VIAs Campus Viborg er næsten fyldt helt op
Klausuleret: må tidligst offentliggøres den 28. juli kl.00.01
Kl.00.01 i nat kunne 408 forventningsfulde nye studerende læse, at de er blevet tilbudt optagelse på VIAs Campus Viborg. De kommende studerende vil begynde på deres første semester på den anden side af sommeren.
Animationsuddannelsen i Viborg oplever i år stor opmærksomhed og har udbudt alle pladser til 52 nye studerende. Det er en stigning på 4 procent sammenlignet med 2019. Animationsuddannelsen læses på The Animation Workshop, som er en del af VIA University College i Viborg. Generelt er Campus Viborgs antal af ansøgere steget med 1,3 procent og campusset udbyder derudover både sygeplejerskeuddannelsen og pædagoguddannelsen – også netbaseret. Til Campus Viborg hører også læreruddannelsen, som bliver udbudt i Skive. De oplever en stigning for antal optagne på 11,4 procent og der er stadig ledige pladser at søge på uddannelsen i Skive.
De netbaserede uddannelser hitter
VIAs netbaserede uddannelser hitter blandt ansøgere, og især den netbaserede pædagoguddannelse er populær i år. Uddannelsen har 54 studiepladser, hvoraf de alle er blevet optaget. Derfor melder denne uddannelse også om fuldt hus. Sygeplejerskeuddannelsen byder 135 nye studerende velkomne, hvoraf 28 skal læse den netbaserede udgave af uddannelsen. Denne uddannelse er gået frem med 22 procent i alt og med en stigning i førsteprioritetsansøgninger på i alt ni procent.
6.171 nye studerende
I alt har VIA i år modtaget 18.566 ansøgninger og optager i år 6.171 nye studerende, som alle begynder efter sommerferien på over 40 forskellige uddannelser i Region Midtjylland. Det er en stigning på 2,3 procent sammenlignet med forrige år. Grundet situationen med coronavirus har VIA netop oprettet 203 ekstra studiepladser.
De er skabt på baggrund af et politisk ønske om at øge optaget af nye studerende, fordi de unge ikke har samme muligheder som før for et sabbatår med eksempelvis udlandsrejser og for at arbejde. Disse ekstra studiepladser er fordelt på VIAs velfærdsuddannelser og privatrettede uddannelser med lav ledighed.
VIAs ledige studiepladser
Til trods for det høje optag på mange af VIAs uddannelser, er der fortsat ledige pladser at søge. VIAs studievejledere sidder derfor klar i dag og de kommende uger for at besvare henvendelser og spørgsmål vedrørende ledige studiepladser og for at behandle nye ansøgninger.
”Vi forventer et efteroptag på op mod 500 ekstra studerende, der søger vores ledige studiepladser frem til studiestart omkring den 1. september. Studievejlederne i VIA sidder nu parate til at behandle de ekstra ansøgninger, der kommer ind i de kommende uger,” siger VIA University Colleges prorektor, Gitte Sommer Harrits.
Hun tilføjer:
”I VIA har vi masser af gode erfaringer med, at studerende, der ikke kom ind på deres førsteprioritet, er blevet glade for et alternativt studie. Jeg vil derfor anbefale unge, der har fået afslag, at se på studieretninger og andre uddannelsesbyer end dem, de søgte i første omgang, for der er stadig mange gode muligheder for dem, der opfylder adgangsbetingelserne. Og jeg vil råde til at få sendt ansøgningerne hurtigst muligt.”
Sidder man med tvivl og spørgsmål kan man også lægge vejen forbi VIAs blog ’dinstudievej.dk’, som har til formål at hjælpe unge med studievalget.
Se oversigten over ledige studiepladser hos VIA her (https://www.via.dk/ledige-pladser).
Pressekontakt for yderligere oplysninger
Prorektor Gitte Sommer Harrits
T: 87 55 18 76
E: gish@via.dk
Kommunikationsmedarbejder Christine de Wolff
T: 87 55 14 35
E: ddwo@via.dk
Nøgleord
Links
Information om VIA University College
Fakta om VIA University College:
- VIA er en professionshøjskole med 20.000 studerende og 42 forskellige professionsbacheloruddannelser i 11 af de 19 kommuner i Region Midtjylland.
- VIA understøtter velfærdssamfundet ved blandt andet at uddanne til lærer, pædagog, sygeplejerske, socialrådgiver, fysioterapeut, bioanalytiker og professionsbachelor i skat. Målrettet det private erhvervsliv udbyder VIA blandt andet uddannelser til ingeniør, bygningskonstruktør, designer og filmanimator.
- VIA uddanner til hele den midtjyske region og har campusser med flere uddannelser under samme tag i Aarhus, Horsens, Randers, Silkeborg, Viborg, Herning og Holstebro. Dertil kommer udbud i Nørre Nissum, Skive, Ikast og Grenaa.
- VIAs professionsrettede uddannelser foregår i en vekselvirkning mellem teori og praksis samt praktikperioder.
- VIA er en af Nordens største udbydere af målrettet kompetenceudvikling til en lang række brancher inden for både den private og offentlige sektor.
- VIA bedriver praksisrettet forskning, udvikling og innovation i syv forskningscentre. Forskningsaktiviteterne har fokus på fx pædagogik, læring, sundhed, demens, klima og bæredygtig udvikling.
Læs mere om VIA University College på www.via.dk
Følg pressemeddelelser fra VIA University College
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra VIA University College
7.134 har uddannelse i VIA som førsteprioritet5.7.2025 13:36:09 CEST | Pressemeddelelse
Uddannelserne hos VIA University College har i år samlet set modtaget to procent flere førsteprioritetsansøgninger end i fjor. Uddannelserne til pædagog, lærer, socialrådgiver og fysioterapeut er blandt dem, der går frem.
Konference for professionsuddannelser bliver national19.6.2025 13:49:52 CEST | Pressemeddelelse
VIAs Konference for professionsuddannelser bliver nu et nationalt samlingspunkt for undervisere, forskere og ledere fra hele professionshøjskolesektoren.
VIA University College: Reformaftalen er et afgørende løft af professionsuddannelserne26.3.2025 15:35:48 CET | Pressemeddelelse
Den politiske aftale om de erhvervs- og professionsrettede uddannelser vil styrke både uddannelser og karriereveje for de professionsuddannede i Danmark og har potentialet til at gøre uddannelserne mere populære blandt kommende generationer. Det mener rektor i VIA, Gitte Sommer Harrits.
VIA venter flere studerende med kommende reform af professionsuddannelserne15.3.2025 14:07:33 CET | Pressemeddelelse
I år har VIA modtaget 9.533 kvote 2-ansøgninger til sine uddannelser i Region Midtjylland, hvilket er en mindre fremgang i forhold til sidste år. VIAs rektor forventer, at den kommende reform af professionsuddannelserne fremover vil få flere til at uddanne sig til blandt andet sygeplejerske og pædagog.
Fire kommuner går sammen med VIA University College om ny, skolebaseret læreruddannelse i Skive.3.2.2025 09:53:21 CET | Pressemeddelelse
Viborg, Thisted, Morsø og Skive kommuner er blevet enige om hver at oprette 4 nye lærerstillinger til en skolebaseret læreruddannelse på VIAs læreruddannelse i Skive. Med de nye uddannelsesstillinger håber kommunerne på at rekruttere og fastholde flere studerende til uddannelsen og mindske antallet af ikke-uddannede lærere på deres skoler.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum