Vindmølleindustrien samler 10.000 deltagere i København på et kritisk tidspunkt
13.4.2023 16:00:00 CEST | Green Power Denmark | Pressemeddelelse
Klimaforandringerne kalder på øjeblikkelig handling, og Europa skal finde alternativer til den russiske gas. Den hurtigste vej frem vil være at få biler, boliger og industri til at køre på grøn strøm, som hovedsageligt vil blive leveret af vindmøller.
- Vindmølleindustrien har produkter på hylden, som kan være med til at løse både klimakrisen, forsyningskrisen og energikrisen. Men alle står lige nu og tripper på stedet. Vi skal have skubbet bevægelsen mod en grønnere og mere sikker fremtid i gang. Og det er nu, siger Jan Hylleberg, viceadm. direktør i Green Power Denmark.
Konferencen er arrangeret af den europæiske vindorganisation WindEurope med Green Power Denmark som lokal vært. Det ventes, at mere end 10.000 deltagere fra hele verden, over 250 oplægsholdere og næsten 500 udstillende virksomheder vil besøge Bella Center fra tirsdag 25. til torsdag 27. april.
- Der kommer naturligvis fokus på branchens udfordringer, som ikke mindst er, at prisen på råstoffer stiger samtidig med, at der er et hårdt pres for få prisen på vindenergi ned. Men Bella Center er også stedet, hvor man ved selvsyn kan se, hvor langt vindmølleindustrien er kommet teknologisk, og hvad det vil sige at elektrificere, siger Jan Hylleberg.
Det er længe siden, at der blev meldt alt udsolgt af stande på udstillingen. Danmark har den klart største pavillon, hvor intet mindre end 85 virksomheder udstiller.
Kronprinsen besøger en række danske og udenlandske virksomheder på konferencen. Det sker onsdag 26. april fra klokken 10.30 til 12.
Journalister kan akkreditere sig til konferencen på Media & Press - WindEurope Annual Event 2023 Det skal ske senest fredag 21. april.
Journalister, der udelukkende vil dække Kronprinsens besøg, må også gerne sende en mail til presserådgiver i Green Power Denmark Claus Kaae-Nielsen ckn@greenpowerdenmark.dk
Nøgleord
Kontakter
Claus Kaae-NielsenSenior presserådgiver
Tlf:35 30 04 02Tlf:23 32 68 29ckn@greenpowerdenmark.dkLinks
Information om Green Power Denmark
Green Power Denmark er Danmarks grønne erhvervsorganisation og vil fungere som talerør for den danske energisektor. Sammen med vores mere end 1500 medlemmer arbejder vi for, at Danmark hurtigst muligt elektrificeres med grøn strøm. Green Power Denmark repræsenterer både energiindustrien, store og små ejere og opstillere af energiteknologi samt de selskaber, der driver det danske elnet og handler med energi.
Green Power Denmark blev grundlagt 23. marts 2022 ved en fusion af Dansk Energi, Wind Denmark og Dansk Solkraft.
Følg pressemeddelelser fra Green Power Denmark
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Green Power Denmark
Green Power Denmark: En kæmpe tak til Jesper Hjulmand6.2.2026 13:10:15 CET | Aktuelt
Jesper Hjulmand, adm. direktør i Andel, har meddelt, at han stopper som leder af bestyrelsen i Green Power Denmark i forbindelse med den kommende generalforsamling. – Vi skylder Jesper Hjulmand en kæmpe tak for at have taget lederskabet i at etablere én fælles forening for den grønne energisektor og for at have styret foreningen gennem de første fire år, siger adm. direktør i Green Power Denmark Kristian Jensen.
Green Power Denmark: Dansk-tysk samarbejde om Energiø Bornholm styrker Europa26.1.2026 18:09:04 CET | Pressemeddelelse
Energiøen cementerer det grænseoverskridende energisamarbejde og styrker både energiuafhængigheden i Europa og Danmarks forsyningssikkerhed, vurderer Kristian Jensen, adm. direktør for Green Power Denmark.
Green Power Denmark: Energinet skal i offensiven23.1.2026 09:21:09 CET | Pressemeddelelse
Energinet erkender åbent, at de ikke har udbygget deres del af elnettet – transmissionsnettet – i takt med behovet. Det får klima-, energi- og forsyningsminister Lars Aagaard til at samle branchen for at se på udfordringer og muligheder. Green Power Denmark har længe advaret om, at det går for langsomt med at udbygge transmissionsnettet. Vi glæder os derfor over den politiske handling.
Mette Rose Skaksen får nyt job uden for Green Power Denmark12.1.2026 16:01:50 CET | Pressemeddelelse
Viceadm. direktør Mette Rose Skaksen stopper i Green Power Denmark ved udgangen af februar. Hun skal være adm. direktør i Energi Fyn. Kristian Jensen, adm. direktør i Green Power Denmark, takker Mette Rose Skaksen for indsatsen: - Hun har leveret et væsentligt bidrag til, at Green Power Denmark på kort tid har etableret sig som en stærk erhvervs- og interesseorganisation, siger han.
Elprisen har i gennemsnit været på 61 øre i 202513.12.2025 09:35:43 CET | Pressemeddelelse
Forbrugerne har i gennemsnit betalt 61 øre for en kilowatt-time strøm i 2025. Det er den næstlaveste gennemsnitlige elpris i de seneste fem år, viser en opgørelse fra Green Power Denmark. Jo mere strøm, der kommer fra solceller og vindmøller, jo lavere er elprisen.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
