Vindere af Det Store Jule Lotto: Dét skal vi bruge pengene på

D. 25. december, mens danskerne kunne ligge med fyldte maver på sofaen, blev der nemlig trukket lod om intet mindre end 12x1 million kroner i Det Store Jule Lotto for første gang nogensinde.
Tre af dem gik til jyske lotterispillere, der kommer fra hhv. Esbjerg, Vejle og Viborg.
Danske Spil har talt med to af de heldige vindere, der begge er trofaste Lotto spillere.
- Jeg spiller med hver lørdag, og har gjort det i 20 år. Og det er med de samme tal, som jeg lavede i sin tid, fortæller en af de to vindere.
Vinderen har nøje udvalgt tallene, som er fødselsdage på ham selv, konen, deres forældre og børn.
- Drømmen om den store gevinst gør jo, at jeg har spillet med i alle de år, men det er også lidt fordi, at jeg ikke rigtig har turdet andet. Jeg kan jo huske alle tallene, så jeg vil jo kunne se det med det samme, hvis nogen vandt med de tal, griner vinderen, der kommer fra Esbjerg.
Sydvestjyden skyndte sig at dele nyheden med sin kone, da han lå i sengen om aftenen og læste den mail, han havde fået fra Danske Spil, hvori der stod, at han havde vundet en million skattefri kroner.
Det gavmilde ægtepar har også allerede bestemt, hvad den flotte gevinst skal bruges på.
- Planen er, at vi sammen med vores børn og børnebørn skal ud og rejse hvert år, indtil pengene rinder ud, og se nogle af de steder i verden, som man ellers kun drømmer om at kunne tage til.
Bryllup og nyt hus
Et andet sted i Jylland, nemlig i Vejle, bor en af de andre vindere af Det Store Jule Lotto, og han har altid haft troen på, at det godt kan lade sig gøre at vinde en af de rigtig gode gevinster.
- Jeg har faktisk en i familien, som har vundet i Lotto, så jeg har troligt spillet med i mange år, fordi jeg jo har set med egne øjne, at der rent faktisk er nogen, som vinder, fortæller den glade vinder.
Midtjyden havde dog ikke selv tjekket, om han havde vundet noget i Lotto på årets sidste trækning, så overraskelsen var stor, da en medarbejder fra Danske Spil ringede ham op og overbragte den store nyhed.
- Jeg nåede faktisk lige at registrere, at jeg synes nummeret mindede mig lidt om et jeg havde set i reklamerne, men jeg blev alligevel meget glad og overrasket, da han fortalte, hvor meget jeg havde vundet, griner manden, der ønsker at være anonym.
Kæresten er selvfølgelig blevet involveret i den store nyhed, men derudover har parret ikke fortalt det til nogen. Dog har de allerede talt om, hvad gevinsten skal bruges på.
- Vi har lige købt hus, så pengene gør selvfølgelig, at det projekt er blevet noget mere overskueligt, og så er resten blevet sat ind på opsparingen for nu, fortæller manden.
Parret, der begge er i starten af trediverne, har nemlig et forestående bryllup, så pengene får nok ikke lov at blive stående alt for længe.
- Det giver en dejlig ro og fleksibilitet, at vi nu kan fejre den store dag uden at skulle tænke på, om vi nu også har råd til det, så det er jo fantastisk.
Billeder
Information om Danske Spil A/S
Følg pressemeddelelser fra Danske Spil A/S
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Danske Spil A/S
Millionær på Eurojackpot købte en ting som gjorde, at kollegaerne opdagede det med det samme21.10.2025 08:31:00 CEST | Pressemeddelelse
Når man vinder mange penge i Eurojackpot, kan man hurtigt købe noget, der gør det tydeligt, at man har vundet - det kan en heldig kvinde fra Vestjylland snakke med om - selv om hun ikke sagde et ord om gevinsten.
Jyderne løber med alle Danske Spils millioner - her er kuponerne købt20.10.2025 09:49:24 CEST | Pressemeddelelse
Hele fem danskere blev millionærer på Danske Spils lotterier i sidste uge – og alle milliongevinsterne havnede vest for Lillebælt: Læs med, hvis du har været en tur på OK Plus eller i Spar…
Danske Spil: ”Afdansningsbal for Pusle – eller for Alfred”17.10.2025 09:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Danske Spils Vild med dans-ekspert har en klar forventning til, hvem der ryger ud af programmet på fredag – men han har sværere ved at udpege en storfavorit i toppen af feltet. ”Favoritterne ligger utroligt tæt,” siger han.
Havde million-kupon fra Lotto hængende på opslagstavlen i månedsvis15.10.2025 09:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Det kan godt betale sig at tjekke sine kuponer en ekstra gang. Det opdagede en kvinde fra Århus for nyligt, da hun lige for en sikkerheds skyld fik dobbelttjekket Lotto kuponerne i supermarkedet.
I Klub Lotto giver Danske Spil sine Lotto rækker væk14.10.2025 09:20:04 CEST | Pressemeddelelse
For første gang nogensinde forærer Danske Spil fra den 13. oktober sine Lotto rækker væk til nye medlemmer af Klub Lotto, som vil samle danskerne om det folkekære, gamle lotteri.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum