Vinderweekend hos Danske Spil – fire nye millionærer

Denne weekend har foruden voldsomme byger, bagende sol og fantastiske fodboldkampe nemlig også budt på intet mindre end fire nye Danske Spil millionærer.
Fredag aften, da der skulle udtrækkes vindere i Eurojackpot, gik førstepræmien desværre ikke, men heldigvis er det ikke kun den, man kan blive millionær af. To heldige danskere vandt nemlig en firedelt tredjepræmie sammen med to andre europæere, og kan dermed se frem til at få 1.069.369 skattefri kroner hver at kickstarte sommerferien med.
Den ene heldige vinder, der kommer fra Hjørring, spillede med fra danskespil.dk, mens den anden havde satset på en af vores forhandlere et helt andet sted i det danske kongerige. I Brugsen i Nuuk solgte de nemlig en kupon til en grønlandsk lotterispiller, der følte sig heldig, og satsede på 10 rækker i det populære, europæiske lotteri.
Men det var ikke kun i Jylland og på Grønland, hvor der kunne fejres. Lørdag aften, hvor førstepræmien i Lotto desværre heller ikke gik, blev der selvfølgelig udtrukket to vindere af Millionærgarantien, som hver især modtager 1.000.000 kr., også selvom de har 0 rigtige.
Og her tog Sjælland revanche. Den ene heldige vinder af Millionærgarantien spillede nemlig med sit PLUS-abonnement, og kommer fra Næstved, og vi skal stik mod nordøst for at finde den anden vinder. I Helsingør kommune sidder nemlig den anden heldige vinder, der spillede med fra danskespil.dk
Danske Spil har endnu ikke været i kontakt med de nyslåede millionærer, der også vil få et tilbud om millionærrådgivning, men vi ønsker et stort tillykke.
Førstepræmierne gik i denne omgang ikke, og dermed stiger puljerne altså både i Eurojackpot, hvor puljen stiger til 202 millioner og i Lotto, hvor puljen stiger til 10 millioner.
Vindertal Eurojackpot:
8, 14, 15, 20, 31
Stjernetal Eurojackpot:
8, 9
Vindertal Lotto:
4, 6, 7, 9, 10, 34, 35
Tillægstal Lotto:
11
Eurojackpot:
- Eurojackpot havde premiere den 23. marts 2012 og trækkes fast hver fredag aften.
- Både spillere i Finland, Slovenien, Holland, Estland, Tyskland, Italien, Spanien, Norge, Sverige, Island, Letland, Litauen, Kroatien, Ungarn, Tjekkiet, Slovakiet og Danmark spiller med om de gigantiske puljer, som skal gøre europæiske Lotto-spillere til multimillionærer.
- Den højeste danske gevinst blev vundet i 2015, hvor en heldig spiller fra Helsingør vandt 315. 009.958 kr.
Lotto:
- Lotto startede d. 7. oktober 1989 og trækkes fast hver lørdag aften.
- Siden 2015 har Lotto haft en Millionærgaranti, der betyder, at der hver uge desuden bliver trukket lod om 2x1 mio. kr. blandt alle spillede rækker.
- Den højeste gevinst blev vundet i 2008, hvor en heldig spiller fra København vandt 38.564.007 kr.
Billeder
Information om Danske Spil A/S
Følg pressemeddelelser fra Danske Spil A/S
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Danske Spil A/S
Danske Spil sender over 10 millioner ud til heldige danskere15.12.2025 09:49:15 CET | Pressemeddelelse
Millionerne rullede lystigt af sted i Danske Spils lotterier i sidste uge. Både Lotto og Eurojackpot gjorde danskere til millionærer. Se her, hvor gevinsterne landede.
Svært at finde grimasse, der kan passe: - vinder million i Lotto på vej til skæld ud-møde13.12.2025 10:00:00 CET | Pressemeddelelse
’Tab og vind med samme sind,’ siger man: Men det kan godt være svært at være sur, når man lige har vundet en million i Lotto…
Det ser sort ud med hvid jul - men 94% af danskerne tror på at sneen vil falde11.12.2025 09:05:00 CET | Pressemeddelelse
På Oddset kan danskerne som sædvanligt gætte med på, om vi får hvid jul i år – der er nærmest intet, der tyder på det, men Danske Spils kunder er traditionen tro meget optimistiske.
Joan fra Helsinge vandt pludselig 200.000 kroner: "Jeg overvejer at købe den Copenhell billet allerede nu"10.12.2025 08:42:53 CET | Pressemeddelelse
Kvinde fra Helsinge var en af de meget heldige medlemmer af Danske Spils Klub Lotto, som vandt månedspræmien på 200.000 kroner. Det kom meget bag på hende, men nu er hun klar til at bruge nogle af pengene.
Sådan føles det at vinde i Lotto…9.12.2025 07:31:00 CET | Pressemeddelelse
Nordjysk kvinde vinder million i Lotto og bruger pengene på luksus i hverdagen – og på at glæde andre med små gode gerninger hist og pist.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum

