Vigtige aktører mener, at Barnets Lov sætter børn og familier tilbage
Psykiatrifonden, Dansk Psykolog Forening og Børne- og Ungdomspsykiatrisk Selskab mener, at politikerne med dagens vedtagelse af Barnets Lov sætter børn og familier tilbage i stedet for at sætte børnene først, som det var intentionen.
Barnets Lov, der blev vedtaget fredag, har efter de tre organisationers mening et for entydigt fokus, og i iveren efter at beskytte barnet mod forældre, der ikke kan varetage omsorgen for barnet, kommer man til ikke alene til at nedtone eller fjerne den meget vigtige relation mellem forældre og børn, man overser også, at mange forældre kan meget, hvis de får den rette støtte.
Psykologbehandling uden forældre problematisk
Nina Tejs-Jørring, psykiater og formand for Børne- og Ungdomspsykiatrisk Selskab, kritiserer særligt den del af loven, der gør det muligt for børn at modtage psykologbehandling uden forældrenes vidende:
"Som børne- og ungdomspsykiater vil jeg sige, at det er en virkelig dårlig ide at udføre psykoterapeutisk behandling af børn uden at forældrene er involveret i behandlingen. Som et minimum skal de være informeret og have mulighed for at tale med behandlerne, ligesom man gør i andre sammenhænge. Det er et urimeligt krav at stille til børn, at de skal kunne bruge psykoterapi og udvikle sig uden støtte fra den familie, de lever i. Hvis man sammenligner med somatiske sygdomme, kan børn op til 15 år ikke modtage behandling uden forældrenes involvering. Så Barnets Lov øger stigmatiseringen af psykiske problemer, fordi den antager, at forældre som udgangspunkt er et problem og gør forældrene til børnenes modstandere. Det er er skidt for langt de fleste børn og familier. Vi risikerer, at mange forældre, der i dag beder om hjælp, i fremtiden vil forsøge at undgå kommunens indblanding af frygt for i hvilken ånd, de vil blive mødt," mener hun.
En hæmsko for godt samarbejde om hjælp
Marianne Skjold, der er direktør i Psykiatrifonden, mener at Barnets Lov kan komme til at skubbe børn og familier væk fra den hjælp, de har brug for:
”Mennesker med psykisk sygdom kan være – og er oftest – lige så gode og kærlige forældre, som alle andre. Men i Barnets lov sætter man det at barnets forældre har en psykisk sygdom i samme bås, som hvis barnet er udsat for overgreb. Vi ved fra vores rådgivningstelefon, at en del mennesker med psykisk sygdom opfatter systemet som en modstander, og det er en hæmsko for godt samarbejde i de familier, der har brug for fx et støttetilbud. Barnets lov kan betyde, at nogle børn og familier kommer længere væk fra den hjælp, de kan have brug for,” siger hun.
- En 12-årigs psyke er et stort ansvar
Eva Secher Mathiassen, der er formand for Dansk Psykolog Forening er kritisk over for den usikre kvalitet og kompetencer hos de behandlere, børnene kan møde, når de fremover kan indgå i behandlingstilbud hos civilsamfundsorganisationer:
”At stå med et 12-årig barns psyke i hånden er et meget stort ansvar, og det kræver en bundsolid faglighed at behandle børn uden at gøre ondt værre. Børnene bliver med Barnets lov efterladt uden offentlig kvalitetssikring og har ingen reel mulighed for at klage,” siger hun.
De tre organisationer har alle udtrykt sig kritisk i lovgivningsprocessen, men føler sig ikke hørt. Nu vil de sammen gå til partierne, der står bag loven, og rejse deres kritik og bekymringer.
Yderligere oplysninger:
Marianne Skjold: 51 43 99 16
Nina Tejs-Jørring: 40 20 05 17
Eva Secher Mathiassen: 60 61 05 32
Nøgleord
Kontakter
Sarah Cecilie BossPressechef, Psykiatrifonden
Tlf:23712688scb@psykiatrifonden.dkFølg pressemeddelelser fra Psykiatrifonden
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Psykiatrifonden
Nordea og Psykiatrifonden sætter fokus på unges økonomiske og mentale mistrivsel18.4.2024 15:45:00 CEST | Presseinvitation
Mange danske unge er ramt af en trivselskrise. Det skyldes blandt andet bekymringer og i nogle tilfælde også problemer, når det kommer til økonomi. Derfor sætter Nordea og Psykiatrifonden sammen fokus på årsagerne og ikke mindst løsningerne på unges mentale og økonomiske mistrivsel. Det sker ved et oplæg for studerende på Erhvervsakademi Aarhus den 22. april.
Unge voksne vil have råd om angst16.4.2024 05:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Nogle ringer til Psykiatrifondens rådgivning for at få akut hjælp, fordi de har et angstanfald lige nu. Hver ottende chatsamtale og hver tolvte telefonsamtale handlede i 1. kvartal af 2024 primært om angst, og det er særligt de 20-40-årige, der har brug for hjælp på grund af angst.
Ny, opdateret samling af tal og fakta om psykisk sygdom i Danmark11.4.2024 07:05:00 CEST | Pressemeddelelse
Som noget nyt er der et kapitel om ældres psykiske sygdomme, men også nye tal for forekomst, børn og unge, behandling og livet med psykisk sygdom, i Psykiatrifondens nye og opdaterede samling af tal og fakta om psykisk sygdom i Danmark. Rapporten, som også er tilgængelig digitalt, er en kilde til viden for alle, der arbejder med eller ønsker viden om psykisk sygdom. De mange tal og fakta understreger uligheden i behandlingsstandarden for psykiatriske og somatiske patienter og at psykiatrien trænger til politisk og økonomisk prioritering.
Sender redningsplan til Løhde: Vil sikre udredning og behandling til 4.000 børn med psykisk sygdom2.4.2024 16:08:14 CEST | Pressemeddelelse
Udrednings- og behandlingsretten overholdes ikke. Patienter informeres ikke om deres rettigheder, og nogle børn venter helt op til 200 dage på at blive udredt. Psykiatrifonden foreslår en redningsplan, der giver 4.000 børn og unge adgang til hurtig hjælp, blandt andet ved også at stille private tilbud til rådighed.
Rådgivning på chat vinder frem: Om natten handler det om angst, depression og selvmordstanker8.2.2024 07:05:00 CET | Pressemeddelelse
Når livet er svært, vælger flere og flere at tale med Psykiatrifondens rådgivning. De senere år er det særligt rådgivning på chat, der er gået frem. I 2023 steg antallet af samtaler med 79 procent, og det er især nætterne, der er svære. Da fylder angst og depression. Hver sjette samtale handler om selvmordstanker, og andelen er endnu højere blandt unge under 30 år.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum