Vibeke Koushede professor i mental sundhedsfremme
21.6.2019 10:33:49 CEST | Syddansk Universitet | Pressemeddelelse

Vibeke Koushedes professorat lægger sig i forlængelse af hendes hidtidige forskning, der er fokuseret på at bygge bro mellem forskning, policy og praksis og af at arbejde i partnerskaber.
”Hvis vi skal gøre os håb om at vende den negative udvikling, som vi har set i mental sundhed henover de seneste 10-15 år, er vi nødt til at samarbejde på tværs af organisatoriske og faglige skel med en stærk involvering af civilsamfundet for at fremme mental sundhed i DK. Dette vil jeg fortsat arbejde for. Derudover skal vi fremme viden i befolkningen, det offentlig og private om, hvordan man kan styrke egen og andres mentale sundhed. Og så skal vi forske i beskyttende faktorer for mental sundhed og udvikle og validere mål for at kunne måle positive aspekter af mental sundhed, ” udtaler Vibeke Koushede
Hun er oprindeligt uddannet jordemoder i England på Brighton University i 1999 og vendte tilbage til Danmark året efter for at arbejdede som jordemoder, først på Rigshospitalet og siden på Hvidovre hospital frem til 2006.
Fra 2005- 2007 læste hun MPH dvs. Master of Public Health ved Københavns Universitet, og i perioden 2008-2010 færdiggjorde hun samme sted ved Farmaceutisk Fakultet sin ph.d.-afhandling om sammenhængen mellem stress, coping og brug af smertestillende medicin.
I 2011 blev Vibeke Koushede ansat ved Statens Institut for Folkesundhed, Syddansk universitet (SDU), hvor hun først udviklede, implementerede og evaluerede et fødsels- og forældreforberedelses forløb blandt 1760 par med fokus på at styrke mental sundhed blandt nybagte forældre. Undervisningen blev varetaget af jordemødre og sundhedsplejersker.
I 2014 tog hun initiativ til ABC for mental sundhed – en mental sundhedsfremmeindsats målrettet hele befolkningen. Her er hun projektchef og leder indsatsen og partnerskabet. I ABC for mental sundhed arbejdes der i et stort partnerskab med over 40 stærke partnere herunder 23 kommuner og en række stærke organisationer bl.a. DGI, DDS, Psykiatrifonden, Røde Kors, DOF, Friluftsrådet, Hjerteforeningen etc. på at fremme befolkningens mentale sundhed. De arbejder ud fra tre pejlemærker, som man fra forskningen ved er afgørende for mental sundhed og trivsel: gør noget aktivt, gør noget sammen, gør noget meningsfuldt. ABC er for mental sundhed, hvad KRAM (kost, rygning, alkohol og motion) er for fysisk sundhed.
Vibeke Koushede er netop kommet med i et advisory board for TALK, som er en uafhængig tænketank, der har til formål at udvikle tiltag og projekter, der kan fremme et bæredygtigt samfund med fokus på større trivsel i Danmark. Og så rådgiver hun indimellem organisationer og laver myndighedsbetjening for bl.a. Sundhedsstyrelsen.
Vibeke Koushede er gift med Søren Koushede. Sammen har de fire drenge i alderen 12-22 år. I sin fritid elsker hun at gå lange ture i naturen med familien, læser meget skønlitteratur og går til mange koncerter og festivaler.
Nøgleord
Kontakter
Vibeke Koushede
Fødselsdato: 23-05-1974.
Rentemestervej 19 A, 2400 Kbh. NV
Mobil: 2093 2716
Mail: vibe@si-folkesundhed.dk
Billeder
Information om Syddansk Universitet
Følg pressemeddelelser fra Syddansk Universitet
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Syddansk Universitet
Klimatilpasning kræver mere end diger21.9.2026 08:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Stormfloden i 2023 viste, hvor sårbare kystsamfundene omkring Østersøen er. Halvandet år inde i det dansk-tyske ClimateBlue-projekt står det klart, at klimatilpasning ikke kun handler om at holde vandet ude. Det handler også om ansvar, økonomi, borgerinddragelse – og om nogle områder på længere sigt skal give mere plads til havet.
Danske universiteter lancerer uafhængig AI-platform til forskning og innovation: UCloud AI14.9.2026 12:00:00 CEST | Pressemeddelelse
UCloud AI samler avancerede sprogmodeller, national supercomputerkraft og sikker digital infrastruktur på én platform. Den nye platform er udviklet som en offentlig service frem for et kommercielt AI-produkt og skal gøre kunstig intelligens mere tilgængelig for forskere i hele Danmark.
Overdiagnostik ved brystkræftscreening kan være mindre end hidtil antaget14.9.2026 09:00:09 CEST | Pressemeddelelse
Overdiagnosticering ved screening for brystkræft kan være mindre udbredt end hidtil antaget. Det viser et nyt studie fra Syddansk Universitet, Queen Mary University of London, Københavns Universitet og American Cancer Society.
Prisvindende forfatter Zadie Smith besøger SDU14.9.2026 08:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Mød den anmelderroste britiske forfatter Zadie Smith på SDU mandag den 5. oktober til en samtale om hendes forfatterskab og oplæsning fra udvalgte værker.
AI kan gøre takeaway-leveringer mere effektive9.9.2026 11:27:20 CEST | Pressemeddelelse
En AI-baseret model kan samle flere takeawayordrer på samme tur og reducere behovet for bude uden at øge ventetiden. Modellen er udviklet med bidrag fra SDU-forsker Yihua Wang og testet på mere end 650.000 virkelige leveringer.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
