DI Lolland-Falster

Vinderen af DI Lolland-Falsters Initiativpris 2018: Måske er vi modige!

Del

Raaco i Nykøbing Falster har igennem mange år satset på nye markeder og nye produkter. Virksomheden har viljen til omstilling og det nødvendige mod til at gå nye veje. Det har blandt andet resulteret i, at flyproducenten Airbus nu er blandt kunderne. Onsdag eftermiddag blev det belønnet med DI Lolland-Falsters initiativpris 2018, som i år særligt har fokus på virksomheder med mod.

- Når vi tror på nye markeder, er vi hurtige til at handle på det. Jeg har aldrig tænkt, at vi er særligt modige, men måske kræver det mod, at gøre det vi gør. Når vi går i samarbejde med Airbus Group eller bevæger os ind på det amerikanske marked, kræver det i hvert fald is i maven. Og det har vi masser af, siger direktør Peter-Thomas Damberg.

Bestyrelsen for DI Lolland-Falster er imponeret over den måde, som raaco A/S forholdsvist ubemærket har satset og udviklet nye produkter til kendte og nye markeder.

- De gør ikke meget væsen af sig offentligt, men jeg skal love for, at de kan noget, som kan være meget svært for mange virksomheder, men som for raaco bliver helt naturligt, og bare noget man gør. De har så at sige modet og evnerne til konstant udvikling indlejret i deres DNA. Det vil vi gerne hædre med denne pris. Lolland-Falster er heldigvis blevet et vækstområde i Danmark, og vi er kun ved at varme op til Femernfor-bindelsen. Men væksten kommer ikke af sig selv - den kommer via virksomheder som raaco, siger formand Kim Frimann, DI Lolland-Falster.

Raaco er i Danmark kendt for deres opbevaringssystemer til blandt andet skruer og andre smådele. Med prisen deltager raaco i opløbet om at vinde den nationale pris.

- Vi er glade og stolte over at modtage prisen midt i en tid, hvor en styrket tro på fremtiden gør, at vi øger vores investeringer i såvel produktion, produktudvikling samt salg til nye markeder. Vi arbejder dagligt med at udvikle virksomheden og vores produkter, men prisen giver en særlig anledning til at stoppe op og fejre alt det, vi lykkes med sammen, siger direktør Peter-Thomas Damberg.

Virksomheden har leveret flotte resultater i mange år efterhånden, og det er ikke kommet af sig selv.

- Nogle gange kan man med den gode idé og rette evner hurtigt skabe sig en god forretning. Men erhvervs-ledere ved, at det kræver konstant fornyelse at kunne levere flotte resultater på bundlinjen over mange år. Mange virksomheder her på Lolland-Falster lykkes med den opgave, men raaco er et af de bedste eksem-pler, siger formand Kim Frimann, DI Lolland-Falster.

Virksomheden har de sidste år haft en stigende omsætning og et stigende nettoresultat på bundlinjen. Virk-somheden beskæftiger ca. 100 ansatte.

Fakta om Initiativpris 2018

Prisen uddeles som en hyldest til virkelysten, kreativiteten og skabertrangen blandt de mindre og mellem-store virksomheder i DI's medlemskreds.

De 19 vindere af initiativprisen i DI’s 19 Regionalforeninger dyster efterfølgende om at vinde den landsdækkende Initiativpris 2018. Den uddeles på DI’s årlige SMV-dag i januar måned.  

Følg Dansk Industri på:

    

Kontakter

Yderligere oplysninger fås hos regionalforeningskonsulent Kristian Birkegaard, tlf. 60 60 05 47, e-mail krbi@di.dk, eller pressekoordinator Bo Hjuler, tlf. 23 28 49 12, e-mail boh@di.dk

Billeder

Information om DI Lolland-Falster

DI Lolland-Falster
DI Lolland-Falster



For yderligere information om DI Lolland-Falster:

Chefkonsulent Kristian Birkegaard 
Mail: krbi@di.dk 
Tlf. 3377 4583
Mobil: 6060 0547

Sekretær Susanne Graversen
Mail: sug@di.dk
Tlf.: 3377 3372


Følg pressemeddelelser fra DI Lolland-Falster

Skriv dig op her og modtag pressemeddelelser på mail. Indtast din mail, klik på abonner og følg instruktionerne i den udsendte mail.

Flere pressemeddelelser fra DI Lolland-Falster

Erhvervsklima: Lolland-Falster stormer frem3.9.2018 21:30pressemeddelelse

Guldborgsund Kommune fortsætter sidste års markante fremgang og Lolland Kommune rykker nu også kraftigt frem i DI´s årlige erhvervsklimaundersøgelse, hvor landets kommuner bliver sammenlignet. Guldborgsund kommune rykker 27 pladser frem i Lokalt Erhvervsklima 2018 og ligger nu i den øverste tredjedel som nummer 31. Lolland kommune rykker 25 pladser frem til en plads i midterfeltet til nummer 52. Dermed rykker Lolland-Falster samlet set mest frem af de 19 områder i Danmark, som DI arbejder med. Ny formand for DI Lolland-Falster Kim Frimann roser de to kommuner: - Begge kommuner arbejder seriøst og målrettet med erhvervsservice og erhvervsudvikling bl.a. via Business Lolland-Falster. Derudover rykker de store infrastrukturprojekter nu for alvor, og det smitter også af, tror jeg. Vi har mulighederne for her midt mellem Hamborg og København at skabe et nyt bæredygtigt tyngdepunkt for produktion, som kommer alle til gode. Den chance er vi i gang med at gribe sammen, siger Kim Frimann. Under

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter, og finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum