Vinderne af Produktprisen 2020
22.6.2020 11:14:56 CEST | Coop Danmark A/S | Pressemeddelelse
Hele 106 danske producenter havde tilmeldt sig landets største produktpris og nu er vinderne kåret i kategorierne mad, drikke, konfekture og innovation. Produktprisen 2020 er et samarbejde mellem Coop og Danmarks største kokkekonkurrence, Sol over Gudhjem, der med prisen vil hylde danske produkter, som fortjener at komme frem i lyset og ud på hylderne i landets butikker.
Finalen i den store landsdækkende produktpris bliver normalt afholdt i forbindelse med kokkekonkurrencen Sol over Gudhjem på Bornholm. I år blev finalen afviklet live lørdag den 20. juni på sociale medier direkte fra Hotel- og Restaurantskolen i Valby. Tolv finalister dystede om de fire priser. Producenterne Fonda Rørt, SiWu Distillery, Cocohagen, Cph, vandt priserne i hhv. mad, drikke, konfekture og innovation. Virksomheden SEiMEi vandt en særlig publikumspris for deres jordbær sodavand.
Vindere af Produktprisen 2020
Mad
Fondpacho fra Fonda Cph
Drikke
SiWu Akvavit fra SiWu Distillery
Konfekture
Barista Bliss Bite fra Cocohagen
Innovation
Hønsesalat fra RØRT
Publikumspris
WiSH Jordbær sodavand by SEiMEi
106 produkter fra hele landet er blevet smagt og testet i landets største produktpris og 12 producenter blev udvalgt til at dyste i finalen. I dommerpanelet sad Hanna Schaldemose fra Coop, topkokkene Thomas Rode, Francis Cardenau, Mads Battefeld, Mikkel Maarbjerg samt sommelier Simon Olesen. Formålet med prisen er at påskønne innovative løsninger i udviklingen af lokale produkter inden for mad, drikke og konfekture og være med til at synliggøre gode eksempler på, hvordan innovation og nytænkning kan betyde alverden for et lokalt produkt.
Jean-Michel Grønnegård Deleuran fra virksomheden RØRT er stolt og beæret over prisen:
“Det betyder rigtig meget og er en vild kulmination på nogle turbulente måneder. Som stadeholder i Torvehallerne ramte Covid-19 hårdt, men tvang mig samtidig til at udforske nye muligheder – nemlig at udvikle en innovativ linje med pålægssalater til detailhandlen med ren smag af de gode råvarer og helt uden tilsætningsstoffer. At opnå denne kvalitetsstempling fra et dommerpanel af topkokke og Coop-repræsentanter er et kæmpe boost, og jeg glæder mig til at arbejde videre for at sikre at mit produkt kommer ud på hylderne i det ganske land”.
Vinderne af produktpriserne får bl.a. mulighed for at videreudvikle produktet med Sol over Gudhjems ekspertpanel, der kan hjælpe de små producenter med produktudvikling, branding og PR, vækst, salg og eksport, samt mulighed for at testsælge finaleproduktet i udvalgte Coop-butikker (Irma, SuperBrugsen, Dagli’Brugsen og Kvickly).
Der tænkes mere innovativt end nogensinde
Danske varer er i høj kurs og Coop vil gerne kunne tilbyde forbrugerne et endnu bredere udvalg af danske kvalitetsvarer, fortæller Hanna Schaldemose, ansvarlig for lokale varer i Coop:
Det var en stor fornøjelse at kåre vinderne af Produktprisen 2020, hvor innovationsniveauet var utroligt højt og gav os nogle fantastiske smagsoplevelser. Jeg glæder mig til at arbejde videre med vinderprodukterne og se deres potentiale folde sig ud. Produktprisen er for os en mulighed for at opdage nye, lokale produkter, som måske har levet en skjult tilværelse, men som i høj grad fortjener at komme frem i rampelyset.”
LINK TIL BILLEDER AF VINDERE AF PRODUKTPRISEN 2020
Ansvarlig for lokale varer i Coop
Hanna Schaldemose
T: +45 51 59 35 42
Kokkekonkurrencen Sol over Gudhjem
Mads Marschall
T: +45 21 61 42 23
M: info@sogk.dk
Information om Coop Danmark A/S
Følg pressemeddelelser fra Coop Danmark A/S
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Coop Danmark A/S
Fakta Tyskland indgår aftale med Stop Spild Lokalt om afhentning af overskudsmad6.10.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Samarbejdet handler om at sikre, at så mange egnede overskudsvarer som muligt fra Faktas tre butikker syd for grænsen kommer videre til mennesker, der kan få glæde af dem.
Nul moms på frugt og grønt i 365discount de næste 10 søndage24.9.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Gør det igen: Om lidt begynder endnu en momskampagne fra 365discount. Fra på søndag og hver søndag resten af efteråret bliver prisen på frisk frugt og grønt sat ned med 20 procent, svarende til momsen, i 365discounts butikker landet over.
365discount Kalundborg får ny adresse i moderne rammer23.9.2026 15:00:00 CEST | Pressemeddelelse
365discount flytter fra Elmegade 20 og ind i Aldis tidligere lokaler på Sct. Jørgensbjerg 43. Den nye butik åbner inden for fire måneder og bliver væsentligt forbedret i forhold til den tidligere placering med større salgsareal og moderne rammer.
Børnetøj med datomærkning er landet i butikkerne16.9.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Den nye efterårskollektion fra Coops børnetøjsmærke Friends er nu ude i alle Kvickly og udvalgte SuperBrugsen. En del af kollektionen har datomærkning, der viser tøjets produktionsår. Det gør Coop for at inspirere kunderne til at bruge tøjet længere.
Coop styrker sin PA-indsats med nyoprettet stilling og ændrer i ledelsen af ESG-afdelingen14.9.2026 15:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Thomas Roland bliver ny ansvarlig for Public Affairs Trine Rubæk Olsen stopper i Coop d.d.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
