Vigtig trafikinfo i forbindelse med CPH Half den 16. september

Der er lagt op til en gigantisk folkefest i hovedstaden søndag 16. september, når mere end 22.000 motionsløbere sammen med et stærkt elitefelt bestående af verdens aller hurtigste løbere, på jagt efter verdensrekorden, deltager i Copenhagen Half Marathon. Allerede til premieren i 2015 og igen i 2016 og 2017 var CPH Half særdeles populært blandt såvel løbere som tilskuere, og arrangørerne forventer rigtig mange mennesker i byen i forbindelse med eventen.
Løbet indebærer en række trafikale ændringer, som er skitseret herunder:
Københavns hovedfærdselsåre åben for trafik hele søndagen
To af Københavns allermest befærdede gader holder åbent for al trafik under hele Copenhagen Half Marathon. Det drejer sig om Kalvebod Brygge, som er åbent indtil Bernstoffgade og om H.C. Andersens Boulevard / Gyldenløvesgade /Åboulevarden.
"Med flere hovedfærdselsårer åbne samt flere krydsningspunkter på ruten sikrer vi os, at bilister og andre trafikanter kan komme rundt i byen både på tværs af ruten og inden for ruten. Det er vigtigt for os netop at udarbejde en trafikplan med åbne veje, så vores fest bliver en god oplevelse også for dem, der ikke løber med," fortæller Lars Nissen, der er løbsteknisk chef for Copenhagen Half Marathon.
Disse veje er åbne hele søndag 16. september:
- H.C. Andersens Boulevard / Åboulevarden / Ågade / Bispeengbuen er åben i begge retninger hele dagen
- Kalvebod Brygge lukkes ved Bernstorffsgade, og herfra ledes trafikken ned ad Bernstorffsgade. Trafikken på disse to veje kan køre i begge retninger hele dagen.
- Folke Bernadottes Allé / Grønningen er åben i begge retninger hele dagen
- Al trafik fra Knippelsbro ledes via Havnegade til Holmens Kanal og Toldbodgade
Under løbet vil det være muligt at krydse en stor del af de afspærrede gader via særlige sluser. Mange af de afspærrede gader åbnes for trafik igen, så snart løberne har passeret.
Det er muligt at krydse CPH Half-ruten i bil følgende steder, når der ikke er løbere i området:
- Østerbrogade ved Classensgade - lukket kl. 11.00 - 12.00
- Gothersgade ved Øster Farimagsgade - lukket kl. 11.00 - 13.00
- Nørrebrogade ved Jagtvej - lukket kl. 11.15 - 13.30
- Falkoner Allé ved Smallegade/Gl. Kongevej - lukket kl. 11.30 - 14.00
- Enghavevej ved Lyrskovgade - lukket kl. 11.30 - 14.00
- Folke Bernadottes Allé ved Øster Voldgade - lukket kl. 11.45 - 14.45
- Strandboulevarden ved Randersgade - lukket kl. 12.00 - 15.00
Bemærk venligst at lukketiderne er vejledende, og at der kan forekomme ændringer. Ruten kan alle steder krydses til fods, så længe der ikke er løbere på det pågældende sted.
Hold øje med info om trafikale ændringer på det interaktive rutekort her, hvor der også kan læses detaljeret information om alle trafikale ændringer for hovedstadens forskellige bydele, herunder parkering, afspærrede gader, busændringer m.m.
Trods fornuftige hensyn til beboere og trafik er ruten til Copenhagen Half Marathon bygget op, så den indbyder til rekordmuligheder for både eliteløbere fra hele verden og for de flere end 22.000 motionsløbere ligeledes fra både ind- og udland.
Fakta om Copenhagen Half Marathon
De seneste tre år har gaderne i København og Frederiksberg lagt grund til halvmaraton-tider af ypperste verdensklasse, og det bliver med sikkerhed tilfældet igen, når startskuddet til Copenhagen Half Marathon lyder d. 16. september klokken 11.15. Årets elitefelt er nemlig det stærkeste nogensinde - og anført af sidste års vinder, Abraham Cheroben fra Bahrain, vil verdensrekordenen blive jagtet ved CPH Half 2018!
Læs mere her.
Bidragsyder: Nordea-fonden
Samarbejdspartnere: Sport Event Denmark, Københavns Kommune, Frederiksberg Kommune og Wonderful Copenhagen.
Primær sponsor: Zalando
Arrangører: Dansk Atletik Forbund og Sparta Atletik & Motion
Startnumre købes på cphhalf.dk
Deltagergebyr: 525 kr. (475 kr. før 1. september)
Deltagerloft: 25.000
Dato: Søndag 16. september 2018
Start og mål: Øster Allé
Læs meget mere på www.cphhalf.dk
Kontaktinformation:
Martin van Dijk, presseansvarlige Copenhagen Half Marathon: 26292691
Kontakter
Martin van DijkPR- og Pressemedarbejder
Tlf:26292691martin@sparta.dkBilleder

Links
Information om Sparta Atletik og Løb
Copenhagen Half Marathon er med helt fremme, når det kommer til verdens bedste halvmaratons. I 2017 var det suverænt det hurtigste halvmaraton i verden med hele tre løbere under 59.00 minutter. Ud over den absolutte verdenselite så deltager der også et kæmpe motionsfelt med mere end 20.000 løbere. Arrangørerne af Copenhagen Half Marathon er Sparta Atletik & Motion og Dansk Atletik Forbund.
Den første udgave af Copenhagen Half Marathon fandt sted i 2015 og var et udspring af det succesrige VM i halvmaaton, som blev afholdt i København i 2014. Målsætningen har fra starten været at lave verdens bedste og hurtigst halvmaraton, og den er målsætningen er i manges øjne opfyldt.
Følg pressemeddelelser fra Sparta Atletik og Løb
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Sparta Atletik og Løb
African runners set to dominate a record-breaking Copenhagen Marathon8.5.2025 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Fast times expected in Copenhagen on Sunday where the biggest marathon race ever on Danish will take place.
Afrikanske superløbere fører rekordstort maratonløb an8.5.2025 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Søndagens Copenhagen Marathon er på forhånd rekordstort. Om det også bliver rekordhurtigt, er op til en række østafrikanske løbere.
Copenhagen Marathon: Tag del i festen i gaderne – eller kom nemmest udenom6.5.2025 14:11:52 CEST | Pressemeddelelse
Festlig underholdning, heppende tilskuere, imponerende løbere og trafikale ændringer. Der bliver gang i gaderne, når omkring 20.000 løbere indtager hovedstaden til Copenhagen Marathon på søndag. Bliv klogere her.
Historisk stor åbning for DHL Stafetten København6.3.2025 15:37:22 CET | Pressemeddelelse
Aldrig før har så mange virksomheder sikret sig plads til billetsalgets åbning. 20.000 hold – og dermed 100.000 personer – bookede sig ind i løbet af få timer, og 70% af alle pladser er nu solgt på blot to dage.
For første gang i Danmark: Halvmaraton sælges via lotteri6.3.2025 11:15:00 CET | Pressemeddelelse
Indtil d. 20. marts kl. 23.59 er det muligt at skrive sig op i lotteriet om de eftertragtede startnumre til VM på halvmaratondistancen.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum