Vinder den store gevinst i Eurojackpot: ”Jeg vil vise mine børn verden”
1.9.2023 08:45:00 CEST | Danske Spil A/S | Pressemeddelelse
En mand fra det østjyske vinder over tre millioner kroner i Eurojackpot. Nu vil han rejse med sine børn: ”De skal lære noget om livet ved at se verden.”

De ved det ikke selv, men det bliver ikke mindst børnene, der kommer til at nyde godt af den gevinst på 3.071.639 kroner, som en midaldrende familiefar fra Østjylland for nyligt vandt i Eurojackpot.
Da manden var kommet sig over det første chok over, at han pludselig var millionær, spurgte han nemlig sig selv, hvad der gjorde ham mest glad.
”Og for mig, der har det helt klart været at rejse. Og det vil jeg give videre til mine børn. Så nu glæder jeg mig til at vise dem verden. Nu har jeg jo råd til at vise dem alt det, som jeg har set,” fortæller manden glad.
”Det, som jeg husker tilbage på, det er jo ikke iPads og ting, og hvad man nu ellers køber – det er mine backpack-ture, som står skarpest. Det er de fede ferier og hvad man har set ude i verden.”
”Jeg tror, at det er enormt sundt – også for børnene – at møde andre kulturer. Ligesom mange danske børn er mine egne jo nok lidt nogle curlingbørn, så hvis de kan se noget i udlandet og lære, at Danmark er et godt land at leve i… Det kunne de fleste børn nok godt lære noget af,” fortæller manden.
Han har ikke tænkt sig at fortælle børnene, at han har vundet over tre millioner, men han håber alligevel, at de bliver glade for dem. Og så vil han også selv være glad:
”Børn forstår ikke penge på den måde, men hvis jeg om 10 år kan kigge mine børn i øjnene og se, at de er glade for det, de har oplevet, så vil jeg tænke, at de penge også gjorde noget godt for mig. Og det er jo det, det hele handler om,” siger han.
Om Eurojackpot
Eurojackpot er det store, europæiske lotteri, hvor deltagere fra 17 lande udover Danmark siden 2012 har kunnet drømme om at vinde de allerstørste præmier. Der er trækninger hver tirsdag og fredag, og puljen varierer fra minimum 63 millioner kroner til maksimum 750 millioner kroner. Den højeste, danske gevinst blev vundet i sommeren 2022, hvor en Eurojackpot-kupon købt i Meny i Blåvand således gjorde en heldig dansker 750 millioner kroner rigere.
Følg pressemeddelelser fra Danske Spil A/S
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Danske Spil A/S
Danske Spil: ”Kun et mirakel kan redde dem!”13.3.2026 12:00:00 CET | Pressemeddelelse
Særligt én deltager har grund til at frygte, at næste afsnit af X Factor bliver det sidste. Danske Spils oddssætter er i hvert fald ikke i tvivl: ”De andre acts er simpelthen bedre!”
Danske Spil leverer solidt årsregnskab med 1,8 mia. kr. til udlodningsmidlerne13.3.2026 08:56:03 CET | Pressemeddelelse
Danske Spils årsregnskab for 2025 viser det højeste resultat efter skat i koncernens historie og et bidrag til udlodningsmidlerne på 1,8 mia. kr. til gavn for gode formål. Samtidig har Danske Spil udviklet forretningen i et marked præget af både hårdere og international konkurrence samt ændrede forbrugsvaner.
San fra Brønderslev havde lige fået ny bil – så ringede Danske Spil med 200.000 kroner: ”Jeg troede, det var svindel”12.3.2026 08:50:00 CET | Pressemeddelelse
San Chan fra Brønderslev var glad for sin helt nye bil, da han meget uventet vandt den store gevinst i den gratis Klub Lotto.
Danske Spil: Troels Lund Poulsen end ikke i danskernes top 311.3.2026 10:21:41 CET | Pressemeddelelse
Kunderne hos Danske Spil har i mere end en måned haft mulighed for at gætte på Danmarks kommende statsminister – de mest populære lige nu er Mette Frederiksen, Lars Løkke Rasmussen og Alex Vanopslagh.
Vokseværk: FodboldtrøjeFredag har igen slået sin egen rekord9.3.2026 13:06:04 CET | Pressemeddelelse
Mandag formiddag har Danske Spil og Børnecancerfondens indsamling, FodboldtrøjeFredag, samlet 14,6 mio. kr. ind til fordel for børn med kræft. Indsamlingen er stadig i gang.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum