Vigtigt skridt for klimavenlige lastbiler i EU
19.2.2019 12:30:48 CET | Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet | Pressemeddelelse
Udledningerne fra transportsektoren udgør ca. 25 procent af EU’s udledning og er stigende. Derfor er det nødvendigt med EU-tiltag for at fremme den grønne omstilling i transportsektoren i EU.
EU-landene og Europa-Parlamentet er natten til tirsdag blevet enige om en aftale, der for første gang stiller krav til nye lastbilers CO2-udledninger. Aftalen betyder, at nye lastbiler skal udlede 15 pct. mindre CO2 i 2025 og 30 mindre CO2 i 2030 i forhold til 2019. Kravene bidrager til at nedbringe udledningerne af CO2 i hele Europa og sætter skub i udviklingen af klimavenlige køretøjer.
Danmark har hele vejen igennem forhandlingerne haft en ambitiøs position, og det er lykkedes Danmark at få et bindende reduktionsmål for 2030 og ikke blot vejledende, som Kommissionen ellers havde foreslået.
"Jeg er glad for, at vi nu endeligt kan afslutte forhandlingerne med et resultat, der tager endnu et skridt i den svære udfordring med at reducere de stigende emissioner i transportsektoren. Danmark har presset på for at få en så ambitiøs aftale som muligt, og vi vil forsøge at styrke målet yderligere, når det skal evalueres i 2022," siger energi-, forsynings- og klimaminister Lars Chr. Lilleholt (V).
Aftalen giver samtidig producenterne et incitament til at producere flere klimavenlige lastbiler, og denne tilskyndelse er blevet styrket i den endelige aftale. Dermed sendes der et klart signal til producenterne om, at der er behov for at påbegynde den langsigtede omstilling allerede nu. Ministeren tilføjer, at aftalen blot er begyndelsen på omstillingen til en grøn transportsektor.
”Regeringen har sat et ambitiøst mål om udfasning af nye diesel- og benzinbiler i 2030. Lige nu er det kun få andre EU-lande, der er ligeså ambitiøse som os, men jeg tror og håber på, at vi kan få flere lande med på, at vi skal have en tidsplan for udfasning af disse biler i EU. Jeg vil arbejde videre for at det bliver en prioritet i EU under den næste Kommission," siger Lars Chr. Lilleholt.
Nu skal aftalen formelt godkendes af EU’s medlemslande og Europa-Parlamentet.
FAKTA:
- Aftalen indeholder et bindende reduktionsmål for CO2-udledning på 15 pct. i 2025 sammenlignet med 2019 og 30 pct. i 2030. Det er første gang, at EU stiller CO2-krav til tunge køretøjer.
- Aftalen indeholder en incitamentsstruktur, der for perioden 2019 til 2025 skal give producenterne incitament til at producere flere nul- og lavemissionskøretøjer via en kreditmekanisme. Efter 2025 skal det vurderes, om mekanismen er passende set i forhold til den teknologiske udvikling.
- Der er i aftalen indbygget en revision i 2022, hvor der bl.a. skal gøres status over effekten af forslaget og tages stilling til reduktionsmålet i 2030 samt forslagets incitamenter til fremme af klimavenlige køretøjer. Det skal gøre det muligt at skrue op for ambitionsniveauet for både reduktionskravet i 2030 og for incitamentet til, at der produceres flere klimavenlige biler.
- Næste skridt er formel godkendelse af aftalen i Rådet og Europa-Parlamentet.
Kontakter
Presserådgiver Michael Korsgaard, mikon@efkm.dk, 2463 5487
Information om Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet
I Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet arbejder vi for målet om at reducere udledningen af drivhusgasser med 70 procent i Danmark i 2030 og for et visionært, grønt lederskab både i Danmark og ude i verden.
Følg pressemeddelelser fra Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet
Tommy Ahlers er ny bestyrelsesformand for Energinet2.7.2026 14:00:15 CEST | Pressemeddelelse
Klima-, energi- og forsyningsminister Samira Nawa udpeger en ny bestyrelse for Energinet, der også får ny bestyrelsesformand.
Bred politisk opbakning til akutplan for elnettet29.6.2026 11:18:09 CEST | Pressemeddelelse
Ny akutplan skal sikre, at elnettet bruges på det, der er vigtigst for Danmark, og at man fra politisk hold sætter rammerne for, hvem der skal prioriteres på den ledige plads, der er i elnettet.
Presseinvitation til doorstep om akutplan for elnettet29.6.2026 08:57:16 CEST | Pressemeddelelse
Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet holder doorstep mandag den 29. juni klokken 11.15 om akutplanen for elnettet.
Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet ansætter Kristian Brandrup som særlig rådgiver26.6.2026 09:58:19 CEST | Pressemeddelelse
Kristian Brandrup er ny særlig rådgiver for klima-, energi- og forsyningsminister Samira Nawa.
Regeringen er klar med strakstilskud til udfasning af olie- og gasfyr19.6.2026 09:00:12 CEST | Pressemeddelelse
Tempoet skal tilbage i den grønne varmeudrulning. Derfor er regeringen nu klar med mere end 500 millioner kroner, der skal gøre det grønne valg billigere og bedre.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum