Vinderen af DM i pløjning kvalificerer sig til VM i Rusland
30.10.2021 22:33:35 CEST | LandboUngdom | Pressemeddelelse
Over 1400 mennesker var mødt op på Rokkedahl Landbrug ved Nibe for at følge med, da 29 pløjere skulle dyste om titlen som Danmarks bedste pløjer. Hele formiddagen summede gården af traktorer i alle størrelser og aldre.
På fire timer blev markerne omkring Rokkedahl sorte af vendt muld. Og pløjerne brugte al koncentration på at lave de bedste plovfurer. Der blev målt, indstillet og skruet på plove og traktorer efter alle kunstens regler. Ud over et stort antal besøgende, så var der noget særligt over årets DM i pløjning.
“Vi har haft virkelig gode rammer i år. Jorden er god, vejret er godt og Rokkedahl har været nogle rigtig gode samarbejdspartnere. Det har været helt gnidningsfrit, uanset hvad vi er kommet med,” siger pløjeleder Søren Staun.
Selvom rammerne var i top, så kæmpede dagens vinder lidt med mulden.
“Jeg er vant til grønjord, men i år var det stubjord, vi pløjede i, så det gjorde det lidt svært. Jeg havde faktisk ikke regnet med at vinde i år, for jeg har heller ikke fået trænet ret meget, fordi jeg har været med til at arrangere stævnet,” siger Martin Lindberg Velling.
På trods af pres og en skæv start på sin flækning, så er Martin Lindberg Velling godt tilfreds med sejreren og den femte DM-titel i træk. Han har med dagens resultat på 118,50 point kvalificeret sig til VM i pløjning i Rusland i 2022.
Sidste år måtte DM i pløjning afholdes uden publikum af hensyn til corona-restriktioner. Men i år var fremmødet særligt stort. Og det krævede et stort arbejde fra de ca. 15 frivillige, der har knoklet med billetsalg, hegnopsætning og forplejning af de mange gæster og pløjere i løbet af dagen.
Her vinderne af alle kategorier til DM 2021
Standardplov Junior
- Magnus Jensby Krejberg, Nykøbing Mors.
- Jacob Neimann, Hobro.
Standardplov Senior
- Martin Lindberg Velling, Hobro.
- Flemming Thorsager, Give.
- Palle Lind Christensen, Hjørring.
Vendeplov Junior
- Anders Andersen, Kjellerup.
- Joachim Nørgaard Tang Mouritsen, Frøslev.
- Mille Nordquist Hansen, Kjellerup.
Vendeplov Senior
- Jesper Madsen, Odder.
- Søren Korsgaard, Holstebro.
Landbrugsklassen
- Nis Geertsen, Hanstholm.
- Kasper Holmbo Bak, Vils.
- Martin T. Jensen, Kjellerup.
Fakta:
Konkurrencepløjning foregår både i stubjord og grønjord. I hver kategori bliver pløjerne vurderet på 12 forskellige parametre på en skala fra 1-10. Pløjeren med den højeste samlede score vinder. Det er blandt andet flækningen, sammenkastet og furens retning og pakning, der bliver vurderet.
Kontakter
Jacob Neimann
Formand for styregruppen til DM i pløjning 2021 og næstformand i Landspløjeudvalget i LandboUngdom
42182305
Maria Jakobsen
Kommunikationskonsulent
22912041
mjak@seges.dk
Billeder
Links
Information om LandboUngdom
LandboUngdom er en ungdomsorganisation med 47 lokalforeninger og flere end 5000 medlemmer. Vi er mødested for unge på landet og unge med interesse for livet på landet. LandboUngdom arbejder for at skabe aktivitet for de unge på landet, så det at bo på landet bliver mere spændende.
Følg pressemeddelelser fra LandboUngdom
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra LandboUngdom
LandboUngdom inviterer unge til Politik & Pølser forud for valget16.3.2026 06:30:25 CET | Pressemeddelelse
Politikerne vender pølser og argumenter, når LandboUngdom under valgkampen inviterer til debat-arrangementer på en række landbrugsskoler landet over.
Årets vært for DM i Pløjning er fundet på Lolland11.2.2026 10:51:15 CET | Pressemeddelelse
Nu kan forberedelserne til DM i Pløjning 2026 for alvor gå i gang. Den 13. januar underskrev arrangørene nemlig kontrakt med Krenkerup Gods på Lolland, der lægger jord til årets største og vigtigste pløjestævne.
Vinderne af DM i pløjning er kåret25.10.2025 19:09:49 CEST | Pressemeddelelse
Efter to dage med silende regn over markerne ved Ravnholt Gods på Fyn er vinderne af årets DM i pløjning fundet.
Unge deltagere valfarter til DM i pløjning24.10.2025 06:39:00 CEST | Pressemeddelelse
Stadig flere unge kaster sig over pløje-sporten. Arrangørerne af årets DM i pløjning på Fyn oplever en stigning i antallet af unge deltagere, der nørder den klassiske landmands-disciplin.
LandboUngdoms hovedbestyrelse har fået to nye medlemmer27.9.2025 16:13:57 CEST | Pressemeddelelse
I alt tre ledige hovedbestyrelsespladser var på valg, da LandboUngdom den 27. september holdt årsmøde på Bygholm Landbrugsskole. Og med fire kandidater i spil, betød det kampvalg.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
