Andel

Vil du være med til at bestemme fremtiden for SEAS-NVE?

Del
Bor du i Holbæk, Guldborgsund eller Stevns? Og har du stor interesse for energi? Grib muligheden for indflydelse i en af Danmarks store virksomheder: energi- og fibernetkoncernen SEAS-NVE. Lige nu kan du stille op som kandidat til SEAS-NVE’s repræsentantskab.

Det er ikke enhver forundt at kunne være med til at præge beslutningerne i en af landets store virksomheder. Men sådan er det i SEAS-NVE. Som forbrugerejet selskab har 391.000 sjællandske andelshavere mulighed for stille op til selskabets repræsentantskab. Her er de med til at forme de beslutninger, koncernen træffer om fremtidens udvikling – ikke mindst når det gælder kritisk infrastruktur til elektricitet, elbiler og internet. Så der er noget på spil.

Sektor i udvikling

”Der sker rigtig mange ting i energisektoren lige for tiden. Den grønne omstilling og digitaliseringen er i fuld gang, selskaber bliver fusioneret, der bliver udrullet fibernet og investeret i infrastruktur til elbiler. Det er en spændende periode at være med i vores repræsentantskab”, siger Jens Stenbæk, bestyrelsesformand i SEAS-NVE.

Lige nu er der valg i tre områder. Det betyder, at alle der bor eller har sommerhus i Holbæk, Guldborgsund eller Stevns kan stille op.

"Jeg håber, at mange kandidater vil melde sig på banen. Repræsentantskabet er med til at forme fremtiden for SEAS-NVE. Sammen arbejder vi for at udvikle SEAS-NVE og for at styrke vores position som et lokalt forankret energiselskab. Så herfra skal der lyde en klar opfordring til at stille op”, siger Jens Stenbæk.

Vil præge SEAS-NVE i mere digital retning

Kjetil Kræmer er en af de andelshavere, der siden april 2016, har været medlem af repræsentantskabet. Han har i knap 20 år arbejdet med at udvikle innovative og højteknologiske produkter inden for elektronik- og dataingeniørfeltet.

Hans viden om netop dette felt bringer han med sig i arbejdet som repræsentantskabsmedlem.

”Det er mit håb, at jeg kan skubbe udviklingen i SEAS-NVE i retning af endnu mere digitalisering og Internet of Things, hvor mange apparater er koblet til nettet, og på den måde skabe attraktive løsninger til både hjemmet og industrien”, siger han og tilføjer:

”SEAS-NVE’s ambition om at være en ansvarlig pioner giver meget mening for mig. Hvis jeg kan bringe mit engagement, min erfaring og min viden i spil og påvirke, hvordan løsninger skabes til kundernes bedste, så er jeg med”.

Inspiration og indflydelse

Rikke Haastrup har i otte år været medlem af repræsentantskabet. Her søger hun viden og inspiration til at fortælle andre om SEAS-NVE: ”Jeg synes, at det er fantastisk, at vi har et stort energiselskab her i regionen, som er ejet af forbrugerne. Den historie vil jeg være med til at udbrede, og det kan jeg bedst gøre, når jeg kender firmaet godt.”

Det er også vigtigt for hende at kunne påvirke, hvad SEAS-NVE beslutter:

"Repræsentantskabet bliver hørt, og vi har reel indflydelse. Det er der ikke tvivl om for mig. I de år, jeg har været medlem, er frekvensen af møder skruet op, og der er blevet mere og mere dialog. Endelig spiller det også ind, at repræsentantskabsarbejdet giver mig viden og faglig inspiration til mit arbejde som underviser på Køge Handelsgymnasium”, siger hun

FAKTA

  • Opstilling sker elektronisk via hjemmesiden på www.seas-nve.dk/stilop, hvor man kan læse mere om processen og program for valgprocessen.
  • Der skal vælges 31 repræsentantskabsmedlemmer ved dette valg. 13 i Holbæk, 14 i Guldborgsund og 4 på Stevns.
  • Opstilling kræver blot 10 stillere og at man har bopæl i et af de tre områder, hvor der er valg. Stillerne skal også være andelshavere, men behøver ikke være andelshavere i de områder, hvor der er valg.
  • Du er andelshaver i SEAS-NVE, hvis du bor eller har sommerhus i selskabets forsyningsområde
  • Tidsfristen for opstilling er den 28. december kl. 12.00.

Kontakter

Rasmus Carlsen, pressekontakt, 30 28 67 20

Information om Andel

Andel
Andel
Hovedgaden 36
4520 Svinninge

70 29 29 00https://andel.dk/

Om SEAS-NVE – en moderne andelsejet energi- og fibernetkoncern

SEAS-NVE er en moderne andelsejet energi- og fibernetkoncern. Vi varetager vores 560.000 kunder og andelshaveres interesser, når vi investerer i vindmøller, skaber innovation for fremtiden og rådgiver om energi. Når vi udruller fibernet, renoverer gadelys og servicerer landets geografisk længste elnet. Og når vi som en af landets største leverandører af el og naturgas giver vores kunder personlig kundeservice og de løsninger, der passer til deres behov. Vi er godt 900 medarbejdere og omsatte i 2017 for 3,8 milliarder kroner.

Følg pressemeddelelser fra Andel

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Andel

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye