Virksomheder femdobler indkøb af miljømærkede produkter
9.11.2022 07:00:00 CET | Miljømærkning Danmark | Pressemeddelelse

Der er mange penge på højkant, når virksomhederne i Netværk for Miljømærket indkøb går på jagt efter produkter med Svanemærket og EU-Blomsten. Netværkets samlede årlige indkøb af miljømærkede produkter inden for 10 udvalgte områder er således vokset fra 33 mio. kr. i 2012 til 159 mio. kr. i 2021. Det er bl.a. årsagen til, at flere leverandører i dag er leveringsdygtige i svanemærket rengøring, svanemærkede kantiner og miljømærkede møbler.
Særligt udbuddet af svanemærket rengøringsservice har været stærkt stigende. I 2012 var der to svanemærkede rengøringsselskaber, mens der i dag er 15. I samme periode er medlemmernes andel af svanemærket rengøring steget fra 20 % til 45 %.
Samme udvikling ses inden for møbler, hvor mere end 80 møbelvirksomheder i dag leverer miljømærkede møbler til det danske marked, mens der blot var 19 leverandører i 2012. Tilsvarende har netværket øget deres indkøb af miljømærkede møbler fra en andel på 1 % til 23 %. Tallene viser tydeligt, at når efterspørgslen er der, kommer udbuddet også.
Fra strategi til handling med miljømærker
Nykredit er en af de virksomheder, der har været med i netværket fra start:
”Nykredit er en foreningsejet virksomhed, og det medfører et særligt ansvar for kunderne og samfundet. Svanemærket gør det enkelt for os at stille miljøkrav, når vi køber ind – og på den måde hjælper det os med at komme fra strategi til konkret handling. Samtidig kan vi gennem netværket udveksle erfaringer med andre ambitiøse virksomheder og få ny viden. Det sikrer, at vi holder fingeren på pulsen og løbende kan løfte barren på de grønne indkøb,” siger Martin Von Horsten, Vicedirektør i Nykredit for Procurement og Facility Management.
IDA er blandt de nye medlemmer, som er med til at skubbe på markedet for flere miljømærkede produkter.
”Den grønne omstilling er mere vigtig end nogensinde, og derfor ser vi en stor værdi i at være en del af et stærkt netværk, hvor vi kan dele viden og erfaringer om vores arbejde med miljømærkede indkøb og det at skubbe markedet i en grønnere retning”, siger Lone Daugaard Jepsen, bæredygtighedschef hos IDA.
Medlemmerne bidrager til netværkets vækst
Miljømærkning Danmark hjælper med at facilitere netværksmøder, seminarer og virksomhedsbesøg. Martin Fabiansen, direktør hos Miljømærkning Danmark, glæder sig over netværkets udvikling og resultater.
”Indkøb fra private virksomheder udgør en enorm købekraft, som kan være med til at fremme den grønne omstilling. Det er præcis det, medlemmerne af Netværk for Miljømærket indkøb har fokus på – og som de har stor succes med. Gennem de seneste ti år har medlemmerne gang på gang været med til at flytte markedet i en grønnere retning – og vist, hvilken forskel man kan gøre, når man går sammen med andre. Det er både inspirerende og imponerende, og jeg ser frem til de næste ti år.”
Kort om Netværk for Miljømærket indkøb
Netværk for Miljømærket indkøb er et netværk af private virksomheder, der ønsker fokus på ansvarlige indkøb, og som sætter handling bag ordene. Netværkets arbejde bidrager direkte til opfyldelse af FN’s verdensmål 12: Ansvarligt forbrug og produktion.
Netværkets medlemmer består af: IF Forsikring, Rambøll, Nykredit, Dansk Retursystem, Lyreco, ALLIANCE+, Arbejdernes Landsbank, Anders Andersens Rengøring, Coop, ISS, Ørsted, IDA, Roskilde Festival, ATP og Dagrofa Foodservice.
Nøgleord
Kontakter
Pressekontakt, Lisa Olufson Klæsøe, tlf. 39 96 61 06
Billeder
Links
Information om Miljømærkning Danmark
Miljømærkning Danmark har ansvaret for Svanemærket og EU-Blomsten i Danmark og fungerer som uafhængig kontrolinstans i forhold til de officielle miljømærker. Miljømærkning Danmark er en selvstændig enhed hos Dansk Standard.
Svanemærket
Svanemærket er det officielle nordiske miljømærke, som gør det enkelt for forbrugere, virksomheder og det offentlige at bidrage til den grønne omstilling. Læs mere på www.svanemaerket.dk.
EU Ecolabel
EU Ecolabel (EU-Blomsten) er EU’s officielle miljømærke. EU Ecolabel blev etableret i 1992 af EU-Kommissionen for at bidrage til mere bæredygtig produktion og forbrug. Læs mere på www.eublomsten.dk.
Følg pressemeddelelser fra Miljømærkning Danmark
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Miljømærkning Danmark
Hver fjerde vil stemme på grønne frontløbere11.3.2026 06:25:00 CET | Pressemeddelelse
En ny undersøgelse viser, at det er vigtigt for 25 pct. af danskerne, at det parti, de stemmer på, er frontløbere på grøn politik. Samtidig vurderer 39 pct. af danskerne, at miljø og klima er blandt landets største udfordringer – kun overgået af forsvarssituationen.
Ved du heller ikke, om der er skadelig kemi i de produkter, du bruger?5.3.2026 06:25:00 CET | Pressemeddelelse
Hele 8 ud af 10 danskere har svært ved at gennemskue indholdet af potentiel skadelig kemi i de produkter, de køber, viser en ny undersøgelse. Samtidig svarer hver fjerde, at de ikke har tillid til, at myndighederne har forbudt produkter, der indeholder skadelige stoffer.
Nu kan sportshaller også opnå Svanemærket19.2.2026 06:25:00 CET | Pressemeddelelse
Efterspørgslen på svanemærket byggeri betyder, at det nu også er muligt at få certificeret sports- og idrætsbygninger med det officielle nordiske miljømærke.
Officielt miljømærke i markant vækst27.1.2026 06:25:00 CET | Pressemeddelelse
På blot fem år er antallet af produkter på det danske marked med det officielle europæiske miljømærke, EU Ecolabel, fordoblet.
Tænk dig om, når du rydder sne7.1.2026 06:25:00 CET | Pressemeddelelse
Sne og frost får mange danskere til at ty til vejsalt for at komme de isglatte fortove til livs. Men der er god grund til at finde alternative midler. Vejsalt er nemlig skidt for både din have, dine fliser og grundvandet – derudover skader det også både dit fodtøj og små hundepoter.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum


