EjendomDanmark

Vinterpakkens blinde vinkel er fortsat lejerne og udlejerne

Del
Vinteren nærmer sig, og den kommende vinterpakke er ved gå fra politisk aftale til lov. Den rammer dog stadig skævt for lejerne, og der mangler sikring af udlejerne, hvis pakken skal kunne bruges i virkelighedens verden.

Kort før valgets udskrivelse blev der vedtaget en såkaldt vinterpakke, der skal hjælpe danskerne gennem en økonomisk udfordrende tid. Blandt initiativerne er en indefrysningsordning, hvor noget af betalingen for ens energiforbrug kan udskydes.  

Ordningen er dog ikke udformet med blik for de danskere, der bor til leje. Det er heller ikke gældende i den bekendtgørelse, som netop har været i høring, og som skal gøre ordningen til virkelighed: 

”Hvis det har været hensigten at tilbyde hjælp til alle danske husstande og virksomheder, rammer ordningen skævt, da den ikke tager højde for, at mange lejere betaler deres varme via deres udlejer. Lige nu er den situation slet ikke omfattet af ordningen. Man skal passe på ikke at skabe et administrativt monstrum, som ingen har ressourcer til at styre. Skal ordningen finde anvendelse i lejeforhold, er det også afgørende, at udlejere sikres på lige fod med forsyningsvirksomhederne – og det mangler i øjeblikket,” siger juridisk direktør i EjendomDanmark, Lena Hartmann. 

Målrettet hjælp 

Hun påpeger, at der er mere enkle løsninger, som muliggør en støtte til de lejere, der er hårdest ramt økonomisk – uden at fortsætte af dette spor, som vil kræve mange tilpasninger af lovgivningen og alene udskyder regningen:  

”Boligstøtten vil være et nyttigt værktøj, og ellers kunne det være målrettet hjælp – ganske som Socialdemokratiet pt. lægger op til på det almene område. På den måde kan vi sikre hjælp til de danskere, der er hårdest ramt, også selvom de bor til leje,” siger Lena Hartmann. 

EjendomDanmark har i høringssvaret desuden påpeget, at der ikke alene var sat en ganske kort høringsfrist; den var også placeret over efterårsferien. Dermed fortsætter tendensen med, at ny lovgivning og nye regler hastes igennem, hvilket gør det sværere at sikre regler, der har taget højde for alle problemer. 

Kontakter

Information om EjendomDanmark

EjendomDanmark
EjendomDanmark
Vester Farimagsgade 41
1606 København V

+45 33 12 03 30https://ejd.dk/

EjendomDanmark er erhvervsorganisationen for ejere, udlejere og administratorer af fast ejendom i Danmark. Organisationen repræsenterer ca. 85 % af det professionelle ejendomsmarked, som understøtter flere end 130.000 arbejdspladser i Danmark og bidrager til BNP med 140 mia. kr. om året. Vores medlemmer er blandt andet pensionskasser, ejendomsselskaber, ejendomsadministratorer, grundejerforeninger, forsikringsselskaber og pengeinstitutter, fonde, advokater, ejendomsmæglere samt entreprenører, arkitekter og ingeniører.

Følg pressemeddelelser fra EjendomDanmark

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra EjendomDanmark

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye