Virksomheder fortsætter investeringerne i it trods dystre udsigter
Virksomhederne på tværs af alle brancher forventer at investere 7,7 milliarder kroner mere i it end sidste år. Det er den højeste vækstrate i mere end 10 år – bortset fra sidste år, hvor pandemien fik alle til at hive digitaliseringsplanerne op af skufferne. Nu fortsætter tendensen og viljen til at investere i digitalisering.
- Det er en rigtig god nyhed at danske virksomheder, trods udsigt til krise og afmatning, fortsat forventer at investere i digitalt udstyr og digitale løsninger. En væsentlig grund til at vores virksomheder klarer sig så godt ude på verdensmarkedet er, at de har været dygtige til at bruge ny teknologi og innovation til at skabe konkurrencedygtige produkter af høj kvalitet og dermed hente store eksportindtægter hjem til Danmark.
Derfor er det også vigtigt, at vi får de små og mellemstore virksomheder op i et højere gear med investeringerne i it, siger branchedirektør Rikke Hougaard Zeberg.
- Virksomhederne fik et wakeup-call under pandemien, og måtte skynde sig at hive planerne om digitalisering og investeringer i it op af skufferne og sætte dem i gang. Det er en glædelig overraskelse, at virksomhederne har tænkt sig at fortsætte den digitale udvikling, som pandemien var med til at sætte i gang – selv om vækstudsigterne ikke er alt for gode, siger Rikke Hougaard Zeberg.
Andre investeringer falder
Resultatet af undersøgelsen er bemærkelsesværdigt, fordi virksomhederne forventer at skrue ned for investeringerne på næsten alle andre områder end it på grund af usikkerhed i verden omkring os.
- Set med digitale briller er det rigtig godt, at det netop er investeringerne i it, som virksomhederne har valgt at prioritere. Det peger fremad mod fortsat udvikling af vores virksomheder, som kommer os og dem til gode på lidt længere sigt. Der er stadigt et meget stort potentiale i at bruge digitale løsninger. Det gælder f.eks. at bruge data til udviklingen af produkter og forretningen, siger Rikke Hougaard Zeberg.
SMV’er halter bagefter
Desværre viser undersøgelsen dog også, at SMV’erne halter bagefter de store virksomheder med it-investeringerne.
- Netop fordi digitalisering har været så vigtigt for konkurrenceevnen og for at udvikle vores samfund, er det vigtigt, at vi får de små og mellemstore virksomheder op i et højere gear med investeringer i it. Det er noget, jeg vil tage en dialog med erhvervslivet om, hvordan vi kan fremme den udvikling, siger Rikke Hougaard Zeberg.
Af de godt 7½ mia. kr., som virksomhederne samlet set skønnes at øge deres investeringer i it med i 2023, er det kun et sted mellem 650 og 700 mio. kr., som ventes brugt i landets små og mellemstore virksomheder (SMV’er).Det svarer til blot 9 procent af den samlede fremgang i it-investeringerne, hvilket skal ses i forhold til, at SMV’erne står for cirka 30 procent, når det gælder alle typer af investeringer.
Kontakter
Yderligere oplysninger fås hos pressemedarbejder Bo Hjuler, DI, tlf. 2328 4912, e-mail boh@di.dk
Billeder
Links
Information om DI Digital
Følg pressemeddelelser fra DI Digital
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra DI Digital
DI: SMV'er viser smutveje med kunstig intelligens22.11.2024 11:06:26 CET | Pressemeddelelse
DI har samlet inspiration til kæmpe tids- og ressourcebesparelser at hente i dybtgående interviews med små- og mellemstore virksomheder, der er gået forrest med brug af kunstig intelligens.
Dansk samarbejde skal bane vej for ansvarlig brug af AI i Europa13.11.2024 11:31:37 CET | Pressemeddelelse
Et historisk bredt samarbejde mellem offentlige og private organisationer skal vise vejen til nem og ansvarlig brug af kunstig intelligens i Danmark og i resten af Europa.
Tele24: To ministre drøfter digital infrastruktur og sikkerhed16.10.2024 13:40:48 CEST | Presseinvitation
Fremtiden for vores digitale infrastruktur og ikke mindst sikkerheden i den forbindelse er på dagsorden når bl.a. digitaliseringsminister Caroline Stage og minister for samfundssikkerhed og beredskab Torsten Schack Pedersen deltager på konferencen Tele24.
DI Digital vælger nye bestyrelsesmedlemmer27.8.2024 13:31:24 CEST | Pressemeddelelse
DI Digital, der er DI’s branchefælleskab for tech-virksomheder, herunder IT-, tele-, elektronik-, robot- og medievirksomheder, har holdt generalforsamling torsdag den 27. august 2024, hvor der blev valgt følgende fem nye medlemmer til bestyrelsen.
Hvordan kommer Europa i den teknologiske førertrøje?15.8.2024 09:42:13 CEST | Presseinvitation
Mens EU har brugt de seneste fem år på at skabe digital regulering, har USA og Kina brugt tiden på at skabe nye teknologiske løsninger. Hvordan får vi Europa tilbage på sporet og tage kampen op i den globale konkurrence om fremtidens digitale vækst? Det spørgsmål sætter DI Digital til debat med førende eksperter, erhvervsfolk og politikere.