Sikkerhedsstyrelsen

Vindere fundet i filmkonkurrence om fyrværkerisikkerhed

Del

Fyrværkerikampagnen 2015 har haft bred appel på folkeskoler over hele landet. Elever fra 1. til 9. klassetrin har deltaget i filmkonkurrencen om sikker brug af fyrværkeri. 12 film var med i opløbet, og heraf er tre strøget til tops som vindere.

Filmkonkurrencen i forbindelse med Sikkerhedsstyrelsens og Sundhedsstyrelsens Fyrværkerikampagne 2015 er slut. Skoleklasser fra hele landet har sendt i alt 187 film ind. Aldrig før har der været så mange deltagere, og aldrig tidligere har aldersspredningen været større.

Opgaven til de unge filmmagere var at vise de fem sikkerhedsråd fortalt på en både forståelig og kreativ måde. Og det har de gjort på et flot højt niveau, siger kampagneleder i fyrværkerikampagnen, Niels Henrik Duevang:

”Alle elevernes film viser en imponerende entusiasme, masser af gode idéer og gode fortællinger, stor kreativitet i virkemidler og en imponerende evne til at få inddraget deres netværk,” siger han.

Stor aldersspredning

I år er det mest bemærkelsesværdige ved filmkonkurrencen, at lidt flere 9. klasser end før har leget med, ligesom det højeste antal 3. klasser nogensinde har været med. For første gang deltager desuden en 1. klasse – endda med så god en idé, at de har vundet en ekstraordinær præmie. Det drejer sig om 1.b fra Lundtofte Skole i København. Klassen har produceret en sød tegnefilm, som de små elever lægger stemmer til.

I alt 12 film var med i opløbet, og heraf er tre røget til tops som konkurrencens vindere i tre forskellige kategorier. Vinderne får biografbilletter, sodavand og popcorn til hele klassen.

Flot engagement

Den store deltagelse og aldersspredning glæder Mette Cramon, kommunikationschef i Sikkerhedsstyrelsen.

”Det siger meget om konkurrencens popularitet og store relevans, siger hun og håber, at eleverne vil huske at bruge deres viden og erfaring omkring fyrværkeri, så de kommer helskindede gennem nytårsaften og dagene op til.

”Eleverne, lærere og deres netværk har lagt et uvurderligt engagement i at forstå og formidle de vigtige budskaber om sikker brug af fyrværkeri. Det er et engagement, der helt sikkert gør en forskel,” siger hun.

Vinderne er:

6.b fra Tove Ditlevsen Skole i København i kategorien 'Din grænseoverskridende storebror',

Primærgruppe B fra Gasværksvejens Skole i kategorien 'Din egen aldersgruppe'

5.c på Danehofskolen i Nyborg i kategorien 'Din mor og far'.

I år går en ekstraordinær præmie til 1.b fra Lundtofte Skole i Kgs. Lyngby i kategorien 'Din egen aldersgruppe'.

De nominerede var desuden:

6.c fra Tove Ditlevsens Skole i København

9.b fra Frydenstrandskolen i Frederikshavn

8.a fra Skolen Sputnik i København

i kategorien 'Din grænseoverskridende storebror'

7.a fra Marienhoffskolen i Ryomgård (gruppe 2)

7.a fra Marienhoffskolen i Rymomgård (gruppe 3)

8.c på Skovbakkeskolen i Odder

i kategorien 'Din egen aldersgruppe'

7a fra Marienhoffskolen i Ryomgård (gruppe 1-3)

6.b fra Guldberg Skole i København 

5.x på Rønne Privatskole

i kategorien 'Din far og mor'

Filmene kan ses på www.fyrvaerkeri.dk

 

De fem fyrværkeriråd

 

1. Brug altid beskyttelsesbriller

2. Brug kun godkendt og aldrig hjemmelavet eller ulovligt fyrværkeri

3. Hold aldrig tændt fyrværkeri i hånden

4. Hold sikkerhedsafstanden og læn dig ikke ind over fyrværkeriet

5. Gå aldrig tilbage til en fuser


 

Fyrværkerikampagne 2015

Formålet med den landsdækkende fyrværkerikampagne er at undgå skader forårsaget af fyrværkeri.

Fyrværkerikampagnen, der har eksisteret siden 1989, retter sig mod elever fra femte klasse og opefter.

Opgaven har været, at eleverne ved hjælp af deres mobiltelefoner skal producere en film, der på kreativ vis formidler fornuftig brug af fyrværkeri.

Eleverne har kunnet vælge mellem tre målgrupper: Dem selv og deres kammerater, den grænseoverskridende storebror eller deres mor og far.

Et dommerpanel har udvalgt de tre bedste film inden for hver målgruppe, og vinderne bliver præmieret med biografbilletter og popcorn til hele klassen.

Dommerne er i år: Niels Henrik Duevang, kampagneleder i fyrværkerikampagnen og Lone Hansen, kommunikationskonsulent i Sikkerhedsstyrelsen.

Nøgleord

Kontakter

For information om fyrværkerikampagnen:
Journalist og PR-konsulent Marlene Grøftehauge
mail@marleneg.dk
Telefon: 26 80 85 09

For interview om fyrværkerikampagnen og fyrværkeri generelt:
Kommunikationschef i Sikkerhedsstyrelsen, Mette Cramon
mcr@sik.dk
Telefon: 25 43 16 53

Links

Information om Sikkerhedsstyrelsen

Sikkerhedsstyrelsen
Sikkerhedsstyrelsen
Nørregade 63
6700 Esbjerg

3373 2000http://www.sik.dk

Følg pressemeddelelser fra Sikkerhedsstyrelsen

Skrive dig op her og du vil løbende modtage pressemeddelelser på mail. Indtast din mail, klik på abonner og følg instruktionerne i den udsendte mail.

Flere pressemeddelelser fra Sikkerhedsstyrelsen

Advarsel: Farlig ukrudtsbrænder også solgt i jem og fix3.6.2017 16:31pressemeddelelse

Sikkerhedsstyrelsen advarer mod en farlig ukrudtsbrænder af mærket Garden, som er blevet solgt i jem og fix i hele landet. Ukrudtsbrænderen er identisk med en brænder af mærket Ignite Nordic, som er solgt i Bauhaus, og som blev tilbagekaldt fra forbrugerne i går eftermiddags. Brænderen har været årsag til et alvorligt uheld i en have på Københavns Vestegn. Importøren har straks stoppet salget af brænderne og tilbagekalder nu alle solgte.

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter, og finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum