Vigtigt at ledere og medarbejdere fortsætter med at tage ansvar for genåbningen af Danmark
28.5.2020 15:25:43 CEST | Lederne | Pressemeddelelse

Med de seneste forhandlinger om en yderligere genåbning af Danmark samt kommende planer for en kontrolleret genåbning af grænserne, vil størstedelen af dansk erhvervsliv nu kunne få lov til at åbne op igen. Det er afgørende vigtigt for, at danske arbejdspladser og dansk økonomi kan komme bedst muligt – og hurtigst muligt – ud af krisen.
- Men genåbningen er fuldstændig afhængig af danskernes adfærd. Kan vi ikke finde ud af at overholde de sundhedsmæssigt forsvarlige retningslinjer om at holde afstand og have god hygiejne, så kan vi risikere at smide det hele på gulvet igen, siger Lars Andersen, arbejdsmiljøchef hos Lederne.
Heldigvis har danske ledere og medarbejdere indtil videre vist, at de kan leve op til deres ansvar. Det viser en undersøgelse, som Lederne har gennemført.
I undersøgelsen står det lysende klart, at myndighedernes anbefalinger er nået igennem til de ledere og medarbejdere, som inden fase 2 har holdt hjulene i gang ude på virksomhederne. Faktisk oplevede ni ud af ti ledere inden fase 2 af genåbningen, at deres medarbejdere helt generelt var gode til at overholde myndighedernes anbefalinger om god hygiejne og hensigtsmæssig adfærd – og endnu flere ledere angav, at de vidste, hvad der skulle gøres af tiltag for at undgå smitte på arbejdspladsen.
- Den viden skal vi sørge for, at både ledere og medarbejdere holder fast i og fortsætter med at agere ud fra, også selvom vi så småt vender tilbage til en mere normal hverdag og afstandskravet er blevet mindre. Det er vigtigt. For det er vores allesammens adfærd, der er helt afgørende for et godt resultat. Det handler om at sikre et trygt arbejdsmiljø og bidrage til, at vi holder smitten nede. På den måde skal vi alle give vores bidrag til, at Danmark og dansk erhvervsliv hurtigt kan komme på fode igen, siger Lars Andersen.
Kontakter
Diana BengtsenPresse- og analysekonsulent
Tlf:2399 4962dib@lederne.dkBilleder
Information om Lederne
Følg pressemeddelelser fra Lederne
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Lederne
Lederne og Tryg går sammen om at levere større medlemsfordele1.7.2026 09:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Mere tryghed. Mere værdi. Ledernes medlemmer får nu adgang til en attraktiv forsikringsløsning hos Tryg med ekstra gode vilkår, dedikeret rådgivning og målrettede fordele.
Lederne: Godt at Danmark igen har en regering – nu skal tiden gives tilbage til ledere og virksomheder2.6.2026 16:00:41 CEST | Pressemeddelelse
Danmark har brug for politisk ledelse i en tid præget af geopolitisk uro, hårdere international konkurrence og store omstillinger. Derfor glæder Lederne sig over, at der nu er dannet en ny regering – og særligt over regeringens ambition om at kortlægge og reducere de administrative byrder for dansk erhvervsliv.
Fire ud af ti ledere overvejer nyt job – virksomheder skal konkurrere på mere end løn26.5.2026 10:18:11 CEST | Pressemeddelelse
Virksomheder risikerer at miste ledere, hvis samarbejdsklima og work-life-balance halter.
Jobfesten er et storbyfænomen18.5.2026 08:36:30 CEST | Pressemeddelelse
Jobfremgangen i Danmark er især koncentreret i og omkring de store byer, mens mange landkommuner halter bagefter. Det viser en ny analyse fra Lederne.
Ny rapport: God ledelse kan gøre kriser til en styrke13.5.2026 09:26:12 CEST | Pressemeddelelse
Kriser er blevet et grundvilkår for dansk erhvervsliv. Ny rapport peger på syv steder, hvor man som leder kan overkomme usikkerhed og komme styrket ud af den.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
