Vinder i Eurojackpot fejrer gevinst med nye tandbørster
14.1.2022 12:59:35 CET | Danske Spil A/S | Pressemeddelelse

Nytårsaften, mens danskerne hyggede sig med nytårstorsk, fyrværkeri og champagne, kunne Danske Spil trække vindertal i Eurojackpot, hvilket udløste årets sidste, danske millionær.
En heldig lotterispiller fra Nordsjælland løb nemlig afsted med en delt andenpræmie, og kan dermed kalde sig vinder af 2.268.973 kroner.
Det var dog en dag som enhver anden, da en mand fra Rudersdal Kommune et par dage efter nytårsaften skulle tjekke sin kupon hos den lokale Danske Spil forhandler, præcis ligesom han har gjort det i mange år.
-Jeg plejer jo at købe et par rækker til de forskellige trækninger, når jeg alligevel er nede på tanken, og så får jeg tjekket mine gamle kuponer i samme moment, og så en gang imellem er der nogle små gevinster, men aldrig den helt store, fortæller vinderen.
Denne gang var det dog ikke en lille gevinst, der ventede på vinderen. Der lå nemlig knap 2,3 millioner skattefri kroner. På tanken gav pigen bag disken beskeden om, at han havde vundet en gevinst på over 5000 kroner og derfor skulle gå i banken.
- Jeg troede, at hun tog pis på mig, da hun sagde, at jeg skulle i banken, fordi jeg havde vundet over 5000, så jeg vendte bare ryggen til og sagde farvel, fordi jeg slet ikke opfattede, at hun mente det rigtigt, griner nordsjællænderen og fortsætter:
-Men jeg var jo på arbejde, og så kunne jeg selvfølgelig ikke vente helt til om eftermiddagen, så jeg tjekkede tallene med det samme, da jeg kom ud i bilen.
Familien skal forkæles
Selvom vinderen ønsker at være anonym, gik der alligevel ikke mange minutter, før den store nyhed blev delt med familien.
-Jeg ringede til min bror som det første, fordi jeg simpelthen ikke kunne vente med at sige det, men jeg holdt alligevel igen i forhold til min kone. Så hun fik det først at vide om aftenen, efter arbejde, så jeg kunne sige det ansigt til ansigt. Og hun blev jo vanvittig glad.
Ægteparret har allerede talt lidt om, hvad pengene skal bruges på.
-Vi skal rejse og være lidt gode ved os selv. Og lave nogle af de ting, som man ellers kun går og drømmer om. Men jeg har allerede flottet mig lidt og købt os to elektriske tandbørster, griner den glade vinder
Billeder
Information om Danske Spil A/S
Følg pressemeddelelser fra Danske Spil A/S
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Danske Spil A/S
Danske Spil langer millioner ud: To kæmpegevinster i Varde og en i Vejle21.9.2026 09:48:25 CEST | Pressemeddelelse
Tre meget heldige danskere vandt i sidste uge 1 mio. kr. eller mere i Lotto, og to af dem er fra samme kommune.
Vinder million i Lotto – lige midt i putningen19.9.2026 09:30:00 CEST | Pressemeddelelse
En heldig mand fra København havde mere end svært ved at holde glæden for sig selv, da han en aften opdagede, at han netop var blevet millionær på Lotto.
Danskerne holder med Holger Rune18.9.2026 14:31:53 CEST | Pressemeddelelse
Danskerne har ikke glemt Holger Rune, selv om det er næsten et år siden, han senest har spillet en tenniskamp. Over 70 procent af væddemålene hos Danske Spils kunder er sat på comebacksejr til danskeren.
Danske Spil: ”Holger Rune er giga-favorit i sit comeback"17.9.2026 14:17:02 CEST | Pressemeddelelse
Holger Rune har ikke spillet tennis i 11 måneder, men alligevel gør eksperterne hos Danske Spil den danske tennisstjerne til kæmpe favorit i comebacket i morgen.
Fik opkald fra Danske Spil: ”Så begyndte jeg at tude!”15.9.2026 08:45:00 CEST | Pressemeddelelse
En kvinde fra Østerbro fik for nylig et af den slags opkald, som man virkeligt gerne vil have: Frederik fra Danske Spil ringede for at fortælle, at kvinden havde vundet i Lotto.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum

