Vigtigt med bred opbakning til grøn omstilling
6.12.2019 21:33:57 CET | Lederne | Pressemeddelelse
Klimaloven er et vigtigt første skridt i retning af en vellykket grøn omstilling, siger Ledernes formand, Svend Askær.
- Vi er glade for, at et næsten enigt Folketing står bag loven, for vi har brug for brede aftaler, der skaber sikkerhed for såvel virksomheder som ledere og forbrugere, tilføjer Svend Askær.
Med klimaloven har Danmark taget hul på den grønne omstilling, og næste skridt er en klimahandlingsplan for, hvordan Danmark når i mål med at reducere drivhusgasudledningen.
- Det er helt nødvendigt at inddrage ledere ude på virksomheder og i organisationer, hvis vi skal nå målet om 70 procents reduktion i udslippet af drivhusgasser i 2030. Lederne byder hellere end gerne ind med ideer, politikker og konkrete handlinger, der kan bidrage til at nå det ambitiøse men nødvendige grønne mål, siger Svend Askær.
Han tilføjer, at den grønne omstilling skal ske uden, at det hæmmer den økonomiske vækst.
- Danmark har hen over de seneste 10 år set, at det er muligt at skabe økonomisk vækst uden at øge udslippet af drivhusgasser. På samme måde skal vi også fremover sørge for, at klimaindsatsen ikke kommer til at koste os dyrt i form af økonomisk vækst og arbejdspladser, for det kan i sidste ende skade den folkelige opbakning. Til gengæld ser jeg gode muligheder for, at fokus på klimaet og bæredygtighed kan skabe et rigere samfund, siger Svend Askær.
Hos Lederne opfordrer man til, at EU sætter handling bag ordene, når EU-Kommissionen i næste uge fremlægger sit forslag til EU’s Green Deal.
- Det er afgørende, at vi får resten af verden med, hvis vi skal bremse klimaforandringerne. Derfor er det er afgørende, at EU hæver barren for den grønne omstilling – også mere, end der på forhånd er lagt op til, siger Ledernes formand.
Lederne repræsenterer over 127.000 ledere i nøglepositioner. En rundspørge blandt medlemmerne viste i sommer, at 7 ud af 10 danske ledere er ansat i virksomheder eller institutioner, som i en eller anden grad arbejder med FN’s verdensmål.
70 procent erklærer sig enige eller delvist enige i, at deres virksomhed forfølger nye forretningsmuligheder, der forbedrer virksomhedens sociale og/eller miljømæssige indvirkninger på samfundet.
Kontakter
Ledernes formand Svend Askær
via pressekonsulent Morten Bonde
mobil 29484086
mpe@lederne.dk
Information om Lederne
Følg pressemeddelelser fra Lederne
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Lederne
Lederne: Godt at Danmark igen har en regering – nu skal tiden gives tilbage til ledere og virksomheder2.6.2026 16:00:41 CEST | Pressemeddelelse
Danmark har brug for politisk ledelse i en tid præget af geopolitisk uro, hårdere international konkurrence og store omstillinger. Derfor glæder Lederne sig over, at der nu er dannet en ny regering – og særligt over regeringens ambition om at kortlægge og reducere de administrative byrder for dansk erhvervsliv.
Fire ud af ti ledere overvejer nyt job – virksomheder skal konkurrere på mere end løn26.5.2026 10:18:11 CEST | Pressemeddelelse
Virksomheder risikerer at miste ledere, hvis samarbejdsklima og work-life-balance halter.
Jobfesten er et storbyfænomen18.5.2026 08:36:30 CEST | Pressemeddelelse
Jobfremgangen i Danmark er især koncentreret i og omkring de store byer, mens mange landkommuner halter bagefter. Det viser en ny analyse fra Lederne.
Ny rapport: God ledelse kan gøre kriser til en styrke13.5.2026 09:26:12 CEST | Pressemeddelelse
Kriser er blevet et grundvilkår for dansk erhvervsliv. Ny rapport peger på syv steder, hvor man som leder kan overkomme usikkerhed og komme styrket ud af den.
Hormuz-chok rammer danske virksomheder – over 70 procent mærker eller frygter konsekvenser27.4.2026 08:49:45 CEST | Pressemeddelelse
Konflikten i Mellemøsten rammer allerede nu danske virksomheder med stigende priser, dyrere transport og øget usikkerhed. Mange ledere forventer, at det kun bliver værre.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum