Vinder af 310 millioner: Har altid arbejdet hårdt for pengene
Fredag aften blev tallene 11,18,23,29,32 og to stjernetal 3, 7 udtrukket i det europæiske lotteri Eurojackpot. Puljen, der igennem de senest uger blot har vokset sig større og større og var nået op på 310.785.127 kr. og gik til en dansker fra Roskilde Kommune. Han havde købt 20 rækker på sin telefon i løbet af ugen og havde ikke skænket det en tanke siden.
Vinderen, som er en mand, vidste indtil lørdag eftermiddag således ikke, at han fra nu af kan kalde sig Danmarkshistoriens 2. største Eurojackpotmillionær, og at hans liv fremover bliver på første klasse som ægte Eurojackpot-rig.
-Han var ude at køre en tur med sin bror og var meget skeptisk til at starte med. Han troede jo, at jeg lavede fis med ham. Men jeg fik ham til at logge sig ind på sin spilkonto på telefonen, og der kunne han jo se, at det var rigtigt. Og så var der en del råben og skrigen i røret, siger Vicki Lindahl Tillebæk, der arbejder i Danske Spils Kundecenter.
Den nybagte mangemillionær vil gerne være anonym, men oplyser, at det – måske ikke overraskende, er det vildeste, der er sket i hans liv, og at han har svært ved at sætte ord på sin glæde.
-Han fortalte, at han lige havde kørt forbi en Ferrari-forhandler, og havde talt med sin bror om, hvor vildt det kunne være at eje sådan en, så det skulle ikke undre mig, hvis de vendte om, lyder det fra Vicki Lindahl Tillebæk, og hun fortsætter:
-Det var virkelig rørende at mærke de to brødres glæde. Vinderen fortalte, at familien altid har arbejdet virkelig hårdt for deres penge, så det var tydeligt, at dette var helt ubeskriveligt for dem.
De største fem gevinster i Danmarkshistorien:
- Person fra Helsingør vandt 315.009.958 kroner i Eurojackpot i 2015.
- Person fra Roskilde Kommune vandt 310.785.127 kroner i Eurojackpot i 2021.
- Person fra Kalundborg Kommune vandt 210.688.619 kroner i Eurojackpot i 2018.
- Person fra Helsingør Kommune vandt 206.913.776 kroner i Vikinglotto i 2020.
- Person fra Hjørring Kommune vandt 148.183.435 kroner i Eurojackpot i 2017.
Billeder
Information om Danske Spil A/S
Følg pressemeddelelser fra Danske Spil A/S
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Danske Spil A/S
”Det er ikke en million milliard, men det er stadig fantastisk!”24.4.2024 08:45:00 CEST | Pressemeddelelse
Mand fra Valby vinder 100.000 kroner på Quick via Danske Spils hjemmeside. Nu planlægger han at forkæle sig selv med ekstra luksus, mad og hygge.
Helt uforståeligt: 750 millioner i puljen i Eurojackpot23.4.2024 08:45:00 CEST | Pressemeddelelse
Det bliver ikke større: Førstepræmiepuljen i Eurojackpot har nået sin maksimale størrelse, så der i aften er hele 750 millioner kroner til en enlig vinderkupon – det kan godt være svært at forstå.
To nye jyske millionærer i weekenden - trippeljackpot i næste uge22.4.2024 09:50:33 CEST | Pressemeddelelse
Lørdag aften blev to jyder med ét millionærer takket være Lotto: En fra Sydjylland og en fra Nordjylland – men i den forgangne uge var der ingen vindere af førstepræmierne i hverken Lotto, Vikinglotto eller Eurojackpot, så i næste uge er der ekstra store gevinster på spil.
Fejrede milliongevinst med tilbuds-hotdogs på grillen20.4.2024 08:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Bare fordi man har vundet en million kroner i Lotto, kan man jo stadig godt sætte pris på et godt tilbud. Det viste en heldig nordjyde, da han skulle fejre, at han havde vundet en skattefri million i Lotto.
729 millioner kroner i puljen i aften – det sagde de største vindere19.4.2024 08:15:00 CEST | Pressemeddelelse
Alle kan drømme om at vinde de enorme gevinster i Eurojackpot. Men otte danskere kan gøre mere end det. De kan snakke med om, hvordan det rent faktisk er at vinde et trecifret millionbeløb. Læs herunder, hvad nogle af de største vindere sagde dengang.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum