Viborg-dreng udlever drømmen i London
26.7.2019 10:08:39 CEST | Louis Nielsen | Pressemeddelelse
Alt gik op i en højere enhed, da den 23-årige viborgenser, Martin Dollerup, først på året scorede et 12-tal til sin afsluttende eksamen som optical dispenser og samtidig fik tilbudt et job, han ikke kunne afslå: nemlig jobbet som assistent manager (souschef) hos Specsavers i London. Specsavers er verdens største optikerkæde.
Dengang arbejdede Martin Dollerup hos Louis Nielsen i Viborg, men han tog altså springet, og flyttede fra sin fødeby til den engelske hovedstad, hvor han nu har tilbragt et halvt år.
Stor omvæltning
Det har været et stort spring for Martin Dollerup, der, måske ikke overraskende, straks bemærkede forskellene mellem Viborg og London.
- Det var en kæmpe omvæltning at flytte fra Viborg til London. Der sker utroligt meget herovre (i London red.). Der er koncerter, sport og et væld af andre tilbud hele tiden, fortæller Martin Dollerup.
Londons indbyggertal er ca. 200 gange større end Viborgs. Mens Viborg har ca. 40.000 indbyggere, bor der godt 8 millioner mennesker i den engelske hovedstad.
Også på hans nye arbejdsplads, optikerkæden Specsavers, går det lidt stærkere end hjemme i Viborg.
- Det er både godt og skidt, at det går hurtigere herovre. Butikken her er fem gange større end butikken i Viborg, så vi har mange flere kunder. Det er spændende, men betyder også, at jeg ikke har helt samme tid til hver kunde som i Viborg, fortæller Martin Dollerup.
Viborg bedre end London
Han er glad for jobbet og livet i hovedstaden, men lægger alligevel ikke skjul på, at nogle ting var bedre i Viborg.
- Jeg savner sammenholdet, vi havde i butikken i Viborg. Herovre er der mere fokus på den enkelte medarbejders indsats, mens vi i Viborg arbejdede meget sammen og havde fokus på holdindsatsen, fortæller Martin Dollerup.
Hans chefer og kolleger i Specsavers i London er glade for Martin Dollerups danske humor og humør, og det overrasker ikke Jan R. Sørensen, der er butikschef hos Louis Nielsen i Viborg og også var Martin Dollerups chef, inden han rejste fra Viborg til London.
- Jeg kan godt forstå, at de er glade for at have Martin i butikken i London. Han er dygtig, og jeg er sikker på, at han har kunnet lære de engelske kolleger meget om, hvordan vi har gjort det i Viborg, fortæller Jan R. Sørensen.
Vender hjem
Martin Dollerup har tre uger tilbage af ansættelsen i London, som han ikke har valgt at forlænge. Den 23-årige viborgenser savner nemlig livet i Danmark, vennerne og familien.
- Det er ikke nogen hemmelighed, at jeg glæder mig til at komme hjem. Jeg elsker London, og jeg har virkelig nydt det halve år herovre, men jeg savner også Danmark og mine venner og familie, så jeg glæder mig til at komme hjem, fortæller Martin Dollerup.
Drømmer om at blive butiksejer
Han håber på at kunne få et job, når han kommer tilbage. Gerne hos Louis Nielsen igen. Og samtidig planlægger han at studere videre. Den 23-årige viborgenser har nemlig store ambitioner.
- Jeg vil gerne tilbage til Louis Nielsen, så det håber jeg kan lade sig gøre. Jeg håber noget snart falder på plads. Samtidig vil jeg gerne læse videre og tage en HD, fortæller Martin Dollerup, der har en drøm om at blive butiksejer.
- Jeg vil gerne være partner i Louis Nielsen en dag og eje min egen butik. Måske overtage Jans nuværende job som ejer og butikschef i butikken i Viborg, når han går på pension, fortæller Martin Dollerup og griner.
Kontakter
Rune SteinessPR-konsulent
Tlf:30389652rune.steiness@louisnielsen.dkBilleder



Information om Louis Nielsen
Følg pressemeddelelser fra Louis Nielsen
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Louis Nielsen
Solformørkelsen 12. august: Almindelige solbriller beskytter ikke øjnene - kan give varige øjenskader7.8.2026 07:15:00 CEST | Pressemeddelelse
Onsdag den 12. august bliver himlen over Danmark mørkere og temperaturen køligere, når månen dækker op mod 88 procent af solen ved en usædvanligt kraftig delvis solformørkelse. Louis Nielsen rådgiver nu danskerne om, at almindelige solbriller ikke yder tilstrækkelig beskyttelse, hvis man kigger direkte på fænomenet. Særligt børn er i risiko, hvis de ikke er forberedt på, hvordan de skal se sikkert på solformørkelsen
6 ud af 10 oplever øjengener ved skærmbrug. Få optikerens råd til, hvad du selv kan gøre efter ferien29.7.2026 08:30:00 CEST | Pressemeddelelse
En ny undersøgelse viser, at næsten seks ud af ti voksne danskere oplever trætte eller generede øjne, når de bruger digitale skærme. Pernille Lindhardt Steiness, optisk fagekspert hos Louis Nielsen, rådgiver om, hvordan nye vaner efter sommerferien kan forebygge generne
Bommert på løbetur populær på sociale medier27.7.2026 09:02:19 CEST | Pressemeddelelse
En løbetur endte med en historie, der nu deles og kommenteres af mange danskere på sociale medier. Et ægte "sku' ha' gået til Louis Nielsen"-øjeblik. Opslages selvironi er grunden til opslagets store popularitet på sociale medier, ifølge LinkedIn-ekspert Tonny Mikkelsen
Millioner af briller samler støv i danske skuffer. Nu skal de hjælpe børn og voksne i Tanzania8.6.2026 08:17:00 CEST | Pressemeddelelse
Tre ud af fire danske husstande har briller liggende, som de aldrig bruger. Louis Nielsen sætter nu gang i en landsdækkende indsamling og giver brillerne videre i Tanzania
Hylder medarbejderne med stor fest: Louis Nielsens butikker holder lukket i weekenden29.4.2026 07:48:00 CEST | Pressemeddelelse
Lørdag den 2. og søndag den 3. maj holder Louis Nielsens butikker i hele landet lukket. Alle medarbejderne er inviteret til seminar og fest i Herning
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum