Vinder tre millioner kroner i Eurojackpot i første hug: ”Jeg spurgte mine kolleger, om de ville være med, men de sagde nej”
En heldig, ung mand fra Aarhus vinder 2.998.427 kroner allerførste gang han spiller Eurojackpot: Det heldigste - for ham - er dog nok, at hans kolleger havde sagt nej til hans tilbud om at være med i spillet.

Når man skal gøre noget, så skal man gøre det ordentligt.
Sådan tænkte en ung mand fra Århus, da han for nyligt satte sig for at gå efter den helt store gevinst på lidt over en halv milliard i Eurojackpot.
”Vi sad på arbejdet og snakkede til frokosten om, at det godt nok kunne være rart, hvis man lige vandt 581 millioner kroner. Og jeg tænkte, at hvis man skulle spille Eurojackpot eller Lotto, så skulle man da gøre det nu, hvor præmiepuljen var så stor,” siger manden.
Kollegaerne ville helst spille for 50 kroner, men den unge århusianer var uenig.
”Nej, det var første gang, jeg spillede overhovedet, og så tænkte jeg, at jeg lige så godt kunne gøre det ordentligt, så jeg gik all in. Jeg lavede et system, og så fik mine kollegaer tilbuddet om at være med, men det sagde de nej til,” fortæller manden som valgte at spille systemet alligevel, selv om han stod med regningen alene – det syntes han godt, han kunne tillade sig, når nu han aldrig havde spillet før.
Excel-haj
Manden – og kollegerne – arbejder til daglig i den finansielle sektor, så han mener selv, at han er lidt af en haj til Excel.
”Jeg havde lavet et Excel-ark med mine kuponer, hvor jeg kunne sætte vindertallene ind, og så ville den markere, hvor mange rigtige, der var. Så fandt jeg ud af, at jeg ikke var så god til Excel alligevel, for den viste, at jeg ikke havde vundet noget overhovedet,” siger manden med et stort grin.
For en sikkerheds skyld loggede han dog også ind på sin nye Lotto-app, og der så han, at han havde vundet i alt 2.998.427 kroner.
”Så begyndte jeg bare at grine. Det var fuldstændigt urealistisk,” fortæller han.
Da manden efterfølgende mødte på arbejde, kom alle kollegaerne naturligvis forbi for at høre, om der så var gevinst på det dyre system.
”De var meget nysgerrige. De havde selv spillet for 50 kroner hver. Vi var i alt otte, der spillede. Den ene vandt 80 kroner, de andre vandt ingenting. Og jeg vandt tre millioner. Så var de alle sammen ellevilde. De synes vist også, at det var lidt træls, for de fik jo muligheden, og det ærgrede de sig meget over,” fortæller manden, der er blevet en slags lykke-maskot på kontoret:
”Ja, jeg kan godt mærke, at der er en del, der lige kommer over til mit bord for at se, om de kan gnubbe lidt af heldet af mig,” griner han.
I første omgang regner han med, at en del af pengene skal gå til håndværkere og til en ferie:
”Jeg har taget fire ugers sommerferie, fordi jeg skal renovere vores hus indvendigt. Vi ville gøre det selv for at spare penge, men der er jeg ved at finde ud af, om vi skal betale os fra det i stedet, så min kæreste og jeg kan tage på en ferie imens,” siger han.
Om Eurojackpot
Eurojackpot er det store, europæiske lotteri, hvor deltagere fra 17 lande udover Danmark siden 2012 har kunnet drømme om at vinde de allerstørste præmier. Der er trækninger hver tirsdag og fredag, og puljen varierer fra minimum 63 millioner kroner til maksimum 750 millioner kroner. Den højeste, danske gevinst blev vundet i sommeren 2022, hvor en Eurojackpot-kupon købt i Meny i Blåvand således gjorde en heldig dansker 750 millioner kroner rigere.
Følg pressemeddelelser fra Danske Spil A/S
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Danske Spil A/S
750.000.000 i puljen i aften: Lotto Lars krydser fingre for, at en dansker vinder9.5.2025 09:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Hos Danske Spil sidder Lotto Lars klar til at ringe ud, hvis vinderen af den helt store pulje er dansk. Han ringede til danmarkshistoriens største vinder og håber, at det bliver en dansker igen i aften.
Fra københavneren til jyden: Danske Spils påskemillioner fejres vidt forskelligt8.5.2025 09:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Danske Spils nye påsketradition, Det Store Påske Lotto, sendte for nyligt 25 gevinster på 1.000.000 kroner ud over hele landet. Der er forskel på, hvordan man modtager gode nyheder i de forskellige landsdele.
Dansker vinder gigantisk andenpræmie på 38,4 millioner kroner – her er kuponen købt7.5.2025 09:27:12 CEST | Pressemeddelelse
Tirsdag aftens Eurojackpot trækning gav gigant-pote for en dansker, der kan sætte 38,4 mio. skattefri kroner ind på kontoen. Den vindende kupon er købt på en OK-tank i en lille by vest for Odense, oplyser Danske Spil.
Danske Spil sætter odds på ny pave: ”Danskerne vakler mellem to favoritter”7.5.2025 07:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Hvem skal være den næste pave? Ingen ved det, men de danskere, der gætter med hos Danske Spil, har givet deres bud på, hvem der bliver den udvalgte. I dag sætter kardinalerne sig sammen bag lås og slå for at blive enige, inden den traditionsrige, hvide røg kan stige.
For første gang i år er der vanvittige 750 millioner kroner i Eurojackpots førstepræmiepulje6.5.2025 09:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Så er vi der igen - den store pulje i Eurojackpot er atter oppe på sin maksimale størrelse, og dermed spiller man i aften med om helt utrolige 750.000.000 kroner. Det er første gang siden 2024, at puljen har været så stor.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum