Folketingets Ombudsmand

Vigtigt at sikre korrekt klagevejledning

Del

Et jobcenter i en kommune brugte en skabelon med en klagevejledning beregnet på afgørelser på socialområdet i en række afgørelser om aktindsigt og behandling af personoplysninger. Borgeren havde derfor fået forkert klagevejledning.

”Sagen viser, at det er vigtigt, at myndighederne er opmærksomme på, hvilket regelsæt en afgørelse behandles efter, så borgeren vejledes korrekt og får mulighed for at bruge sin klageadgang uden forsinkelser”, siger ombudsmand Niels Fenger. ”Vejen Kommune har nu iværksat forskellige relevante tiltag for at rette op på fejlene, men vi har set problemet flere steder. Jeg vil derfor opfordre myndighederne til at sikre den nødvendige opmærksomhed på spørgsmålet”, tilføjer ombudsmanden.

I det konkrete tilfælde var der f.eks. i afgørelser om partsaktindsigt efter forvaltningsloven og i afgørelser om behandling af personoplysninger vejledt om en klagefrist på 4 uger, og om at klagen skulle sendes til kommunen. Men efter reglerne gælder der ikke en klagefrist i disse sager, og klagen skal sendes direkte til klagemyndigheden. Der var desuden vejledt om en klagefrist på 4 uger i afgørelser om aktindsigt efter offentlighedsloven, men heller ikke efter denne lov gælder der en klagefrist i sådanne sager. I nogle afgørelser havde kommunen også undladt at give klagevejledning eller angivet en forkert klagemyndighed.

Ombudsmanden har tidligere set eksempler på, at man i en kommune har anvendt remonstrationsordningen på socialområdet i sager om aktindsigt, se f.eks. FOB 2020-21 og ombudsmandens nyhed af 26. maj 2020.

Læs ombudsmandens afsluttende brev til Vejen Kommune.

FAKTA

Det følger af forvaltningslovens § 25, stk. 1, at skriftlige afgørelser, som kan påklages til en anden forvaltningsmyndighed, skal være ledsaget af en klagevejledning, medmindre afgørelsen fuldt ud giver parten medhold. I klagevejledningen skal myndigheden angive klageinstans og oplysning om fremgangsmåden ved indgivelse af klage, herunder om eventuel tidsfrist.

Afgørelser om partsaktindsigt træffes efter forvaltningsloven. Efter forvaltningslovens § 16, stk. 4, 1. pkt., kan afgørelser om partsaktindsigt påklages særskilt til den myndighed, som er klageinstans i forhold til afgørelsen af den sag, begæringen om aktindsigt vedrører. Der gælder ikke en klagefrist i disse sager. Klagen indgives direkte til klageinstansen.

Afgørelser om aktindsigt efter offentlighedsloven kan efter lovens § 37, stk. 1, påklages særskilt og direkte til den myndighed, der er øverste klageinstans i forhold til afgørelsen eller behandlingen i øvrigt af den sag, anmodningen om aktindsigt vedrører. Der gælder heller ikke en klagefrist i disse sager. Klagen indgives i disse tilfælde til den myndighed mv., hvis afgørelse der klages over. Det fremgår af offentlighedslovens § 37, stk. 2.

Hvis der ikke er en administrativ klageinstans, skal afgørelser om afslag på aktindsigt efter offentlighedsloven, der er truffet af en kommune, være ledsaget af en vejledning om muligheden for at indbringe sagen for den kommunale tilsynsmyndighed, og om, at klagen skal indgives til kommunen. Det følger af offentlighedslovens § 38, stk. 1.

Det er Datatilsynet, der er klageinstans i sager om behandling af personoplysninger vedrørende en registreret, f.eks. afgørelser om anmodninger fra den registrerede om berigtigelse af oplysninger efter databeskyttelsesforordningens artikel 16. Det fremgår af databeskyttelseslovens § 39, stk. 1, jf. databeskyttelsesforordningens artikel 77, stk. 1. Klagen skal indgives til Datatilsynet. Der gælder ikke en klagefrist i disse sager.

Kontakter

Folketingets Ombudsmand, Niels Fenger, tlf. 42 47 50 91


Områdechef Karsten Loiborg, tlf. 33 13 25 12

Information om Folketingets Ombudsmand

Folketingets Ombudsmand
Folketingets Ombudsmand
Gammeltorv 22
1457 København K

+45 3313 2512https://www.ombudsmanden.dk/

Folketingets Ombudsmand er jurist og valgt af Folketinget til at behandle klager over offentlige myndigheder.

 

Følg pressemeddelelser fra Folketingets Ombudsmand

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Folketingets Ombudsmand

Ombudsmanden offentliggør beretning for 2023 – med bl.a. råd ved udvikling af offentlige it-systemer9.4.2024 11:00:00 CEST | Pressemeddelelse

Tusindvis af borgere kan blive påvirket, når offentlige it-systemer ikke fungerer ordentligt. I de senere år har ombudsmanden undersøgt sager om it-fejl, der har ramt bl.a. kontanthjælpsmodtagere, sårbare unge og deres forældre, udlændinge og personer med bopæl uden for landet samt forskellige grupper af skatteydere. Når den slags fejl opstår, kan det påvirke borgernes retssikkerhed, ligesom det kan skade tilliden til den offentlige forvaltning. Derudover kan det være svært og dyrt at rette op på fejlene. I Folketingets Ombudsmands netop offentliggjorte beretning for 2023 handler en af artiklerne om ombudsmandens undersøgelse af sager om myndighedernes it-systemer. Artiklen rummer nogle generelle læresætninger, som myndighederne kan bruge, når de skal udvikle og lancere nye it-systemer. Det handler om bl.a. at sikre den rigtige forberedelse, viden om og test af et it-system. Højeste antal sager nogensinde Derudover omtaler beretningen nogle af de sager, som ombudsmanden beskæftigede si

Styrelse gjorde ikke nok for at forhindre meget skæve foreløbige ejendomsvurderinger4.4.2024 11:00:00 CEST | Pressemeddelelse

Vurderingsstyrelsen kunne på forhånd have gjort mere for at afdække og forebygge problemerne med de meget skæve foreløbige ejendomsvurderinger, der blev offentliggjort i september 2023. Det udtaler Folketingets Ombudsmand efter at have foretaget en undersøgelse af sagen. I sin undersøgelse har ombudsmanden fokuseret på de ejendomme, hvor grundværdien blev vurderet til at være markant højere end ejendomsværdien. Disse foreløbige vurderinger har Vurderingsstyrelsen betegnet som ”meget skæve”, og styrelsens efterfølgende gennemgang af vurderingerne har resulteret i mere end 60.000 ændringer. Ombudsmanden konstaterer, at Vurderingsstyrelsen allerede inden offentliggørelsen af de foreløbige vurderinger var bekendt med, at der kunne være problemer i situationer, hvor grundværdien oversteg ejendomsværdien. Han konstaterer også, at det efter offentliggørelsen tilsyneladende var muligt for styrelsen forholdsvis hurtigt at imødegå problemerne for denne type vurderinger ved hjælp af justeringer a

Aktindsigtsanmodning fra journalist med fuldmagt kunne ikke afvises15.3.2024 11:00:00 CET | Pressemeddelelse

Borgerne har i almindelighed ret til at lade sig repræsentere af andre i deres sager hos myndighederne. Statsadvokaten i Viborg kunne derfor ikke afvise en anmodning om aktindsigt fra en journalist, der var partsrepræsentant, med den begrundelse, at aktindsigtsanmodningen havde et journalistisk formål. Det fastslår Rigsadvokaten efter en henvendelse fra ombudsmanden. Sagen begyndte, da en journalist med fuldmagt fra den forurettede i en straffesag søgte om aktindsigt i straffesagen hos Østjyllands Politi. Statsadvokaten i Viborg afviste aktindsigtsanmodningen med henvisning til, at den havde et journalistisk formål og ikke var indgivet med henblik på at bistå eller varetage den forurettedes interesser. Dansk Journalistforbund klagede på vegne af journalisten til ombudsmanden, der bad Rigsadvokaten om at forholde sig til statsadvokatens afgørelse. Rigsadvokaten hjemviste sagen til statsadvokaten til fornyet behandling med bemærkning om, at der ikke efter forvaltningslovens regler om rep

Ikke aktindsigt i tilbagekaldelse af advarsler6.3.2024 10:00:00 CET | Pressemeddelelse

Ombudsmanden har nu afsluttet behandlingen af flere klager over myndighedernes afslag på aktindsigt i sager om tilbagekaldelsen af advarsler til embedsmænd i den såkaldte minksag. Efter at have undersøgt sagerne har ombudsmanden ikke fundet grundlag for at kritisere myndighederne for ikke at udlevere flere oplysninger. Ombudsmanden har udtalt sig i tre sager: Rigspolitiets afslag på aktindsigt i begrundelserne for at meddele og tilbagekalde disciplinære advarsler til to chefer Statsministeriets afslag på aktindsigt i materiale, der ligger til grund for tilbagekaldelsen af en advarsel til ministeriets departementschef Statsministeriets afslag på aktindsigt i Justitsministeriets rådgivning om statsministerens habilitet i forbindelse med departementschefens disciplinærsag. Fælles for de tre sager var, at det efterspurgte materiale indgik i personalesager og derfor som udgangspunkt ikke var omfattet af retten til aktindsigt. Et væsentligt spørgsmål i sagerne var derfor, om materialet skull

Seniorpensionsenheden skulle udlevere flere oplysninger til journalist8.2.2024 11:00:00 CET | Pressemeddelelse

Seniorpensionsenheden har efter en henvendelse fra Folketingets Ombudsmand udleveret en række oplysninger om seniorpensionsordningen til en journalist. Det drejer sig blandt andet om oplysninger om udviklingen i antallet af ansøgere om seniorpension, tilkendelsesprocenten for seniorpension, udfaldet af klagesager på området og bemærkninger fra en ekstern revisor. Journalisten havde søgt aktindsigt i referater fra bestyrelsesmøder i Seniorpensionsenheden, som er en selvejende institution, der har ansvaret for at tilkende seniorpension til borgere med nedsat arbejdsevne. Seniorpensionsenheden undtog bestyrelsesreferaterne fra aktindsigt, da der var tale om interne dokumenter, men udleverede dog visse informationer i overensstemmelse med reglerne i offentlighedslovens § 28, der siger, at faktuelle oplysninger og oplysninger om eksterne faglige vurderinger er undergivet aktindsigt – også når de kommer fra interne dokumenter. Folketingets Ombudsmand erklærede sig enig i, at bestyrelsesrefer

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye