Vinder million i Lotto - bruger pengene på vennerne
16.8.2023 08:45:00 CEST | Danske Spil A/S | Pressemeddelelse
Der var ikke bare én vinder, da en kvinde fra Gentofte Kommune for nyligt vandt 1.000.000 kroner i Lotto: Kvinden har nemlig i første omgang valgt at bruge pengene på sine venner.

”Hvad skal jeg bruge pengene på, hvis jeg vinder i Lotto?”
Sådan spørger mange danskere helt sikkert sig selv, når de afleverer kuponen nede i kiosken eller spiller Lotto via mobiltelefonen – men en midaldrende kvinde fra Gentofte Kommune har valgt en noget anderledes tilgang:
”Jeg har altid sagt: Hvis jeg nogensinde vinder, så skal folk, jeg kender, have det og det og det…” fortæller kvinden, som for nyligt fik lejlighed til at gøre noget ved snakken, da hun vandt en million kroner via Lottos Millionærgaranti.
”Der er gået to måneder og jeg er endnu ikke nået frem til noget, hvor jeg siger ’Wauw, det må jeg bare eje!’. Så jeg må sige, at pengene står der endnu, jeg har ikke rørt dem som sådan. Men jeg har da givet til nogle af mine venner,” fortæller hun.
”Jeg havde en veninde, der ville give sin søn en gave. Så betalte jeg da,” siger hun på en måde, så man tydeligt forstår, at hun slet ikke havde overvejet ikke at hjælpe veninden.
”Det er da ikke sjovt at vinde en million, hvis man ikke kan dele lidt med andre. Når det regner på præsten, så drypper det lidt på degnen, ikke? Det er måske 2.000-3.000 kroner her og der, og selv om det ikke er meget for mig, så er det alverden for mine venner,” siger hun.
”Det føles fedt at kunne hjælpe. Det er jo mennesker, jeg har kendt længe, og jeg synes, at det er fedt, at jeg kan hjælpe dem. Der var også en, som sagde, at hun lige ville sende mig regningen, så jeg kunne se, hvad hun havde brugt, men det er lige meget. Jeg stoler da på mine venner,” siger hun.
På den måde får hun jævnligt glæde af sin million kroner – selv om de fleste af pengene nu stadig står i banken, for hun ved faktisk stadig ikke rigtigt, hvad hun selv vil have. Måske fordi hun aldrig har spurgt sig selv, hvad hun selv ville have, hvis hun vandt den store gevinst i Lotto.
Om Lotto
Lotto er danskernes foretrukne lotteri og over 1 million danskere spiller med hver uge. Den første trækning fandt sted 7. oktober 1989 - og spillet har kørt hver eneste lørdag aften siden da. Førstepræmiepuljen er altid på mindst 7.000.000. Den højeste gevinst blev vundet i 2008, hvor en heldig spiller fra København vandt 38.564.007 kroner. Siden 2015 har Lotto haft en Millionærgaranti, som betyder, at der hver uge bliver trukket lod om to gange 1.000.000 kroner blandt alle spillede rækker.
Om Millionærgarantien
Millionærgarantien har levet op til sit navn siden 2015: Garanteret, at der hver eneste uge findes to heldige danskere, der vinder 1.000.000 kroner. De to millionærer findes ved lodtrækning blandt samtlige ugens spillede rækker - uanset om der er gevinst på rækken. Millionærgarantien har siden 2015 gjort over 700 spillere til millionærer - og der trækkes fortsat to nye hver eneste uge.
Følg pressemeddelelser fra Danske Spil A/S
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Danske Spil A/S
Tid til børn og børnebørn: Kæmpegevinst i Lotto sender fruen på pension12.6.2026 08:31:00 CEST | Pressemeddelelse
En mand fra Odense vinder 10.000.000 kroner i Lotto – og overtaler straks konen til at tage forskud på pensionen.
Manglede en gave til mandens runde dag – så ringede Danske Spil…11.6.2026 08:50:00 CEST | Pressemeddelelse
En kvinde fra Gladsaxe Kommune kom for nyligt helt fint ud af en lidt penibel situation med hjælp fra Danske Spil og Klasselotteriet: Hun vandt 1,5 millioner på mandens fødselsdag.
VM uden Danmark – Danske Spils kunder holder med naboerne i stedet9.6.2026 09:41:04 CEST | Pressemeddelelse
Danske fodboldfans har fundet sig et nyt favorithold at heppe på, når VM – uden Danmark – går i gang lige om lidt. Det siger Danske Spils oddssætter, som har kigget nærmere i tallene.
3.998 millionærer på Lotto – runder milepæl på lørdag8.6.2026 09:34:51 CEST | Pressemeddelelse
Tre danskere blev millionærer på Lotto og Eurojackpot i weekenden – Danske Spil runder vild milepæl på lørdag.
Danske Spil og Lotto tæt på historisk milepæl6.6.2026 09:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Inden for de næste to lørdage byder Danske Spil medlem nummer 4.000 velkommen i den eksklusive klub af danskere, der er blevet millionærer på Lotto.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum