Krüger A/S

Vietnams kaffehovedstad har fået bedre sanitær infrastruktur

Del
Buon Ma Thout i det vietnamesiske højland har til gavn for folkesundheden fået udvidet afløbssystemet med over 50 km ledninger, ligesom renseanlæggets kapacitet næsten er fordoblet
Buon Ma Thout i det vietnamesiske højland har til gavn for folkesundheden fået udvidet afløbssystemet med over 50 km ledninger, ligesom renseanlæggets kapacitet næsten er fordoblet

Til gavn for folkesundheden og miljøet har byen Buon Ma Thout fået udvidet afløbssystemet med over 50 km ledninger, ligesom renseanlæggets kapacitet næsten er fordoblet. Den forbedrede sanitære infrastruktur bidrager til miljøet og giver mulighed for vækst og udvikling i et vigtigt eksportområde. Projektet blev afsluttet i 2021, og er nu overdraget til bygherren, Daklak Urban and Environment Limited Co.

I det vietnamesiske højland har Krüger været totalentreprenør på et projekt, hvor renseanlægget skulle udvides, og hvor byen har fået etableret ca. 50 km regnvandsledninger og spildevandsledninger. Projektet er gennemført i samarbejde med søsterselskabet Veolia Water Technologies Vietnam og flere lokale underentreprenører. Kontrakten på EUR 11,7 mio. er lånefinansieret via DANIDA Sustainable Infrastructure Finance (DSIF), som er en ordning, der støtter udviklingsprojekter, som bidrager til opfyldelse af FN’s verdensmål.

Del af en langsigtet udviklingsplan

Buon Ma Thout er hovedstad i provisen Dak Lak, og er med over 500.000 indbyggere den største by i Vietnams Centrale Højlands region. Byen var genstand for meget voldsomme kampe mod slutningen af Vietnamkrigen, hvorfor der flere gange blev fundet artillerigranater i jorden under anlægsarbejderne. Derudover er Buon Ma Thout berømt for at være landets hovedstad for kaffe, hvoraf en væsentlig del går til eksport.

Området indgår i regeringens overordnede plan, der arbejder for at sikre, at den hastige omstilling fra landbrug mod mere industri og service bliver fulgt af tilsvarende udbygning af infrastrukturen. Projektet var et vigtigt led i denne plan.

Kosteffektiv udnyttelse af pladsen

Som resultat af projektet blev renseanlæggets kapacitet udvidet fra 8.125 m3/d til 14.200 m3/d - eller det der svarer til spildevand fra ca. 100.000 personer. Udvidelsen er baseret på Moving Bed Biofilm Reactor (MBBR) processen ”Lagoon Guard” efterfulgt af Hydrotech filtre og UV-bestråling, som renser for partikler og bakterier.

Det nye anlæg har et meget lille arealkrav svarende til bare 5 % af det eksisterende anlæg. Derudover er anlægget let at drive for bygherren med minimale driftsomkostninger.

- Det er fantastisk at bidrage til et projekt, der gør så stor forskel for mange mennesker i et land i kraftig udvikling. Ved at forbedre den sanitære infrastruktur i Vietnam, forbedrer vi både folkesundheden, gavner miljøet og giver bedre muligheder for vækst. Samtidig bidrager vi til beskæftigelsen i området, fordi vi har benyttet lokale entreprenører til arbejdet. Projektet understøtter vores ambition om at bidrage til Verdensmålene og en bæredygtig udvikling i verden. Samarbejdet med kunden og DSIF har været afgørende for at nå i mål med dette unikke projekt langt fra vores hovedkontor, udtaler Leif Bentsen, administrerende direktør i Krüger.

- Vi er meget tilfredse med at have ydet finansiering til dette projekt, der kobler dansk teknologi og viden med konkrete forbedringer for mennesker og miljø i Vietnam. Rensning af spildevand er vigtig for at kunne øge den økonomiske vækst, uden det får negative konsekvenser for folkesundheden og det lokale vandmiljø. Derfor er den type projekter et perfekt match i forhold til DSIF’s strategi, der skal understøtte bæredygtig udvikling i udviklingslande og bidrage til at realisere verdensmålene, siger Tina Kollerup Hansen, Vice President hos DSIF.

Stor værdi for lokalbefolkningen

Projektet har forbedret de sanitære forhold for mange af byens borgere, ligesom det er til gavn for miljøet og understøtter den store udvikling, der finder sted i Vietnam. Med de bedre afløbsforhold i byen undgår man mange oversvømmelser. Derudover sikrer det nye renseanlæg, at spildevandet, der ledes til floden, overholder de nationale krav og ikke forurener floden og de nedstrøms liggende søer.

Nøgleord

Kontakter

Anne Abraham
Pressekontakt
ana@kruger.dk
39690222

Billeder

Buon Ma Thout i det vietnamesiske højland har til gavn for folkesundheden fået udvidet afløbssystemet med over 50 km ledninger, ligesom renseanlæggets kapacitet næsten er fordoblet
Buon Ma Thout i det vietnamesiske højland har til gavn for folkesundheden fået udvidet afløbssystemet med over 50 km ledninger, ligesom renseanlæggets kapacitet næsten er fordoblet
Download

Information om Krüger A/S

Krüger A/S
Krüger A/S
Gladsaxevej 363
2860 Søborg

39 69 02 22https://www.kruger.dk/

Krüger A/S er en internationalt orienteret miljøvirksomhed med speciale i bæredygtig vandbehandling. Vi arbejder som rådgivere, entreprenører og leverandører af teknisk udstyr inden for drikkevand, procesvand og spildevand og bidrager herigennem sammen med vores kunder til at bevare, udvikle og genvinde ressourcer, som er afgørende for menneskers liv. Mange af vores løsninger er patenterede teknologier udviklet i tæt samarbejde med forsyninger og universiteter. 

Krüger er et datterselskab i Veolia Water Technologies, en del af den verdensomspændende Veolia-koncern med mere end 163.000 medarbejdere. Veolia leverer løsninger indenfor Vand, Energi og Genanvendelse, og arbejder målrettet på at genvinde, genanvende og bevare verdens ressourcer.

Følg pressemeddelelser fra Krüger A/S

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Krüger A/S

Indvielse af Thorsbro Vandværk med storstilet blødgøringsprojekt18.3.2024 11:33:53 CET | Pressemeddelelse

Et af Danmarks største vandværker, Thorsbro Vandværk, blev indviet d. 15. marts 2024. Krüger Veolia har stået for at implementere blødgøringen i en skala, der ikke er set før i Danmark. Værket ved Thorsbro producerer snart 1000 m³/blødgjort vand i timen til 200.000 kunder i hovedstadsområdet i et projekt, der er blevet realiseret i et storstilet samarbejde med HOFOR og flere rådgivere.

VUDP-projekt vil reducere lattergas fra renseanlæg med 50% med helstøbt AI styring21.2.2024 09:56:46 CET | Pressemeddelelse

Ganske unikt er otte forsyninger på tværs af Danmark gået sammen om at løse en af de helt store klimaudfordringer i branchen: lattergas fra renseanlæg. Den viden og data, der indsamles i dette projekt, vil udgøre et kæmpe bidrag på området. Projektet udvikler desuden en ny helstøbt styring til minimering af lattergas, demonstrerer den i fuldskala på 8 renseanlæg og dokumenterer effekten. Produktet er skalerbart og kan meget nemt implementeres på andre anlæg i Danmark og i udlandet.

Svaneke Bryghus implementerer endnu et bæredygtigt initiativ: Omdanner bryggeri spildevand til grøn energi1.2.2024 09:08:29 CET | Nyhed

Svaneke Bryghus har taget et proaktivt skridt for at løse udfordringerne omkring det forhøjede svovlbrinteindhold i Svanekes kloakker. Efter Bornholms Regionskommunes mistanke om at spildevandet fra bryggeriet kunne være årsagen, har Svaneke Bryghus i samarbejde med miljøvirksomheden Krüger og Bornholms Bioenergi udviklet en innovativ og miljøvenlig løsning til behandling af procesvandspildevandet fra ølbrygning og tapning.

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye