Vinder 1.000.000 i Lotto: ”Det giver frihed, det giver muligheder!”
9.8.2023 08:45:00 CEST | Danske Spil A/S | Pressemeddelelse
En mand fra København har fået en masse nye muligheder, efter at han vandt i Lotto – men det får ham nu ikke til at vende op og ned på hverdagen af den grund.

Det første en heldig københavner gjorde, da han for nyligt vandt 1.000.000 i Lotto via sit PLUS-abonnement, var at forkæle sig selv med en lang ferierejse til Asien.
”Det er en ud af kroppen-oplevelse at vinde så mange penge. Meget mærkeligt at opleve. Man er helt oppe at ringe af lykke,” siger manden, før han retter sig selv:
”Det giver ikke lykke, at der står så mange penge på ens konto, men det giver frihed. Det giver muligheder.”
”Det har åbnet en masse muligheder, at jeg har vundet en million. Det har givet mig nogle døre, som jeg bare kan åbne, hvis jeg vil. Før skulle jeg spørge mig selv, om jeg gad bruge 20.000 på det eller det – men nu kan jeg bare gøre det, uden at jeg skal overveje det en ekstra gang. Og sådan kan jeg blive ved i mange år for min gevinst,” siger han.
”For eksempel gad jeg godt tage sådan en weekendtur, hvor man kan prøve en Formel 1-racer. Før ville jeg nok tænke, at det var noget, jeg skulle spare op til. Sådan en weekend med Formel 1 koster jo næsten det samme som en Thailands-tur. Men nu behøver jeg jo ikke tænke, om jeg ENTEN skal tage på Formel 1-weekend, en måned til Thailand eller en ekstra skiferie,” siger han: Nu er der jo råd til både det ene, det andet og det tredje.
Men alligevel regner den heldige vinder ikke med at bruge hele gevinsten på at forfølge alle de muligheder, han nu har.
Undervejs på sin rejse i Asien kom han nemlig frem til, at han trods de mange penge ikke vil ændre det store i hverdagen, for han er egentlig ganske godt tilfreds med tilværelsen. Han fortsætter med sit nuværende job, men nu med mulighed for at sige nej til de vagter, han ikke lige har lyst til.
”Jeg har jo fundet ud af, at jeg havde det som blommen i et æg før, jeg vandt. Nu er der så bare kommet krydderi på ægget,” siger han glad.
Om Lotto
Lotto er danskernes foretrukne lotteri og over 1 million danskere spiller med hver uge. Den første trækning fandt sted 7. oktober 1989 - og spillet har kørt hver eneste lørdag aften siden da. Førstepræmiepuljen er altid på mindst 7.000.000. Den højeste gevinst blev vundet i 2008, hvor en heldig spiller fra København vandt 38.564.007 kroner. Siden 2015 har Lotto haft en Millionærgaranti, som betyder, at der hver uge bliver trukket lod om to gange 1.000.000 kroner blandt alle spillede rækker.
Følg pressemeddelelser fra Danske Spil A/S
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Danske Spil A/S
Danske Spil gør 11 til millionærer på en weekend17.8.2026 12:07:37 CEST | Pressemeddelelse
Danske Spil havde usædvanligt travlt med at uddele millioner til heldige danskere i weekenden. Både Lotto, Eurojackpot, Klasselotteriet og Keno førte til milliongevinster fredag og lørdag.
Dansker vinder 8 millioner i Lotto16.8.2026 08:52:00 CEST | Pressemeddelelse
Én heldig dansker ramte plet ved lørdagens trækning i Lotto og vandt 8 millioner skattefrie kroner. Samtidig blev to andre danskere millionærer.
Danske Spil giver 14 millioner til tre heldige danskere9.8.2026 08:58:44 CEST | Pressemeddelelse
For tre danskere har denne weekend budt på en nyhed af de helt store: De er blevet millionærer på Lotto. Se her, hvor vinderne kommer fra.
Har du spillet Lotto på tanken? Danske Spil mangler et par millionærer3.8.2026 09:10:23 CEST | Pressemeddelelse
Har du en Lotto kupon fra weekenden hængende på køleskabet? Så tjek den lige en ekstra gang – Danske Spil har endnu ikke hørt fra weekendens to million-vindere.
Vinder i Lotto og køber ny campingvogn – men glemmer én ting1.8.2026 09:00:00 CEST | Pressemeddelelse
En heldig kvinde fra Midtjylland tøvede ikke med at købe ny luksus, da hun vandt i Lotto. Men nogle gange kan det åbenbart godt gå liiidt for hurtigt.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum