DI Skive Viborg

Vinder af DI pris ansætter også medarbejdere, der har brug for et ekstra skub

Del

Man hører så tit, at virksomhederne bør tage et større socialt ansvar. Hos vinderen af DI Ski-ve/Viborgs Initiativpris 2017 er det ikke kun noget, man taler om ved festlige lejligheder. Her gør man noget ved det. Og det er ikke bare godt for de medarbejdere, der har fået chancen, det er også en rigtig god forretning.

Fremtidens medarbejdere kommer ikke af sig selv. Det erkender Jysk Display A/S i Viborg, der i de seneste år har vendt blikket længere ud, end de plejer, når de skulle ansætte nye medarbejdere. De seneste år er Jysk Display A/S vokset betragteligt, og blandt de nye medarbejdere finder man i dag flere, der er startet i virksomheden med vidt forskellige baggrunde og forudsætninger.

Blandt de nyansatte er eksempelvis flygtninge, langtidsledige og elever fra den lokale produktionsskole. Medarbejdere, som måske kræver mere oplæring end de fleste, men som udvikler sig til dygtige, dedikerede og stabile medarbejdere.

- Ved at give personer på kanten af arbejdsmarkedet en chance, udviser Jysk Display A/S rettidig omhu i forhold til fremtidens rekruttering. Tallene taler deres tydelige sprog i en periode, hvor bundlinjen er mere end fordoblet i det seneste regnskabsår, siger Anders Lund Hansen, næstformand i DI Skive/Viborg.

Ifølge Jysk Display A/S handler det ikke om at gøre en god gerning. Der er også er god forretningsmæssig fornuft i strategien.

- Vores nye medarbejdere har et stort potentiale. De har bare brug for et ekstra skub for at vise det, de kan. De medarbejdere, vi har ansat gennem de seneste år, som havde svært ved at få fodfæste på arbejdsmarkedet, ser vi som en dedikeret arbejdskraft. Ikke bare nu men også i de kommende år, siger adm. direktør i Jysk Display A/S Jens Chr. Winther.

En anden kilde til at sikre fremtidens medarbejdere er at samarbejde med folkeskolen. Et samarbejde, som Jysk Display A/S ser store perspektiver i.

- Jeg har store forventninger til samarbejdet med Nordre Skole. I vores virksomhed har vi mange forskellige jobfunktioner, og det kan være med til at appellere til de unges valg af uddannelse. Hvis vi kan knytte nogle kontakter til eleverne, kan jeg sagtens forestille mig at nogle af vores kommende medarbejdere vil komme fra skolen, siger Jens Chr. Winther.

Som modtager af DI Skive/Viborgs Initiativpris 2017 er Jysk Display en af i alt 18 kandidater til DI’s nationale initiativpris, som uddeles på DI’s årlige konference for små og mellemstore virksomheder i januar 2018.

             Kom til den lokale overrækkelse af DI Skive/Viborgs Initiativpris 2017
                                        Tirsdag den 10. oktober 2017 kl. 14.30
                                     Jysk Display – Morsøvej 1, 8800 Viborg

 

Fakta om Initiativpris 2017 DI Skive/Viborg overrækker hvert år sin initiativpris. Formålet med initiativprisen er at hædre virkelyst, kreativitet og skabertrang hos en mindre virksomhed i medlemskredsen.

Kriterier for prisen er:

  • Virksomheden må ikke have over 100 ansatte i det år, hvor prisen uddeles. Hvis virksomheden evt. er i koncernsamarbejde med andre virksomheder, må det samlede antal ansatte maksimalt være 300.
  • Virksomheden skal gennem særligt initiativ og virkelyst inden for afsætning, teknologi, uddannelse eller andre områder gennem en kortere årrække have skabt grundlag for vækst.
  • Der vil også blive lagt vægt på udviklingen i nøgletal, eksempelvis omsætningen, årets resultat, egenkapitalen og/eller antal ansatte de seneste år.

I 2017 er et særligt kriterium desuden, at virksomheden har udvist en særlig vilje og strategisk evne til at lede medarbejdere og forretningen mod nye mål.

Følg Dansk Industri på:

    

Kontakter

For yderligere information kontakt konsulent i DI Skive/Viborg, Dennis Jensen, tlf.: 2065 5202, mail: deje@di.dk eller pressekoordinator i DI, Helen Jensen på tlf.: 2124 4702.

Billeder

Information om DI Skive Viborg

DI Skive Viborg
DI Skive Viborg



For yderligere information om DI Skive/Viborg:

Konsulent Dennis Jensen
Mail: deje@di.dk
Tlf. 3377 3896
Mobil: 2065 5202

Chefsekretær Lissen S. Bundgaard
Mail: lsb@di.dk
Tlf. 3377 3702

Følg pressemeddelelser fra DI Skive Viborg

Skrive dig op her og du vil løbende modtage pressemeddelelser på mail. Indtast din mail, klik på abonner og følg instruktionerne i den udsendte mail.

Flere pressemeddelelser fra DI Skive Viborg

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter, og finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum