Vicegeneralsekretær i Blå Kors Danmark får plads i international bestyrelse
13.10.2021 08:14:55 CEST | Blå Kors Danmark | Pressemeddelelse

Arbejdet med at hjælpe mennesker med alkohol- og stofmisbrug og deres pårørende får nu en stærk dansk stemme på den internationale bane.
Vicegeneralsekretær i Blå Kors Danmark, Lars Thidemann Jensen, er blevet valgt ind i bestyrelsen i International Blue Cross, som er en paraplyorganisation for 40 organisationer fordelt på 37 medlemslande, der har et fælles mål om at forebygge, afhjælpe og italesætte alkoholproblemer globalt.
"Jeg håber, at jeg kan være med til at styrke IBC's arbejde ved at bidrage med erfaring fra det store arbejde, vi laver i Danmark både omkring organisationsopbygning og det konkrete professionelle arbejde for mennesker, der, enten selv eller som pårørende og familie, er ramt af afhængighed af alkohol og andre rusmidler," siger Lars Thidemann Jensen, som er vicegeneralsekretær i Blå Kors Danmark.
Det er første gang i en lang årrække, at Blå Kors Danmark har en plads i den såkaldte "Network Commitee" i International Blue Cross (IBC), som er en bestyrelse med en præsident, vicepræsident og fem medlemmer, der alle er valgt for en fireårig periode.
Inspiration på tværs af landene
Blå Kors Danmark er blandt de største af medlemsorganisationerne, så det giver god mening med en bestyrelsesplads, siger Christian Bjerre, som er generalsekretær i Blå Kors Danmark.
"Fra Blå Kors Danmarks side er vi naturligvis glade for at få Lars med i bestyrelsen, så vi kan bidrage til det internationale samarbejde og inspirere de andre lande. På globalt plan er alkohol desværre også et stort problem. Også for de pårørende".
Lars Thidemann Jensen har en kandidatgrad i statskundskab og en diplomuddannelse i ledelse. Inden han i marts 2021 tiltrådte som vicegeneralsekretær i Blå Kors Danmark, stod han i 11 år i spidsen for botilbuddet Blå Kors Hjemmet Hobro, som hjælper blandt andet hjemløse og mennesker med misbrugsproblematikker.
Udover at bidrage med erfaringer fra Blå Kors Danmarks arbejde, håber Lars Thidemann Jensen også, at det internationale bestyrelsesarbejde kan inspirere den anden vej rundt.
"Jeg håber, at vi også kan blive klogere og inspireret til vores konkrete arbejde i Danmark ved at komme tættere på, hvordan man arbejder med afhængighed og udsathed i andre dele af verden," siger han.
Lars Thidemann Jensen bor til daglig i Aarhus med sin familie.
Fakta om Blå Kors Danmark
- Blå Kors Danmark er en kristen social hjælpeorganisation, som hjælper socialt udsatte børn, unge og voksne, og tæller i alt 631 medarbejdere, 3.800 frivillige og 1.570 medlemmer.
- I 2020 havde Blå Kors en samlet koncernomsætning på 375 mio. kroner.
- Blå Kors driver omkring 90 sociale tilbud over hele landet som for eksempel botilbud, væresteder, terapitilbud til børn og unge fra hjem med alkohol- og stofmisbrug og familienetværk. Derudover også 55 genbrugsbutikker, der skaber overskud til hjælpearbejdet.
Fakta om International Blue Cross
- International Blue Cross (IBC) er en ikke-statslig paraplyorganisation med 40 medlemsorganisationer fordelt på 37 lande i Europa, Asien, Afrika og Sydamerika.
- Formålet er at forebygge og bekæmpe afhængighed af alkohol og andre rusmidler samt afhjælpe de sundhedsmæssige og økonomiske konsekvenser, som er forbundet dertil.
- Organisationen blev grundlagt i 1886 og har hovedsæde i Schweiz.
Kontakter
Lars Thidemann JensenVicegeneralsekretær i Blå Kors Danmark
Tlf:28 94 97 35ltj@blaakors.dkBilleder

Information om Blå Kors Danmark
Blå Kors er en social og diakonal hjælpeorganisation, som hjælper udsatte børn, unge og voksne i Danmark.
Følg pressemeddelelser fra Blå Kors Danmark
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Blå Kors Danmark
Ny undersøgelse: Flere danskere ønsker, at alkohol fylder mindre30.6.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Næsten to ud af tre danskere mener, at der er behov for en ændret alkoholkultur med mindre alkohol i Danmark ifølge en ny undersøgelse, som Voxmeter har foretaget på vegne af Blå Kors Danmark. Det er en stigning siden sidste år.
Sommerlejre giver børn noget at glæde sig til22.6.2026 05:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Omkring 250 børn og unge fra hele landet deltager denne sommer i Blå Kors Danmarks ferielejre, hvor de får nye venner, gode oplevelser og et pusterum fra hverdagen.
Et råb om håb: tvSyd følger livet i Blå Kors Danmark12.5.2026 10:47:38 CEST | Pressemeddelelse
Ny dokumentarserie kommer tæt på livet med misbrug, hjemløshed og håbet om en ny begyndelse. ”Alt for ofte ser vi problemerne før mennesket. Serien minder os om, at der altid er et værdifuldt menneske bag,” siger Blå Kors Danmarks generalsekretær.
Blå Kors Genbrug i Billund flytter længere ned ad gaden11.5.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Blå Kors Genbrug i Billund bliver i byen og flytter længere ned ad Kløvermarken i hjertet af Billund.
Blå Kors Genbrug vender tilbage til Næstved8.5.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Efter tre års fravær er Blå Kors Genbrug tæt på at åbne en ny butik i Næstved – med stor lokal opbakning og plads til flere frivillige.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
