Vild udmelding: Arbejdsmiljøloven er de facto sat ud af spil på hjemmekontoret
15.12.2021 10:40:35 CET | HK Danmark | Pressemeddelelse
Hvis man oplever gener eller smerter i nakke, arme eller ryg, fordi hjemmearbejdspladsen ikke fungerer optimalt, så har man de kommende 3-4 uger ikke arbejdsmiljølovens beskyttelse at læne sig op ad. Arbejdstilsynet har nemlig meldt ud, at man suspenderer arbejdsmiljølovens regler for ’regelmæssigt’ hjemmearbejde frem til d. 7. januar.
Det betyder, at det bliver de ansattes eget ansvar og ikke arbejdsgivernes, om de kan udføre arbejdet på en sikker og ordentlig måde hjemmefra. Et sådant skifte er ikke sket på noget andet tidspunkt i corona-perioden, og det gør næstformand i HK, Mads Samsing vred, at medarbejderne nu må sejle deres egen sø:
- Da statsministeren stillede sig op og opfordrede til hjemmearbejde, suspenderede hun med god grund ikke arbejdsmiljøloven. Det er helt utilstedeligt, at Arbejdstilsynet så går ud og gør det efterfølgende. Den udmelding skal simpelthen trækkes tilbage, siger han.
Næstformanden peger samtidig på den dobbelthed og hjemmearbejdsromantik, der præger debatten om arbejdsmiljø på hjemmekontorerne.
- Det er som om, at så snart det handler om arbejdsmiljø på hjemmekontoret, så kan man sagtens slække på kravene. Men Arbejdstilsynet kunne jo aldrig finde på at sige: ”Nu suspenderer vi arbejdsmiljøreglerne på byggepladserne i de kommende tre uger, så arbejdsgiver ikke behøver at stille høreværn og sikkerhedssko til rådighed”. For her er der en klar forståelse af arbejdsgivers ansvar for at sørge for medarbejdernes sikkerhed, siger Mads Samsing og tilføjer:
- Så hvorfor accepterer man som myndighed, at det skulle forholde sig anderledes, bare fordi arbejdet udføres med tastatur og mus i stedet for murerske eller malerrulle?
Myter om hæve/sænkeborde og stationære computere
Mads Samsing understreger, at arbejdsmiljøreglerne på hjemmekontoret ikke er lavet for at gøre det besværligt for arbejdsgiverne. Og det er bestemt heller ikke i HK’s interesse, at de skal være det. Men loven er udformet, som den er, fordi der er en seriøs risiko for smerter i nakke, arme og skuldre, som kan give medarbejderen skader, der gør dem uarbejdsdygtige. Derfor ærgrer det ham, at Arbejdstilsynet med sin udmelding underkender, at næsten en måneds hjemmearbejde ikke har karakter af regelmæssighed.
Særligt i en tid, hvor der er pres på for at forenkle og lempe bestemmelserne om arbejdsmiljø på hjemmekontoret. Her mener Mads Samsing, at arbejdsgiverne i al for høj grad er sluppet afsted med en fortælling om, at det er alt for besværligt og uoverskueligt.
- Arbejdet skal være sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt. Også når det foregår i hjemmet. Der skal være fleksible arbejdsformer, men det skal ikke betyde mindre beskyttelse af medarbejderne. Og arbejdsmiljøreglerne er netop til for at beskytte medarbejderne.
I HK vil man ikke acceptere forringelser af arbejdsmiljøloven, og man er bekymret for de fysiske konsekvenser af det omfattende hjemmearbejde. Fx har medlemsundersøgelser vist, at 59 % af HK Privats medlemmer, der arbejder hjemme og 65 % af HK Kommunals medlemmer har oplevet flere fysiske gener grundet dårlige arbejdsstillinger.
Kontakter
Tina Mellergaard JensenPresserådgiverHK Danmark
Tlf:42722378tina.mellergaard@hk.dkInformation om HK Danmark
Følg pressemeddelelser fra HK Danmark
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra HK Danmark
HK: Godt med fokus på danskernes hverdag6.10.2026 13:30:19 CEST | Pressemeddelelse
Statsministeren satte i sin tale til Folketingets åbning fokus på flere dagsordener, der har stor betydning for HK’s over 200.000 medlemmer. Formand for HK Danmark Mads Samsing glæder sig over fokus på hverdagsøkonomi, stærke lokalsamfund og kunstig intelligens, men savner et konkret opgør med den høje elafgift.
HK Danmark ansætter Anton Thorell Carøe som ny cheføkonom31.8.2026 06:55:00 CEST | Pressemeddelelse
Den 1. september tiltræder Anton Thorell Carøe som ny cheføkonom i HK Danmark. Han kommer senest fra en stilling som økonom i AL Sydbank, det tidligere Arbejdernes Landsbank, og skal være med til at styrke HK Danmarks økonomiske analyser og position i den offentlige debat.
Sundhed og trivsel: HK og Falck indgår nyt partnerskab16.6.2026 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Fra i dag har alle HK-medlemmer mulighed for at få adgang til en online læge og mulighed for at tilkøbe en HK-sundhedsordning. Det er resultater af et nyt partnerskab mellem Falck og HK.
HK hædrer arbejdet med udsatte børn og familier11.6.2026 18:41:03 CEST | Pressemeddelelse
Mistrivsel blandt piger og unge kvinder. Unge uden uddannelse eller job. Og børn fra familier, der ikke kan få hverdagen til at hænge sammen. Fem år i træk har HK's HandleKraft-pris sat spot på dem, der ofte glemmes. I år går prisen til Børnesagens Fællesråd.
HK roser ny regering for fokus på stress, leveomkostninger og AI-samarbejde2.6.2026 16:10:17 CEST | Pressemeddelelse
Regeringens ambitioner om at mindske stress, lette presset fra høje leveomkostninger og inddrage arbejdsmarkedets parter i et nationalt digitalt partnerskab om AI møder ros fra HK.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
