Vigtigt at finansloven støtter økonomisk genstart
6.12.2020 15:21:19 CET | Lederne | Pressemeddelelse
Det er helt nødvendigt, at finansloven for næste år er med til at genrejse dansk økonomi. Derfor hæfter Ledernes Hovedorganisation sig ved, at den finanslov, regeringen og støttepartierne har præsenteret, indeholder flere små initiativer, der løfter dansk økonomi her og nu og samtidig tilgodeser særligt udsatte brancher og geografiske områder.
- Ved at hæve servicefradraget skaber man aktivitet og beskæftigelse over en bred kam i samfundet, og samtidig gør man det lettere for familierne at få hverdagen til at hænge sammen. Vi har længe efterlyst billigere service til private, fordi det vil frigøre ressourcer, især hos kvinderne, som stadig typisk tager det største slæb derhjemme. Det kan også understøtte kvinders karrieremuligheder, men det kræver, at det øgede fradrag bliver permanent, siger administrerende direktør for Ledernes Hovedorganisation Bodil Nordestgaard Ismiris.
Også den indirekte støtte til oplevelsesøkonomien roses af Ledernes Hovedorganisation.
- Restaurationsbranchen er voldsomt hårdt ramt af krisen. Derfor falder det på et meget tørt sted, at virksomhederne fra næste år kan give deres ansatte skattefrie gavekort til restaurantbesøg. Vi havde dog gerne set, at man gik endnu videre og lavede en fuld afløftning af erhvervslivets udgifter til restaurationsmoms, siger Bodil Nordestgaard Ismiris.
Blandt de øvrige initiativer, som kan genrejse økonomien, nævner Bodil Nordestgaard Ismiris støtte til omstilling af SMV’er i hårdt ramte områder, opkvalificering og målrettede uddannelsesindsatser og etablering af regionale vækstteams.
- Det skorter ikke på kortsigtet hjælp til dansk økonomi i finansloven, men til gengæld skal man lede længe efter langsigtede initiativer. De øgede investeringer i ungdomsuddannelserne er ganske vist en fornuftig investering i fremtiden, men derudover er det svært at finde langsigtede initiativer i finansloven, som løfter Danmarks velstand på længere sigt, lyder det fra Bodil Nordestgaard Ismiris.
Kontakter
Morten Bonde PedersenPressekonsulent
Tlf:2948 4086mpe@lederne.dkInformation om Lederne
Følg pressemeddelelser fra Lederne
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Lederne
Tre ud af fire ledere siger nej til formueskat18.3.2026 11:53:27 CET | Pressemeddelelse
En genindførelse af formueskatten risikerer at blive et benspænd for danske virksomheder. Det viser en ny undersøgelse blandt næsten 1.000 privatansatte ledere.
Lederne: Venstre sætter et stærkt og vigtigt fokus på stress16.3.2026 16:26:26 CET | Pressemeddelelse
Venstres nye udspil om en styrket indsats mod stress kan være en del af løsningen på et reelt og presserende behov. Bedre adgang til stressbehandling og en stærkere og mere ensartet national indsats er de helt rigtige steder at sætte ind, mener Lederne.
Moderaternes pensionsudspil rummer gode tanker, men indsatsen skal målrettes6.3.2026 14:19:47 CET | Pressemeddelelse
Lederne anerkender, at Moderaterne med deres pensionsudspil blandt andet vil hjælpe flere seniorer til at blive i arbejdet i længere tid. Men forslaget om en universel ydelse inden folkepensionsalderen skal målrettes.
Pensionsudspil er et brud på vores samfundskontrakt5.3.2026 13:24:04 CET | Pressemeddelelse
Socialdemokratiet har netop offentliggjort sit pensionsudspil, som vil sende langt flere personer på tidlig pension til en meget højere ydelse end i dag. Det er et decideret brud på vores samfundskontrakt, lyder det fra Ledernes adm. direktør, Bodil Nordestgaard Ismiris.
Kvindelige ledere halter fortsat efter på løn5.3.2026 09:11:44 CET | Pressemeddelelse
Løngabet mellem mandlige og kvindelige ledere i den private sektor er blevet en smule mindre. Men udviklingen går alt, alt for langsomt, vurderer Lederne.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum