Vigtigt skridt i kampen imod social dumping
”En europæisk arbejdsmarkedsmyndighed er et vigtigt skridt i kampen imod social dumping,” siger 3F’s næstformand, Tina Christensen.
Det rumænske formandskab for Rådet og Europa-Parlamentet nåede i dag til foreløbig enighed om en forordning om en europæisk arbejdsmarkedsmyndighed, ELA. Målet med denne nye myndighed er at støtte medlemslandene med at overholde EU's regler og bekæmpe social dumping.
”Det er en sejr for 3F og dansk fagbevægelse, at vi nu får et værktøj til bekæmpelse af social dumping, der respekterer nationale forskelle, og at arbejdsmarkedets parter inddrages i arbejdet," siger Tina Christensen.
3F vurderer, at aftalen er et vigtigt skridt i arbejdet for et mere velfungerende og fair arbejdsmarked i EU. ELA skal yde vigtig bistand til de nationale myndigheder ved overholdelsen af den relevante EU-lovgivning. Samtidig vil medlemslandenes deltagelse i ELA's aktiviteter være frivillig.
3F’s næstformand er glad for, at EU-Kommissionen nu også anerkender behovet for fair bevægelighed i EU, hvilket beskæftigelseskommissær Marianne Thyssen udtrykte i en kommentar til arbejdsmarkedsmyndigheden med “we need clear, fair and enforceable rules on labour mobility.”
“Nu skal vi fastholde alle parter i de flotte målsætninger om et fair, europæisk arbejdsmarked. Vi har stadig brug for bedre regler, øget kontrol og flere midler imod svindel, udnyttelse og social dumping,” siger Tina Christensen.
Når forordningen er vedtaget, vil ELA have følgende hovedaktiviteter:
• at støtte koordinering medlemslandene imellem om håndhævelse på tværs af grænserne af relevant EU-lovgivning, herunder samordnede og fælles inspektioner, f.eks. på danske byggepladser,
• at støtte samarbejdet mellem medlemslandene om at bekæmpe sort arbejde og social dumping,
• at støtte medlemslandenes myndigheder i at løse tvister på tværs af grænserne og
• at lette adgang til oplysninger om rettigheder og pligter i forbindelse med mobilitet på tværs af grænserne for arbejdstagere, arbejdsgivere og nationale myndigheder.
Kontakter
For yderligere kommentarer kontakt 3F’s pressetelefon 8892 8892
Information om 3F
Følg pressemeddelelser fra 3F
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra 3F
3F: God aftale om asbest og dødsulykker8.10.2025 14:25:43 CEST | Pressemeddelelse
Ny politisk aftale giver bedre mulighed for fængselsstraf for særligt grove asbestovertrædelser og i sager om dødsulykker.
Henning Overgaard genvalgt som forbundsformand for 3F30.9.2025 18:05:30 CEST | Pressemeddelelse
3F kongressen gav genvalg til forbundsledelsen ved fagforbundets kongres i Aalborg.
Tivoli Hotel kåret som Årets Arbejdsplads30.9.2025 14:20:39 CEST | Pressemeddelelse
Tirsdag blev Tivoli Hotel i København kåret som Årets Arbejdsplads 2025 af 3F. Det er 33. gang, at prisen uddeles.
3F formand: Vi er blevet snydt i 20 år27.9.2025 16:47:10 CEST | Pressemeddelelse
Da 3F’s formand Henning Overgaard åbnede 3F’s syvende kongres, skete det med et angreb på de politikere, han mener, er løbet fra de løfter, de gav, da de vedtog at hæve pensionsalderen.
Medie-invitation til 3F's kongres 27.9-2.10 i Aalborg5.9.2025 08:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Til medierne, redaktionen I inviteres hermed til at overvære 3F’s 7. ordinære kongres og delegeretmøde i perioden 27. september til 2. oktober i Aalborg Kongres & Kultur Center
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum