Professionshøjskolen Metropol

Virkeligheden skal på skoleskemaet

Del
Danske skoleelever er trætte af at terpe tabeller og reproducere viden. De bliver mere motiverede og deltagende i undervisningen, når de får lov at arbejde med virkelige problemstillinger, hvor de skaber noget nyt, der giver værdi for andre. Det viser ny forskning fra Professionshøjskolen Metropol.

Hvad skal der til for at gøre danske folkeskoleelever mere deltagende i undervisningen? Det spørgsmål besvares i ny forskningsrapport, hvor eleverne selv er blevet spurgt. Og svaret er klart; der skal mere innovation på skoleskemaet. Helt konkret handler det om at arbejde med real world problemstillinger og skabe produkter, der giver værdi for en rigtig bruger. Det kunne f.eks. være at udvikle et matematikspil til de yngre klasser på skolen, som rent faktisk vil blive brugt i undervisningen.

”Eleverne giver udtryk for, at dét at skabe værdi for andre motiverer dem til læring, og at motivationen øges, når deres ideer udmøntes i konkrete løsninger til gavn for andre.” Det fortæller Lektor Bolette Kremmer Hansen og lektor Stine Rahr Bruzelius, fra Professionshøjskolen Metropol. Sammen står de bag den netop offentliggjorte forskningsrapport; Innovation i skolen – didaktiske blikke på elevers deltagelsesmuligheder.

Motivation og øgede deltagelsesmuligheder er altså tæt forbundet med undervisning, der er autentisk og værdiskabende for andre. Dertil kommer en pointe om, at rammerne for de innovative projekter skal være tydelige. Eleverne skal vide præcis, hvad der skal til for at lykkes. Og allerhelst inddrages selv i forhold til at bestemme tidsramme, produktkrav og organisering.

Innovation er ikke en revolution
Eleverne efterspørger altså autenticitet, værdiskabelse og klar processtyring. Men ofte støder ønsket imod en barriere blandt underviserne, som har en tendens til at tro, at det kræver en mindre revolution at arbejde med innovation i undervisningen. Men sådan behøver det langt fra at være, forklarer Bolette Kremmer Hansen og Stine Rahr Bruzelius:

”At vende alting på hovedet er ikke i sig selv lig med innovation. Der hvor vi ser eksempler på, at undervisningen fungerer bedst er, når underviserne anvender den viden, der allerede er til stede ved at integrere nye processer eller teknikker ind i det, de allerede gør. Det trygge rum kan virke som en base for at turde give sig i kast med det eksperimenterende.”

”Ofte er folkeskolen kendetegnet ved, at eleverne reproducerer viden og gentager det, der står i lærebøgerne. Men vil man trække sin undervisning i en mere delagtiggørende og inkluderende retning, skal man stille sine elever opgaver, hvor de skal bruge deres viden til at producere noget nyt,” fastslår de to forskere.

Fakta:
• Rapporten Innovation i skolen – didaktiske blikke på elevers deltagelsesmuligheder tager udgangspunkt i forskning, som viser, at elevers motivation, læringsudbytte og innovative kompetencer øges, når der undervises gennem innovative processer.

• Undersøgelsen er gennemført som kvalitativ og intervenerende forskning i forbindelse med skoleudviklingsprojektet ’BOOST: Innovativ skole i Helsingør’, som blev gennemført i 2015-17. Projektet er støttet af A P Møller Fonden og udvikles og gennemføres i et partnerskab mellem Helsingør Kommune, Index: Design to Improve Life® og Professionshøjskolen Metropol.

• I forbindelse med BOOST gennemførtes et kompetenceløft af alle medarbejdere i Helsingør kommune, der arbejder direkte eller indirekte med undervisning og elevernes læring.

• Alle elever på skolerne i Helsingør har skulle arbejde med innovation i de enkelte fag og på tværs af fagene. Én gang om året deltog alle skolerne i en udfordring og en battle, hvor eleverne skulle udvikle innovative og bæredygtige løsninger på en opgave sat af Helsingør kommune.

’Innovation og entreprenørskab’ blev med Skolereformen 2014 indskrevet som et tværgående tema orienteret mod varierede og praksisorienterede undervisningsformer. Dels skal eleverne motiveres til at indgå i samfundet som iværksættere og innovative medarbejdere. Derudover skal det højne deres læring og trivsel i skolen på en måde, som giver dem forudsætninger for at virke som aktive medborgere i en foranderlig og kompleks verden.

 Spørgsmål om resultaterne fra følgeforskningen:
Bolette Kremmer Hansen
Lektor, Professionshøjskolen Metropol
Tlf: 51632673

Stine Rahr Bruzelius
Lektor, Professionshøjskolen Metropol
Tlf: 24296503

Kontakt til informanter - fx skoler i Helsingør kommune:
Sanya Pedersen
Projektleder, Professionshøjskolen Metropol
Tlf: 2429 6473

Nøgleord

Billeder

Vedhæftede filer

Links

Information om Professionshøjskolen Metropol

Professionshøjskolen Metropol
Professionshøjskolen Metropol



Om Metropol
Professionshøjskolen Metropol blev etableret i 2008 ved en sammenlægning af en række mindre uddannelsesinstitutioner. I dag har Metropol ca. 10.000 studerende fordelt på 17 uddannelser samt en bred vifte af efter- og videreuddannelser. Der er ca. 1.000 ansatte på Metropol. 

1. marts 2018 fusionerer Metropol med professionshøjskolen UCC og bliver til Københavns Professionshøjskole. 

Følg pressemeddelelser fra Professionshøjskolen Metropol

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Professionshøjskolen Metropol

Nationalt Videncenter om Udsatte Børn og Unge vil give børnene en stemme -  åbningskonference 15. november13.11.2017 06:30:00 CET | Pressemeddelelse

Mere end 60.000 børn og unge i Danmark har særlige sociale behov. Vi ved allerede en del om, hvad der kendetegner denne gruppe, og om de udfordringer der er ved de eksisterende tilbud på området. Der mangler imidlertid viden om, hvordan man konkret kan arbejde med at styrke den sociale mobilitet for udsatte børn og unge. Derfor har alle landets professionshøjskoler i samarbejde etableret Nationalt Videncenter om Udsatte Børn og Unge, forkortet NUBU.

HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye