Viborg Skytte Forening indstillet til fornem pris
14.11.2019 11:18:57 CET | DGI | Pressemeddelelse
Viborg Skytte Forening gør en ekstraordinær indsats for parasport. Det mener DGI, der har indstillet, at foreningen er med i kampen om Kulturministerens Parasportspris 2019.
”Jeg er meget beæret. Indstillingen er en bekræftelse på, at vi gør det rigtige, og det betyder meget, at vi kan give den ros videre til de frivillige,” siger formand i Viborg Skytte Forening Kristian Lund Hansen.
Baggrunden for DGI’s indstilling er, at Viborg Skytte Forening siden 2015 har åbnet dørene i skoletiden for Rosenvængets Specialskole, Viborg STU og Vestervangskolens autismeafdeling. Det er specialskoler, der rummer elever med generelle indlæringsvanskeligheder, bevægelseshandicap, autisme og andre psykiske lidelser.
Siden da har mere end 120 børn med kognitive handicaps og diagnoser oplevet glæden ved skydeidræt og et aktivt fritidsliv sammen med jævnaldrende børn. Og både Viborg Skytte Forening, børnene og skolerne har glæde af samarbejdet. For skydningen træner børnenes fokus og koncentration, og de bliver bedre til at finde ro i kroppen.
Skydeidræt er også for dem med diagnoser
Lars Høgh, der er formand for DGI Skydning og medlem af DGI’s hovedbestyrelse fremhæver, at det er vigtigt, at børn med f.eks. bevægelseshandicap og diagnoser oplever, at foreningslivet også er for dem:
”Viborg Skytte Forening løser en vigtig samfundsopgave ved at sørge for, at børn og unge, som er lidt udfordrede, også kan have succeser i livet. De mærker, hvad sammenholdet i foreningen kan gøre for dem. Det er det, vi kan i foreningslivet, og det kan de i sandhed også i Viborg Skytte Forening,” siger Lars Høgh.
Vigtigt at inkludere alle
Samarbejdet mellem Viborg Skytte Forening og skolerne understøttes af indsatsen DGI FOKUS, som er en veldokumenteret model for brobyggende skole-foreningsforløb for børn med særlige behov. Her har skydeidrætten i mange år vist sine særlige kvaliteter.
Og der er flere grunde til, at de børn finder sig godt tilrette i Viborg Skytte Forening. Skydeidrætten er lig med struktur, forudsigelighed, faste rutiner, en rolig atmosfære og afskærmede pladser. Det er pædagogiske virkemidler, som anbefales til børn med kognitive handicaps, men i Viborg er det ens for alle – med og uden diagnoser, siger foreningens formand:
”Det er vigtigt for os at inkludere alle, fordi vi gerne vil være rummelige. Skydning er en rigtig god sport til folk med kognitive udfordringer, fordi det er individuelt, og fordi vi har rammerne til det,” siger Kristian Lund Hansen.
Rammerne består blandt andet i handicapvenlige faciliteter som hæve-sænkeborde og kørestolsadgang til skydebanerne. Og så er instruktørerne, som yder en stor indsats for at inkludere alle, med til at sikre succesoplevelserne.
Kulturministerens Parasportspris uddeles ved DR’s sportsgalla Sport 2019 den 4. januar 2020 i Jyske Bank Boxen i Herning. Her vil kulturministeren sammen med sidste års vinder, Powerchair Hockey-spilleren Anders Berenth, overrække prisen på 100.000 kroner. DGI er en af flere organisationer, som har mulighed for at indstille kandidater til prisen.
Kontakter
Lars Høgh, formand for DGI Skydning og medlem af DGI’s hovedbestyrelse. Tlf.: 28100487
Knud Erik Holm, kasserer i Viborg Skytte Forening. Tlf.: 61723650
Majbritt Andersen, pressechef i DGI. Tlf. 2129 4115
Billeder

Links
Information om DGI
DGI arbejder målrettet for at styrke motion og breddeidræt i Danmark. Vi tror på glæden ved idræt og på styrken i foreningsfællesskabet. DGI's 6400 foreninger har over 1,6 mio. medlemmer.
Følg pressemeddelelser fra DGI
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra DGI
Flere idrætsforeninger klar til at løfte udsatte unge ind i fællesskabet3.7.2026 10:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Unge uden job eller uddannelse skal have succesoplevelser, de kan tage med videre i livet. Ni nye indsatser får, som en del af Ungeløftet, nu støtte til det fra DGI.
Torben Svejgård fra Ry er ny formand i DGI Tennis: "Idrætten har dannet mig. Det vil jeg gerne give videre"9.6.2026 20:23:10 CEST | Pressemeddelelse
Den erfarne idrætsentusiast, erhvervsmand og bestyrelsesmedlem Torben Svejgård er valgt som ny formand for DGI Tennis. Med en enorm erfaring fra både det frivillige foreningsliv og fra erhvervslivet vil den nye formand arbejde for at gøre de danske foreninger bedre og sikre, at nye generationer af frivillige også fremover får det danske idrætsliv til at blomstre.
Torben Svejgård er ny formand i DGI Tennis: "Idrætten har dannet mig. Det vil jeg gerne give videre"9.6.2026 20:17:19 CEST | Pressemeddelelse
Den erfarne idrætsentusiast, erhvervsmand og bestyrelsesmedlem Torben Svejgård er valgt som ny formand for DGI Tennis. Med en enorm erfaring fra både det frivillige foreningsliv og fra erhvervslivet vil den nye formand arbejde for at gøre de danske foreninger bedre og sikre, at nye generationer af frivillige også fremover får det danske idrætsliv til at blomstre.
DGI: Nyt regeringsgrundlag er en direkte anerkeldelse af foreningslivet2.6.2026 16:32:21 CEST | Pressemeddelelse
Den nye regering har store ambitioner for foreningerne og DGI er klar til at samarbejde tæt om bedre rammer for foreninger, frivillige og folkesundhed.
DGI: Problematisk når folkeoplysningstilskuddet udhules29.5.2026 10:25:43 CEST | Pressemeddelelse
Hver fjerde idrætsforening oplever, at det kommunale tilskud er faldet, viser en ny undersøgelse. DGI’s formand opfordrer politikerne til at sikre, at folkeoplysningstilskud følger med tiden og befolkningsudviklingen.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
