Lolland Kommune

Vibeke Grave fratræder sin stilling i Lolland Ungdomsskole

Del
Vibeke Grave, der gennem mere end 40 år har været ansat i ungdomsskolen i Lolland Kommune, har valgt at fratræde sin stilling med udgangen af juni 2018.

Vibeke Grave siger:

"Jeg har haft et meget spændende arbejdsliv, hvor jeg har beskæftiget mig med det, jeg brænder mest for, nemlig at gøre en forskel for de udsatte unge. Jeg har udviklet en masse forskellige tilbud og projekter, senest Ung Lolland, der skal hjælpe de unge mellem 15 og 25 år, der står uden uddannelse eller job. Ung Lolland er nu i god gænge, og det gør, at jeg føler, jeg kan slippe tøjlerne på et rigtig godt tidspunkt."

Vibeke Grave er udvalgsformand for Social- og Arbejdsmarkedsudvalget i Lolland Kommune og samtidig gruppeformand for den socialdemokratiske byrådsgruppe. I byrådsperioden 2013-2017 var hun udvalgsformand for Arbejdsmarkedsudvalget, og inden da var hun valgt til Folketinget i flere år. Vibeke sidder blandt andet i bestyrelsen for Lollands forsyninger, Lolland-Falsters lufthavn, CELF og Lolland Produktionsskole.

"Jeg har altid været politisk engageret, og den interesse fylder meget i mit liv. Jeg skal i denne her byrådsperiode løfte en stor opgave ved at skabe sammenhæng mellem politikkerne på social- og arbejdsmarkedsområdet. Det vil jeg gerne kunne bruge nogle kræfter på at fordybe mig i og løse så godt som muligt. Den tid vil jeg gerne kunne prioritere, uden at jeg skal have dårlig samvittighed overfor min arbejdsplads eller min familie."

60-årige Vibeke Grave er gift med Kurt Kristiansen, de har 4 sammenbragte børn og 8 børnebørn.

"Jeg har gennem årene haft et meget aktivt arbejdsliv og brugt rigtig mange timer om ugen på arbejde og politik. Men man skal huske, at der er et liv efter arbejdslivet. Og det skal man sørge for at komme i gang med, mens man har kræfterne til det. Jeg glæder mig til at kunne sætte tempoet lidt ned og samtidig kunne bruge fuld kraft på at dyrke den interesse, der optager mig allermest, nemlig politik”, slutter Vibeke Grave.

Nøgleord

Kontakter

Vibeke GraveFormand for Social- og Arbejdsmarkeds- udvalget

Tlf:25 12 00 04

Information om Lolland Kommune

Lolland Kommune
Lolland Kommune
Torvet 3
4930 Maribo

54 67 67 67http://www.lolland.dk/

Følg pressemeddelelser fra Lolland Kommune

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Lolland Kommune

Lolland Kommune iværksætter handleplan for byggesager18.4.2024 12:19:40 CEST | Pressemeddelelse

Klima-, Teknik- og Miljøudvalget bestilte i september 2023 en analyse af byggesagsbehandlingen i Lolland Kommune. Nu viser en brugertilfredshedsundersøgelse, at der blandt de fleste adspurgte er tilfredshed med sagsbehandlingen. Men der er også områder, hvor sagsbehandlingen kan gøres endnu bedre. Det viser den analyse, som Deloitte har foretaget for kommunen. Derfor har Klima-, Teknik- og Miljøudvalget nu vedtaget en handleplan.

Lolland Kommune inviterer til job- og bosætningsmesse7.2.2024 06:15:00 CET | Pressemeddelelse

Onsdag den 28. februar kl. 9-12 gentager Lolland Kommune sidste års succes med en kæmpe jobmesse i Maribo Hallerne. Her vil en lang række lokale virksomheder og uddannelsesinstitutioner stå klar til en snak med jobsøgende og andre interesserede om deres job- og uddannelsestilbud. Samtidig får nye og kommende tilflyttere fra nær og fjern lejlighed til at høre om bolig- og fritidsmulighederne på Lolland. I år er messen nemlig udvidet med en ekstra hal til ejendomsmæglere, foreninger og andre lokale nøgleaktører inden for bosætning.

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye