 18:16:57 CET | Pressemeddelelse
Et flertal i Byrådet i Egedal Kommune har på et ekstraordinært møde onsdag den 21. januar godkendt en fratrædelsesaftale med Jonatan Schloss. Samtidig har byrådet konstitueret Søren Trier Høisgaard som kommunaldirektør.
Pressemeddelelse fra Egedal Kommune14.1.2026 11:55:11 CET | Pressemeddelelse
Økonomiudvalget i Egedal Kommune har den 14. januar besluttet at indstille til byrådet, at samarbejdet med kommunaldirektør Jonatan Schloss skal ophøre.
Birgitte Neergaard-Kofod udpeget som borgmester i Egedal Kommune5.12.2025 11:22:09 CET | Pressemeddelelse
Byrådet for Egedal Kommune i perioden 2026-2029 har i går den 4. december 2025 holdt konstituerende møde. Her blev Birgitte Neergaard-Kofod (C) udpeget som borgmester. Jens Skov (F) blev valgt som 1. viceborgmester, og Karsten Søndergaard (V) blev valgt som 2. viceborgmester.
Salg af IT-udstyr betaler analog dannelse24.10.2025 08:18:54 CEST | Pressemeddelelse
Skolerne i Egedal har i løbet af sommeren solgt sine gamle skærme og computere. Indtægterne fra salget bruges nu til at købe analoge undervisningsmaterialer.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
