Vild Lotto lørdag – fire nye millionærer
13.9.2021 09:06:23 CEST | Danske Spil A/S | Pressemeddelelse

Lørdag aften var bestemt ikke sparsom med gevinsterne, og med en førstepræmiepulje i Lotto på hele 13 millioner, var der lagt i ovnen til den helt store fejring.
Fejringen af førstepræmien kunne deles i to, da to af Danske Spils forhandlere nemlig begge solgte en Lotto kupon med de syv magiske tal.
Den ene heldige førstepræmievinder valgte at afslutte sin indkøbstur i Bilka Hillerød med at købe det, der viste sig at være den helt rigtige kupon. Den udløste nemlig 6,5 million skattefrie kroner.
Et tilsvarende heldigt køb blev gjort på den anden side af bæltet af en midtjyde. Hos Bladcentralen i Brædstrup i Horsens købte aftenens anden heldige vinder nemlig et Lotto Systemspil.
Systemspillet sikrede vinderen en ekstra gevinst udover førstepræmien, og dermed kan midtjyden se frem til at få 6.514.224 kroner at forsøde tilværelsen med.
Festen stoppede dog ikke her, for der skulle naturligvis også trækkes lod om lørdagens to vindere af Millionærgarantien, hvor man kan vinde en million kroner, selv med 0 rigtige.
Her må man sige, at Fyn blev den helt store vinder. Begge vindere af Millionærgarantien spillede nemlig med herfra.
Mens den ene nyklækkede millionær spillede med fra danskespil.dk fra Faaborg-Midtfyns kommune, satsede den anden på en af Danske Spils 4400 forhandlere. Aftenens sidste store vinderkupon blev nemlig købt i Center Kiosken i Odense.
Danske Spil har endnu ikke været i kontakt med vinderne, men vi ønsker dem alle et stort tillykke.
Vindertal:
7, 15, 23, 26, 28, 29, 35
Tillægstal:
22
Lotto:
-Lotto startede d. 7. oktober 1989 og trækkes fast hver lørdag aften.
-Siden 2015 har Lotto haft en Millionærgaranti, der betyder, at der hver uge desuden bliver trukket lod om 2x1 mio. kr. blandt alle spillede rækker.
-Den højeste gevinst blev vundet i 2008, hvor en heldig spiller fra København vandt 38.564.007 kr.
Billeder
Information om Danske Spil A/S
Følg pressemeddelelser fra Danske Spil A/S
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Danske Spil A/S
FodboldtrøjeFredag slutter med rekord: 18,2 millioner kroner til børn med kræft20.3.2026 11:00:00 CET | Pressemeddelelse
Danskerne har endnu en gang trukket i fodboldtrøjen for en god sag. Danske Spil og Børnecancerfondens FodboldtrøjeFredag har sat ny indsamlingsrekord, og efter at alle donationer er gjort op, lyder det samlede beløb på hele 18.152.523 kroner til børn med kræft.
Danske Spil om X Factor: ”Måske klarer han den mod alle odds”20.3.2026 09:15:00 CET | Pressemeddelelse
Hvem ryger ud af X Factor i aften? Danske Spils oddsætter har et godt bud - men åbner op for, at der kan ske overraskelser.
Danske Spil om X Factor: “Måske klarer han den mod alle odds”20.3.2026 08:50:00 CET | Pressemeddelelse
Hvem ryger ud i næste fredags X Factor? Danske Spils oddsætter har et godt bud - men åbner op for, at der kan ske overraskelser.
AGF favorit til guldet for første gang i 30 år: Mesterskabstørken kan være slut19.3.2026 09:00:00 CET | Pressemeddelelse
For første gang i tre årtier peger oddsene nu mod Aarhus: AGF er ifølge Oddset favorit til at vinde Superligaen.
Skulle bare hente en pakke i kiosken - vandt 10,8 millioner i Eurojackpot18.3.2026 08:50:00 CET | Pressemeddelelse
En tur i supermarkedet tog en voldsom drejning for en kvinde fra Fredericia. Hun skulle nemlig også lige have tjekket sin kupon fra Eurojackpot: Og så vandt hun næsten 11 millioner.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum

