Assens Forsyning

Vinteren udfordrer indsamlingen af renovation og affald

Del
Sne og glatte veje udfordrer den planmæssige indsamling af dagrenovation og genbrugsaffald i Assens Kommune. Det samme gør faldskader og arbejdsulykker blandt renovatørens medarbejdere.
De seneste dages snevejr og kraftige fygning har ført til, at flere skraldebiler er kørt fast i driverne. Samtidig har det glatte føre resulteret i flere faldskader og arbejdsulykker blandt renovatørens medarbejderne. Foto: Assens Forsyning A/S.

Forsinket indsamling
Det aktuelle snevejr med kraftig fygning og svære trafikale forhold, udfordrer indsamlingen af dagrenovation og genbrugsaffald i Assens Kommune. Flere steder er vejene lukkede eller meget glatte og svært fremkommelige, hvilket forsinker indsamlingen.

”Det kraftige snevejr med fygning betyder desværre, at der er veje, hvor skraldebilerne ikke kan køre. Samtidig er der steder, hvor der ikke er ryddet og saltet tilstrækkeligt. Det besværliggør indsamlingen samtidig med, at det giver medarbejderne en betydelig risiko for faldskader og arbejdsulykker, siger drifts- og affaldschef Søren Rasmussen.

Fravær og behandling
Hos Meldgaard Miljø A/S, som indsamler dagrenovation og genbrugsaffald for Assens Forsyning A/S, er der den seneste tid registreret flere arbejdsulykker, som relaterer sig til vintervejret, og som har ført til fravær og behandling hos læge eller fysioterapeut.

”De primære årsager til de arbejdsulykker, vi oplever i øjeblikket er, at der ikke ryddes og saltes. Skraldemændene kommer typisk i de mørke og tidlige timer, hvor det er vanskeligt at vurdere, om et tyndt lag vand på vejen eller stien er frosset til is og omdannet til en spejlglat skøjtebane. Desværre hænder det, at vores medarbejdere opdager det på den hårde måde ved, at benene pludselig forsvinder under dem – og vupti, så ligger de der,” siger afdelingschef Freddy Fogh Sørensen hos Melgaard Miljø A/S.

Hjælp til selvhjælp
I den aktuelle situation opfordrer forsyningsselskabet og renovatøren derfor alle husejere, viceværter, grundejerforeninger og andre med ansvar for veje og fortove, til at være særligt opmærksomme på at sikre den nødvendige snerydning og saltning.

”Vi ønsker naturligvis at sikre det bedst mulige arbejdsmiljø uden risiko for faldskader og arbejdsulykker. Samtidig er muligheden for at få tømt sin affaldsbeholder til tiden langt større, hvis vi alle give en hånd med og sikrer, at der er ryddet og saltet fra affaldsbeholderens placering og ud til det sted, hvor skraldebilen typisk holder parkeret og rundt om den,” tilføjer Søren Rasmussen.

Lad beholderen stå ude
Assens Forsyning A/S oplyser i øvrigt, at hvis beholderen ikke er tømt på grund af ufremkommelige forhold, bliver den tømt senest på næste ordinære tømmedag. Indtil da kan den dagrenovation, der ikke er plads til i beholderen, fyldes i en affaldssæk som placeres ved siden af beholderen. Skraldebilen tager den med uden beregning ved næste tømning. Hvis det er genbrugsbeholderen, som ikke er tømt, er det muligt at aflevere genbrugeligt emballageaffald på samtlige genbrugspladser i Assens Kommune. På pladserne i Vissenbjerg, Glamsbjerg og Aarup er der døgnåbne zoner, som også tager imod genbrugeligt emballageaffald.

FAKTA

  • Assens Forsyning A/S er ansvarlig for, at borgerne i Assens Kommune får bortskaffet deres affald på en miljømæssig og forsvarlig måde
  • Meldgaard Miljø A/S udfører som renovatør den praktiske indsamling af dagrenovation og genbrugsaffald for Assens Forsyning A/S
  • Meldgaard Miljø A/S har de seneste 14 dage registreret over 20 arbejdsskader, som relaterer sig til vintervejret. Heraf stammer fem af skaderne fra hændelser i Assens Kommune
  • De seneste dages snevejr og kraftige fygning har ført til, at flere skraldebiler er kørt fast i driverne
  • Skraldebilerne vejer mere end 20 tons og ved glat føre risikerer de ikke at kunne bremse eller skride ud
  • Det er skraldebilens chauffør, der vurderer, om det er sikkerhedsmæssigt forsvarligt at køre på vejene
  • Læs mere om, hvordan vintervejret påvirker tømningen af dagrenovation og genbrugsaffald på www.assensforsyning.dk

Nøgleord

Kontakter

Billeder

De seneste dages snevejr og kraftige fygning har ført til, at flere skraldebiler er kørt fast i driverne. Samtidig har det glatte føre resulteret i flere faldskader og arbejdsulykker blandt renovatørens medarbejderne. Foto: Assens Forsyning A/S.
De seneste dages snevejr og kraftige fygning har ført til, at flere skraldebiler er kørt fast i driverne. Samtidig har det glatte føre resulteret i flere faldskader og arbejdsulykker blandt renovatørens medarbejderne. Foto: Assens Forsyning A/S.
Download
På grund af sne og is er indsamlingen af dagrenovation og genbrugsaffald forsinket. Assens Forsyning A/S arbejder på højtryk for at komme frem og tømme beholderne så hurtigt som muligt. Foto: Assens Forsyning A/S.

Muligheden for at få tømt sin affaldsbeholder til tiden er langt større, hvis der er ryddet og saltet fra affaldsbeholderens placering og ud til det sted, hvor skraldebilen typisk holder parkeret. Foto: Assens Forsyning A/S.

Information om Assens Forsyning

Assens Forsyning
Assens Forsyning
Forsyningsparken 2
5610 Assens

6344 9000https://www.assensforsyning.dk/

Om Assens Forsyning A/S

Assens Forsyning A/S er ansvarlig for drift, service og udvikling af bæredygtige løsninger til borgerne i Assens Kommune indenfor områderne drikkevand, håndtering af regn- og spildevand samt affald- og genbrug.

Følg pressemeddelelser fra Assens Forsyning

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Assens Forsyning

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye