Vicedirektør i Færdselsstyrelsen bliver ny adm. direktør i ITD-koncernen
Jesper Høgh Bach tiltræder den 1. juni 2022 som adm. direktør i ITD-koncernen, hvor han afløser Carina Christensen på posten.
44-årige Jesper Høgh Bach er i dag ansat som vicedirektør i Færdselsstyrelsen og kommer med en stærk ledererfaring, politisk forståelse og en solid viden om transportområdet. an har tidligere bestredet stillinger som vicedirektør i Familieretshuset, kontorchef i Færdselsstyrelsen, kontorchef i Sikkerhedsstyrelsen og afdelingsleder i SKAT Syddanmark.
Jesper Høgh Bach har en baggrund som cand. scient. adm. fra Aalborg Universitet suppleret med diverse uddannelser inden for bl.a. ledelse og projektledelse i løbet af karrieren.
Bestyrelsen har lagt vægt på at finde en stærk og samlende leder, som kan drive en kompleks organisation og samtidig er god til at tale med vognmænd og har politisk forståelse.
- Med ansættelsen af Jesper Høgh Bach får ITD, ud over en stærk leder, som står for tillidsbaseret ledelse også en person i spidsen, der er god til og gerne vil sætte sig ind i eksempelvis lastbiltekniske ting. Vi føler os overbeviste om, at Jesper Høgh Bach er den helt rigtige person til at drive ITD-koncernen videre, udvikle medarbejderne, skabe gode relationer til medlemsvirksomhederne og samarbejde med øvrige interessenter, pointerer ITD’s bestyrelsesformand Christian Sørensen Madsen.
Jesper Høgh Bach bor i Rødekro og får sit udgangspunkt fra ITD’s hovedkontor i Padborg.
Information om ITD - Brancheorganisation for den danske vejgodstransport
ITD er en privat brancheorganisation for de professionelle transport- og logistikvirksomheder. Vi rådgiver og skaber netværk for vores 700 medlemsvirksomheder. Vi varetager transport- og logistikbranchens interesser politisk nationalt og internationalt. Vi giver samtidig medlemsvirksomhederne målrettede værktøjer, som gør en positiv forskel i den travle transportørs hverdag.
Følg pressemeddelelser fra ITD - Brancheorganisation for den danske vejgodstransport
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra ITD - Brancheorganisation for den danske vejgodstransport
Sværm af varevogne på villavejene giver nye udfordringer for klima og trafiksikkerhed17.5.2022 14:43:47 CEST | Pressemeddelelse
Varebiler myldrer i større og større antal ud på de mindre veje i byerne med varer. Men det store antal varebiler, der kører godstransport, skaber usikkerhed, trængsel og skader klimaet. Derfor opfordrer ITD, Brancheorganisation for den danske vejgodstransport, til at reglerne for kørsel med varebiler strammes, så sikkerhed og uddannelse i branchen højnes.
Ny digitaliseringsstrategi - Alle skal med på digitaliseringsvognen5.5.2022 14:34:27 CEST | Pressemeddelelse
Regeringen lancerede i dag en ny national digitaliseringsstrategi, der skal sætte skub i myndigheders og virksomheders brug af digitale løsninger. Det er gode nyheder for transportbranchen. Men strategien bør følges op af en digital handleplan for transportsektoren, mener ITD, der netop har afholdt en digitaliserings-konference for at sætte fokus på de gevinster, der kan hentes ved øget digitalisering af branchen.
På tide at EU foreslår stop for russiske lastbiler i EU7.4.2022 11:26:12 CEST | Pressemeddelelse
EU-Kommissionen foreslår i sin seneste sanktionspakke et forbud mod russiske og hviderussiske lastbiler i EU. Det oplyser kommissionsformand Ursula von der Leyen i en pressemeddelelse. ITD har presset på for et stop for russiske og hviderussiske lastbiler og opfordrer den danske regering til at bakke op om forslaget fra EU.
Energikrisen får regelændringer for større lastbiler til at haste31.3.2022 05:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Vognmændene står klar til at investere i mere effektive lastbiler med længere trailere og større lasteevne, der kan spare brændstof og CO2. Men det kræver regelændringer, hvis lastbilerne skal ud at køre. Derfor opfordrer ITD nu transportministeren til at følge op på ministeriets egne analyser og sætte en forsøgsordning i gang på det danske vejnet.
3F Transport og ITD opfordrer til stop for russiske lastbiler i Danmark17.3.2022 09:50:36 CET | Pressemeddelelse
3F Transport og ITD opfordrer nu til, at Danmark suspenderer en række bilaterale aftaler på vejtransportområdet med Rusland og Hviderusland. Aftalerne giver nemlig mulighed for, at lastbiler fra de to lande kører i Danmark. Regeringen bør sætte en stopper for Russiske og Hviderussiske lastbiler i Danmark ved øjeblikkeligt at annullere aftalerne, lyder opfordringen fra de to organisationer i et debatindlæg i Altinget i dag.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum