Vinder publikumspris: Aabenraa Kommune anerkendes for udviklingsplan
4.10.2019 13:21:03 CEST | Aabenraa Kommune | Pressemeddelelse
- Det er en stor anerkendelse at få fra det faglige byplanlægningsmiljø i Danmark, at Aabenraa Kommune vinder Publikumsprisen til Byplanmødet samt har været nomineret til Byplanprisen 2019 for ”Udviklingsplan for Fremtidens Aabenraa”. Nomineringen til Byplanprisen og vores modtagelse af Publikumsprisen viser, at man i resten af landet har fået øjnene op for Aabenraa og det arbejde, der bliver gjort.
Sådan lyder det fra formanden for Vækstudvalget for Land og By, Philip Tietje, efter at det torsdag aften blev offentliggjort, at Aabenraa Kommune vandt Publikumsprisen til Byplanmødet, hvor det faglige miljø for byplanlægning i Danmark var samlet. Op til prisuddelingen havde juryen fremhævet ”Udviklingsplan for Fremtidens Aabenraa”s faglige vingefang og fleksibilitet i kombination med det lange tidsperspektiv.
- I nuet var vi selvfølgelig skuffede over, at vi ikke vandt Byplanprisen, fordi vi selvfølgelig ønskede at vinde den, nu hvor vi var blevet nomineret. Men at vi alligevel tager afsted fra Byplanmødet med Publikumsprisen er en stor ære og gør mig meget stolt – især fagligt, siger afdelingschef for Kultur, Plan & Fritid, Bo Riis Duun, og uddyber:
- Det er det faglige miljø i Danmark blandt byplanlæggere, der mener, at vi har skabt en udviklingsplan, som andre kan lade sig inspirere af. Det er et dejligt, anerkendende skulderklap at få for det arbejde, vi har gjort i de seneste år, og som vi også kommer til at arbejde videre med i den kommende årrække.
Publikumsprisen har eksisteret i fem år, og der deltog 620 personer til Byplanmødet, som havde mulighed for at afgive deres stemme til prisen, som Aabenraa Kommune vandt.
Kontakter
Formand for Vækstudvalget for Land og By, Philip Tietje, tlf.: 61 33 66 77; e-mail: pti@aabenraa.dk
Afdelingschef for Kultur, Plan & Fritid, Bo Riis Duun, tlf.: 51 31 92 57, e-mail: brd@aabenraa.dk
Kommunikationskonsulent, Claus Bøge Jensen, tlf.: 24 91 79 28; e-mail: cbje@aabenraa.dk
Billeder
Information om Aabenraa Kommune
BETINGELSER FOR BRUG AF BILLEDMATERIALE:
- Rettigheden til anvendelse af medfølgende billedmateriale er udelukkende til brug i sammenhæng med nærværende nyhed og må således ikke arkiveres med henblik på genanvendelse i andre sammenhænge.
- Anvendelse skal altid ske med angivelse af hele den oplyste billedbyline.

Følg pressemeddelelser fra Aabenraa Kommune
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Aabenraa Kommune
CIRCULAR 2035 skal sætte Aabenraa Kommune på det grønne verdenskort29.9.2026 13:45:50 CEST | Pressemeddelelse
Brint, Power-to-X og fremtidens grønne industri er i centrum, når Aabenraa Kommune for første gang afholder CIRCULAR 2035. Konferencen samler topledere, investorer og eksperter fra Danmark, Tyskland og resten af Europa.
Aabenraa Kommune øver beredskab og lancerer beredskabshjemmeside14.9.2026 09:29:11 CEST | Pressemeddelelse
Mere end 140 ledere i Aabenraa Kommune har i fredags gennemført en stor beredskabsøvelse sammen med Styrelsen for Samfundssikkerhed. Samtidig går Aabenraa Kommune i luften med en ny del af hjemmesiden, som er henvendt til borgernes forberedelse og rustning til eventuelle beredskabshændelser.
Aabenraa Kommune går tilbage i Dansk Industris erhvervsundersøgelse2.9.2026 08:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Dansk Industris årlige erhvervsvenlighedsundersøgelse blandt landets kommuner placerer Aabenraa Kommune som nummer 42. Det er et fald på 23 pladser fra sidste års måling. På især Infrastruktur og Energi går Aabenraa Kommune dog frem, lige som der også er positive besvarelser på de mere objektive og statistiske indikatorer af undersøgelsen.
Budget 2027: Fokus på driften1.9.2026 11:29:23 CEST | Pressemeddelelse
Tirsdag 1. september præsenterede og underskrev repræsentanter fra et enigt Byråd budgetforliget for Budget 2027. Budgettet viderefører de seneste års investeringer i fremtidens velfærd, lige som det understøtter Aabenraa Kommunes kommuneplanstrategi Det Gode Liv 2039.
Aabenraa Kommune blandt de bedste på dagtilbud27.8.2026 10:30:00 CEST | Pressemeddelelse
En landsdækkende undersøgelse foretaget af Økonomi- og Indenrigsministeriet, Børne-, Ældre- og Boligministeriet og Kommunernes Landsforening placerer Aabenraa Kommune som nummer 14 hvad angår forældres generelle tilfredshed med dagtilbuddene i kommunen. Undersøgelsen viser en høj grad af tilfredshed med trivsel og tryghed.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
