Landdistrikternes Fællesråd

Viborg Landsbysammenslutning nyt medlem i Landdistrikternes Fællesråd

Del

Den nystiftede forening Viborg Landsbysammenslutning, der repræsenterer landsbyerne i Viborg Kommune, er blevet medlem i Landdistrikternes Fællesråd.

Formand for Landdistrikternes Fællesråd Steffen Damsgaard holder oplæg for Viborg Landsbysammenslutning
Formand for Landdistrikternes Fællesråd Steffen Damsgaard holder oplæg for Viborg Landsbysammenslutning

I slutningen af november sidste år lykkedes det at danne foreningen Viborg Landsbysammenslutning på en stiftende generalforsamling, der blev afholdt på Rådhuset i Viborg. Nu er foreningen blevet medlem af Landdistrikternes Fællesråd, som er den overordnede landdistriktsorganisation i Danmark. 

- Jeg er meget glad for at kunne byde Viborg Landsbysammenslutning velkommen i Landdistrikternes Fællesråd. Vi oplever for tiden en stor medlemsfremgang og er glade for at kunne få landsbyerne i Viborg med på holdet, udtaler Steffen Damsgaard, der er formand for Landdistrikternes Fællesråd.

Også formanden for Viborg Landsbysammenslutning, Lone Kastberg, glæder sig til samarbejdet.

- Det er vigtigt for Viborg Landsbysammenslutning at opbygge et netværk og trække noget ekspertise der matcher vores behov. Dette kan vi få igennem et medlemskab af Landdistrikternes Fællesråd, som er en markant aktør og et tydeligt talerør for landdistrikterne, siger hun. 

Kontakter

Billeder

Formand for Landdistrikternes Fællesråd Steffen Damsgaard holder oplæg for Viborg Landsbysammenslutning
Formand for Landdistrikternes Fællesråd Steffen Damsgaard holder oplæg for Viborg Landsbysammenslutning
Download

Information om Landdistrikternes Fællesråd

Landdistrikternes Fællesråd
Landdistrikternes Fællesråd
Tybovej 2
6040 Egtved

61 313 636http://www.landdistrikterne.dk

Landdistrikternes Fællesråd er en partipolitisk neutral interesseorganisation, der arbejder for at skabe bedre rammevilkår for landdistrikter og yderområder i Danmark.

Vi tæller 47 kommuner, der tilsammen repræsenterer over 2,6 millioner danskere. Medlemmerne er tillige en række landsdækkende organisationer og virksomheder samt et større antal landsbyer og landdistriktsråd.

Følg pressemeddelelser fra Landdistrikternes Fællesråd

Ved at skrive dig op her, vil du modtage pressemeddelelser på mail når de udsendes. Indtast din mail og følg instruktionerne. Det er ligeså let at melde sig fra igen.

Flere pressemeddelelser fra Landdistrikternes Fællesråd

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter, og finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum