Folketingets Ombudsmand

Vigtigt, at myndigheders vejledning ikke kan opfattes som afgørelser eller bindende tilsagn

Del

En borger klagede til ombudsmanden over, at Vordingborg Kommune havde nedlagt et forbud mod, at han kunne opføre en kvist på sit hus. Borgeren mente, at en sagsbehandler i kommunen under en telefonsamtale tidligere i forløbet havde givet ham et bindende tilsagn om, at han kunne få en byggetilladelse til kvisten. Sagsbehandleren havde under samtalen oplyst bl.a., at den ansøgte kvist umiddelbart kunne godkendes i sagsbehandlerens afdeling, hvis borgeren tilrettede sin ansøgning på en nærmere bestemt måde.

Ombudsmanden kunne ikke kritisere kommunens vurdering af, at der ikke under vejledningssamtalen blev givet husejeren et bindende tilsagn om byggetilladelse til kvisten. Han kunne derfor heller ikke kritisere kommunens forbud mod kvisten. Men sagen illustrerer, at det er vigtigt, at myndigheder er opmærksomme på at sikre, at deres vejledning bliver givet på en måde, så borgerne ikke fejlagtigt opfatter myndighedens udtalelser som afgørelser eller et bindende tilsagn, som de kan støtte ret på.

”Myndighederne skal vejlede borgerne, og de må i den forbindelse gerne vejlede om konkrete forhold eller dispositioner – det kan jo ofte være den bedste vejledning. Men det er vigtigt, at deres vejledning kun fremtræder som dét, den er – nemlig vejledning. Og at de derfor formulerer sig på en måde, der gør, at borgerne ikke misforstår rækkevidden af deres udtalelser”, siger ombudsmand Niels Fenger.

Sagens forløb

En borger ansøgte Vordingborg Kommune om byggetilladelse til at etablere en kvist på sin ejendom. Kommunen annullerede imidlertid ansøgningen, da den ikke indeholdt alle de oplysninger, den skulle, og tilbød i den forbindelse, at borgeren kunne kontakte en rådgiver i kommunen, som kunne hjælpe ham med ansøgningen. Borgeren rettede på den baggrund telefonisk henvendelse til en sagsbehandler, som under samtalen oplyste bl.a., at den ansøgte kvist umiddelbart kunne godkendes i sagsbehandlerens afdeling, hvis borgeren tilrettede sin ansøgning på en nærmere bestemt måde. Borgeren indsendte derefter en tilrettet ansøgning om byggetilladelse.

Senere hen besluttede kommunen at nedlægge forbud efter planlovens § 14 mod opførelse af kvisten.

Ombudsmanden lagde ved sin vurdering af, at der ikke var tale om en bindende forhåndsbesked, vægt på bl.a., at borgeren ikke under samtalen anmodede om at få et bindende svar om byggetilladelse, og at kommunen ikke brugte formuleringer af denne karakter. Han lagde også vægt på, at konteksten for kommunens udtalelser var en vejledningssamtale om, hvad der manglede i borgerens byggeansøgning, og at udtalelsen blev fremsat mundtligt under en telefonsamtale, som fandt sted på et tidligt stadium af borgerens byggesag, hvor der endnu ikke forelå et endeligt materiale som grundlag for ansøgningen.

Læs ombudsmandens udtalelse.

FAKTA

Det følger af § 14 i planloven (lovbekendtgørelse nr. 1157 af 1. juli 2020), at en kommune kan nedlægge forbud mod, at der retligt eller faktisk etableres forhold, som kan hindres ved en lokalplan.

Der kan ikke nedlægges forbud mod et påtænkt byggeri, hvortil der allerede er meddelt byggetilladelse. Der kan derfor heller ikke nedlægges forbud mod et påtænkt byggeri, hvis der er givet en bindende forhåndsbesked om, at der vil blive meddelt byggetilladelse.

Kontakter

Yderligere oplysninger:

Folketingets Ombudsmand, Niels Fenger, tlf. 42 47 50 91

Områdechef Jacob Christian Gaardhøje, tlf. 33 13 25 12

Information om Folketingets Ombudsmand

Folketingets Ombudsmand
Folketingets Ombudsmand
Gammeltorv 22
1457 København K

+45 3313 2512https://www.ombudsmanden.dk/

Folketingets Ombudsmand er jurist og valgt af Folketinget til at behandle klager over offentlige myndigheder.

 

Følg pressemeddelelser fra Folketingets Ombudsmand

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Folketingets Ombudsmand

Myndigheder skal sikre, at breve til borgerne dateres korrekt14.3.2023 12:45:00 CET | Pressemeddelelse

Folketingets Ombudsmand har den seneste tid behandlet flere sager, der har haft det fællestræk, at de handlede om dokumenter, der havde fået forkerte datoangivelser. Enten på grund af it-fejl eller menneskelige fejl eller begge dele. Det får ombudsmanden til at understrege, at myndighederne skal sikre korrekt datering af deres breve. Det er afgørende for borgernes rettigheder blandt andet i forhold til høringsfrister, klagefrister og andre tidsfrister. ”Jeg ser desværre løbende sager, hvor dokumenter af den ene eller anden grund har fået forkerte datoangivelser. Jeg minder derfor myndighederne om, at de skal sikre, at deres it-systemer og sagsbehandlingsrutiner understøtter korrekt datering af afgørelser og andre breve, så borgernes rettigheder bliver overholdt”, siger Folketingets Ombudsmand, Niels Fenger. De konkrete sager I forbindelse med behandlingen af en klagesag blev ombudsmanden opmærksom på, at datoen i Energistyrelsens partshøringsbreve ændrede sig til den aktuelle dato ved

Udtalelse om borgeres muligheder for frivillig indbetaling til Gældsstyrelsen10.3.2023 10:30:00 CET | Pressemeddelelse

Der har i pressen været omtale af borgere, der ikke har kunnet betale deres gæld til det offentlige, selv om de prøvede på det. Ombudsmanden har også modtaget klager fra borgere, der har fået deres frivillige indbetalinger til Gældsstyrelsen retur. Dette fik ombudsmanden til af egen drift at indlede en undersøgelse af Gældsstyrelsens behandling af borgere, der ikke gives mulighed for at afvikle deres gæld til det offentlige. Ombudsmandens undersøgelse har vist, at Gældsstyrelsen har en fejlramt gældsmasse, der den 31. november 2022 bestod af cirka 15 millioner fordringer til en samlet nominel værdi på omkring 40 milliarder kroner. Oprydningen i denne gældsmasse er en stor opgave, der har medført, at borgere må vente længe på at blive gældfrie i forhold til det offentlige. I mellemtiden står de registreret som skyldnere i det offentlige system med de konsekvenser, det måtte have for dem. Ifølge dagspressen har borgere på grund af relativt små udeståender haft problemer med at optage lån

Arresthuse skal sikre de indsatte adgang til toiletbesøg – også om natten9.3.2023 14:00:00 CET | Pressemeddelelse

De indsatte i arresthusene skal kunne regne med, at de kan komme på toilettet, også om natten, så de f.eks. ikke behøver at bruge urinkolber i deres celler. Det påpeger Folketingets Ombudsmand over for kriminalforsorgen på baggrund af tilsynsbesøg i fem arresthuse i Midt- og Nordjylland. På tilsynsbesøgene talte medarbejdere hos ombudsmanden med indsatte i arresthusene. Flere steder fortalte de indsatte, at der var lang ventetid, hvis man tilkaldte en fængselsbetjent for at komme på toilettet, bl.a. om natten. Nogle havde uopfordret fået udleveret urinkolber, og flere af de indsatte havde indtryk af, at de ikke skulle tilkalde personalet om natten, da det var ubelejligt, fordi der var sparsom bemanding, og personalet skulle sove. ”Indsatte har ret til at komme på toilettet, når de har brug for det. Det kan opleves som ydmygende at blive henvist til f.eks. at bruge urinkolber. Kriminalforsorgen skal derfor sikre, at de indsatte kan komme på toilettet, når de har brug for det”, siger Fol

Ombudsmanden kritiserer idriftsættelse af nyt våbenregister7.3.2023 11:00:00 CET | Pressemeddelelse

Politiets nye våbenregister blev ikke færdigt inden for den tid, som EU-reglerne krævede. Endvidere satte myndighederne systemet i drift uden at sikre sig, at det var klart. Det gik ud over borgere og virksomheder, der har måttet vente urimeligt længe på at få behandlet deres sager. Ombudsmanden kritiserer nu disse forhold i en udtalelse om etableringen af det nye våbenregister. Han peger navnlig på, at: fristen for implementering af våbendirektiv III blev overskredet med mere end to år våbenregisteret blev sat i drift, uden at myndighederne havde sikret, at systemet kunne understøtte sagsbehandlingen og fungerede korrekt forholdene i forbindelse med idriftsættelsen af det nye våbenregister førte til urimeligt lange sagsbehandlingstider for de berørte borgere og erhvervsdrivende. ”Udviklingen af myndighedernes løsning for at gennemføre EU’s krav til våbenregistrering kom for sent i gang og blev til sidst så tidspresset, at systemet blev sat i drift, selv om man vidste, at det stadig le

Transportministeriet bruger for lang tid på at behandle aktindsigtssager6.3.2023 11:00:00 CET | Pressemeddelelse

Sagsbehandlingstiden for aktindsigtssager i Transportministeriet er steget markant, viser en ny undersøgelse fra Folketingets Ombudsmand. Hvor ministeriet i 2021 brugte i gennemsnit cirka 12 arbejdsdage på at behandle aktindsigtsanmodninger efter offentlighedsloven, tog det cirka 23 arbejdsdage i 2022. Og hvad angår aktindsigtssager efter miljøoplysningsloven, var den gennemsnitlige sagsbehandlingstid i samme periode steget fra cirka 29 arbejdsdage til cirka 58. Også i forhold til ministeriets behandling af klagesager har der været en negativ udvikling. Her var den gennemsnitlige sagsbehandlingstid inden for offentlighedsloven steget fra cirka 45 arbejdsdage i 2021 til cirka 68 arbejdsdage sidste år. Ingen af klagesagerne blev i 2022 afsluttet inden for den frist på 20 arbejdsdage, der er offentlighedslovens udgangspunkt. Ved årsskiftet til i år havde ministeriet desuden en række verserende sager efter både offentlighedsloven og miljøoplysningsloven, der allerede havde været længe unde

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum